Mandag uge 27: Fødselsdag

I dag er det min fødselsdag. Jeg blev vækket med børnesang, morgenbrød og kartoffelkage. Drak en morgenkaffe med Michael, og sidder nu i solen alene. Med et flag. Det ser nok lidt sørgeligt ud udefra, men det er det ikke. Jeg bliver siddende lidt endnu og arbejder, bestiller noget mere kaffe og fejrer mig selv. Det kan man godt.
Jeg har ikke lavet planer, men tænker at det nok giver sig selv. Jeg skal spise med børnene og Michael senere, og går derefter nok på stranden og ser solnedgang med et par veninder.

I denne uge skal jeg arbejde og gøre klar til sommerferien, der starter på fredag. Jeg skal til København med en veninde på torsdag, hvor vi er inviteret til åbningen af et nyt hotel. Fredag skal jeg spise med en anden veninde og lørdag drinks med en tredje. Jeg glæder mig til det hele.

… i mellemtiden fra jeg skrev ovenstående til nu, fik jeg selskab af en veninde, der havde tid til en kaffe, og nu lukker jeg computeren sammen og tager forbi mine forældre, inden jeg cykler op og henter børn. Jeg håber I har en dejlig dag. Heroppe skinner solen, lidt endnu.

10 replies
  1. Julie says:

    Jeg synes absolut ikke, at det lyder det mindste sørgeligt – men mere som en dejlig dag ☀️

    Tillykke med fødselsdagen 🥳 Jeg håber, at du har haft en skøn dag 🙏🏻

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *