Det kolde spring

I sidste uge overvandt jeg en angst forårsaget af et 27 år gammelt traume. Jeg var i havet. I koldt vand.
Det var fredag og mit humør lå helt nede under gulvbrædderne og rodede rundt i en cocktail af selvbebrejdelse, pms og en kæmpe sorg, og jeg havde ikke en jordisk chance for at komme op derfra, hvilket ellers meget sjældent er tilfældet. Efter en hel dags snak med Michael og en massiv tuder af den slags man ikke kan stoppe med igen, besluttede vi os for at gå en tur. På vej ud af døren, nævnte Michael at han nok ville gå i vandet, og så nærmest fløj det ud af mig ” Det vil jeg også”. Ingen af os troede helt på det udsagn, men jeg kunne godt mærke, at imens vi gik ned mod stranden, var mit følelsesregister så flosset, at det slet ikke var utænkeligt, at jeg ville gøre det. Da vi stod i vandkanten og kiggede udover det 13 grader kolde vand, begyndte angsten at komme krybende. Den angst jeg så længe jeg kan huske, har fyldt mig – Frygten for at min hjerte ville gå i stå, hvis min hud blev nedkølet i det kolde vand. En frygt, der blev sat i mig, da jeg som 7 årig faldt igennem isen på en sø, og følte min vejrtrækning stoppe i et splitsekund. Jeg var kun i det iskolde vand i få sekunder, og var aldrig i reel fare, men det har siddet i mig lige siden.
Den fredag gik jeg afsted ud i havet – hånd i hånd med Michael – med blikket stift rettet mod horisonten, imens jeg forsøgte at tømme mit hoved fuldstændigt. NU, hørte jeg Michael sige. Og så gjorde jeg det. Fandme. Lod hele min krop falde ned i det kolde vand. To gange.
Den overvindelse det var, kombineret med det rush det giver at være i koldt vand, samt den efterfølgende indre varme, er noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Alle bekymringer og svære tanker og følelser forsvandt, og jeg var i nuet på en måde jeg aldrig har oplevet før.


Siden da har jeg været i en enkelt gang, med samme resultat og der er ingen tvivl om, at jeg nu er “en af dem”. For mange lyder det sikkert som ingenting, men for mig var det meget mere end en badetur.

6 replies
  1. Katrine says:

    Det er så sejt! Tænk at du overvandt frygten. Det må være det vildeste rush efter en kæmpe tudetur at mærke kulden og den efterfølgende summende varme, der breder sig❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *