Mandag uge 29: Ferie, københavnertur og savn

Det er mandag middag og jeg er på vej mod København. Jeg har en frokostaftale og så tjekker jeg ind i min venindes lejlighed. Der skal jeg være den næste lille uges tid, alene de første dage, og så kommer mine døtre og holder et par dages københavnerferie. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg havde jo planer om at drosle helt ned i denne uge, og det ser også ud til at kunne lade sig gøre. Jeg har et par møder og en enkelt deadline, og derudover skal jeg bare ned i gear. Det bliver godt. Jeg synes eddermame det har været nogle vilde måneder. Er helt svedt.

Otto, min næsten 11 årige, er på ferie med noget familie lige nu, og er i det hele taget helt booket op det meste af ferien. Det er pisse fedt for ham, men av hvor jeg savner ham. Det er vildt når ens børn begynder at få deres eget liv på den måde. Dejligt, men vildt.

I weekenden var jeg hjemme sammen med pigerne, og søndag, i går, kom Michael og vi havde en mega fed dag, bare os fire. Noget vi dokumenterede en smule på Instagram, og fik min indbakke til at gløde. Som sagt, jeg forstår det godt, men prøv at hør, vi ses hver søndag, vi er gode venner, vi er forældre, men vi er stadigvæk skilt, og vi er ikke ved at finde sammen igen 🙂

Nu er jeg ved at være nået frem til Nørreport, hvor Rachel venter på mig.
Jeg håber I har en dejlig mandag ❤️

6 replies
    • Camilla says:

      Hvad er det lige præcis, at du forestiller dig med den kommentar? 😅 Selvfølgelig har de gjort alt for at blive sammen, inden de traf beslutningen om skilsmisse. En snollet artikel hjælper da på ingen måde.

      Svar
      • J says:

        Shit – artiklen var delt i bedste mening – SLET den endelig igen, og jeg beklager virkelig. Det var ikke fordi, jeg forestillede mig noget og fjern endelig den snollede kommentar med tilhørende artikel. J

        Svar
  1. Alexandra says:

    Det er sjovt, hvor forskellige folk tænker. Hver gang jeg ser jer poppe op glade i din feed, så gør det mig så glad (og en form for stolt på jeres vegne) for, at I kan skilles med, hvad der synes som, så megen kærlighed til hinanden og ikke mindst de børn, I har sammen.
    Det gør mig nærmest trist, at det åbenbart ligger så mange så fjernt at tænke, det kan lade sig gøre efter en skilsmisse, at de i stedet tænker, I må være ved at finde sammen igen bare fordi, I kan glædes sammen.
    Jeg håber nærmest, det er helt unge, der endnu ikke har lært nuancerne i livet, og at det ikke er sort/hvidt.
    I er stadig #couplegoals på så mange måder, bare en anden form for couple nu. Tak for at I (du) endnu en gang formår at vise, udstille og dele livets skrøbelige sider med en sådan elegance, at vi alle mindes om, at livet ikke er sort/hvidt. At det byder os modstand så vel som glæde, og at vi selv spiller en rolle i at forme alle perioderne, vi gennemlever.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *