Balance og mavefornemmelse

Jeg har været (og er) sådan i tvivl om, hvor meget og hvor lidt jeg skal dele fra vores situation. For det eneste der egentlig har vist sig, at være sådan rigtigt svært for mig i delings-processen, har været, at skulle forholde sig til andres holdninger, meninger og forslag. En ting er vores familie, venner, og folk i vores omgangskreds’ reaktioner, noget helt andet er internettet. Det er ikke sjovt, det er det bare ikke. Heldigvis har langt langt størstedelen af det, der er endt i min indbakke været positivt, varmt og behageligt. Dog er det også hændt at en håndfuld eller to, har været direkte modbydeligt, sårende eller på andre måder over grænsen, og så er der alt det udenom. Det der ikke ender direkte hos mig – Rygterne (usande hver og et, i øvrigt) spekulationerne og bagtaleriet. Ad og av.
“Lad det fare”, “Tag dig ikke af det”, “Brug ikke energi på det”, Sandt, men lettere sagt end gjort. I særdeleshed når man står i en i forvejen sårbar position og er både ked af det, flov og har alle følelser helt udenpå. Det er en svær balance, som jeg fortsat ikke helt kan finde rundt i. En emotionel rutsjebanetur, med tilskuere. Jeg har lyst til at dele mine følelser, processen, noget af det praktiske, for det er både enormt forløsende for mig, og jeg kan jo både mærke, læse og se, at det også rykker noget hos andre – men jeg føler også, at når jeg prøver at gøre det, bliver det nemt misforstået, analyseret, brugt imod mig, og det er ikke rart. Det er ikke fordi, at man behøver altid være enig i alt hvad jeg skriver, men når det handler om noget, der er grænsende til privat og ikke mindst helt sprødt og sårbart, føles det vanvittigt voldsomt, når der kommenteres nedladende, rettende eller snagende. Særligt lige her midt i orkanens betændte og følsomme øje. Jeg forstår godt, at det er spændende, at følge med i. Jeg forstår behovet for at ville vide mere. Jeg forstår, at jeg selv har delt nogle meget personlige tanker, følelser og situationer gennem årene, og at mine grænser derfor måske kan være svære at se. Jeg forstår det hele. Jeg mangler bare stadigvæk at finde den helt rette balance i forhold til min egen mavefornemmelse, og jeg føler mig forsigtigt frem. Og derfor klapper jeg lidt i og fokuserer på nogle andre ting. Jeg skjuler intet, og forsøger heller ikke at pynte på noget, ej gøre noget værre end det er. Det vil jeg bare gerne understrege. Jeg har det godt. Jeg har det faktisk rigtig godt. Vi har fundet en rigtig fin måde at være sammen, både hver for sig og med børnene, og jeg er glad, når jeg vågner om morgenen.

Alt det her betyder ikke, at jeg aldrig kommer til at dele noget igen – Det kan jeg slet ikke finde ud af at lade være med. Det er bare en slags forklaring. Mavefornemmelsen skal være med, og det skal den nok komme igen. Indtil da, har jeg har skrevet nogle flere beauty og shoppeindlæg, som I har efterspurgt, og de kommer dryssende over de næste uger, sammen med lidt hverdagsskriveri, imens vil jeg herude fokusere på mig selv, mine børn, et nyt podcastprojekt (!) og de børnehistorier jeg skal skrive til et medie, der ikke er mit.

Det går sgu meget godt, og det bliver bedre. Tak fordi I læser med – Nyd solen <3

 

43 replies
  1. Julie says:

    Det gør mig SÅ ærgerlig, ked af det og frustreret, at andre synes det er okay at skrive en dum kommentar, starte rygter m.v. Hvis man ikke har noget pænt at sige i sådan en situation, så skal man tie stille.

    Dine indlæg kan virkelig hjælpe mange og du skriver det så fint og reflekterende. Jeg står i lignende situation som dig og det har været guld værd at læse dine indlæg og refleksioner i så sårbar en situation.

    Jeg sender de bedste og varmeste tanker i din retning ❤️☀️

    Svar
  2. Iben says:

    Øv med dumme kommentarer og rygter – hvorfor er der nogen, der gør den slags? Jeg forstår det ikke. Jeg følger troligt med på sidelinjen og er så imponeret over din måde at skrive på. Du har en gylden pen og med de fineste formuleringer. Måske det lyder fjollet, men nogle gange tager jeg et screendump af et blogindlæg, fordi der har været en fin formulering. Fx i dag med “En emotionel rutsjebanetur, med tilskuere.” Tak for dig Cecilie. Dine ord og skriverier inspirerer både ift. livet, men også måder at formulere sig på❤️

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg ved det ikke. Jeg tror tildels det for nogle, er svært at sætte sig ind i, at der er et rigtigt liv og menneske på min side af skærmen, og så der nok også mange, der synes, at det må man kunne tage med, når man har valgt at dele som jeg gør. At man selv er uden om det. Det forstår jeg på en eller anden måde godt, hvor kommer fra. Det er bare ikke sjovt, altid at stå for skud.
      Tak for dine ord. Det betyder meget ❤️

      Svar
  3. Mie says:

    Du er skøn, dejlig relaterbar og skriver fantastisk. Og vi vil gerne have en overdosis af følelser, fordi det er nemt nok, når det ikke er ens egne. Men du skal kun dele lige præcis det du har lyst til. Hverken mere eller mindre.
    Tak fordi du deler din verden med os.

    Svar
  4. Jannie says:

    Igennem din lange bloggerkarriere, har du delt nærmest alt. Så selvfølgelig undres man, når du ikke vil mere. Men fair nok. Jeg erindrer at der var en læser som, før du rejste til Thailand, skrev at du skulle skilles. Hun fik så mange verbale tæv i kommentarfeltet. Men hun havde jo ret. Hvorfor kalder du ikke bare en spade for en spade. Hvorfor er du pludselig blevet nærtagende? Næsten halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst, så der tæller jeres med i statistikker. And so what? Men ok, der har nok været flere reklamekroner i krøllet kærlighed, end i jeres skilsmisse.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har ikke delt alt, nej. Og jeg tror du har misset pointen, og en masse andet tydeligvis. Synes faktisk du er direkte strid og tarvelig. Jeg er ikke blevet nærtagende. Jeg er og har hele tiden været et menneske.

      Svar
    • Mette says:

      Wow, du stiller dig flot op i rækken af netop de mennesker, Cille beskriver i indlægget her. Prøv med lidt med-menneskelighed eller bare lad være med at skrive noget der er ubrugeligt.

      Svar
    • Ditte says:

      Ah men altså Jannie! Du må være en god ven at have, hvis din kommentar til dine venner er “Næsten halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst, så der tæller jeres med i statistikker. And so what?” Det er fedt at høre, når man sidder i noget som er helt vildt svært. Du har ikke prøvet det gætter jeg på, for så vil du ikke synes det var det mest naturlige, at Cecilie skulle have skrevet om det på nettet længe inden (formoder jeg) at hendes børn vidste det. Der er en rækkefølge for alting – og her kommer børn altid før folks behov for sladder!
      Da jeg stod i samme situation gik der 3 måneder, før jeg fortalte det på mit arbejde, fordi det var mit behov at det kun var de nærmeste, der var involverede. Og det er jeg lykkelig for at jeg selv kunne styre.
      Cecilie jeg synes det er flot at du deler i en svær tid. Jeg tror der er mange, der kan relatere til det du skriver og så er vi jo alle nysgerrige mennesker, der altid vil have mere. Jeg kan virkelig også godt forstå, hvis du har behov for at dukke dig lidt. I dag tænkte jeg lige over, hvordan folk har haft virkelig mange holdninger til, hvad min eks og jeg har gjort igennem hele vores forløb og stadig har i dag. Det havde de ikke før, hvor vi levede i “kernefamilien”. Nu er der en del (oftest perifære bekendtskaber) som deler deres holdninger til, hvor ofte de mener vores børn skal være hvor, hvordan vi skal dele dem i ferierne, hvad der er bedst for dem osv. Det har været vildt for mig at opleve, når vi har et ret godt samarbejde og har øjnene på bolden (børnene).
      Alt det bedste til dig og din familie.

      Svar
    • Ida says:

      Jannie, stop. Stop lige og tænk dig om. Nogle ting er upassende at spørge om. Og her er det ligegyldigt, hvem spørgsmålet er rettet til. Den læser, der dengang spurgte, om der var en skilsmisse i sigte, gik LANGT over stregen. Cecilie gør det eneste rigtige her. Hun opretholder sine grænser. Hun reflekterer over dem i konteksten af hendes semi-offentlige arbejde. Hun passer på sin familie og sig selv. En forbilledlig indsats som vi læsere skal rose hende for. Ja, mange bliver skilt. Hvert enkelt par og familie går igennem deres helt egen unikke krise, som er farvet af netop dét liv, de har levet sammen. Det skal ikke nedgøres til en bagatel. Og slet ikke af personer, der ikke kender Cecilie personligt. Jeg håber for dig, Jannie, at du møder forståelse, ydmyghed og tålmodighed, når du møder din næste (måske første?) livskrise.
      Cecilie: vi har din ryg. Vi har din ryg. Vi har din ryg. Du gør det SÅ godt herfra, hvor vi læser med ❤️❤️❤️

      Svar
        • Ida says:

          Tak I to – eller hvad man nu siger? 🙈🤷😄 Jeg har faktisk aldrig kommenteret før, selvom jeg har fulgt med i 100 år. Men den dér kommentar, den kunne jeg bare ikke ignorere uden påtale. God damn, altså.
          Cecilie: måske er der mange “stille” læsere som jeg selv. Vi er herude, og sender masser af skulderklap og hep din vej 👍🏾💪❤️

          Svar
  5. Mette says:

    Jeg skal gerne melde mig frivilligt som en slags “udsmider” til din indbakke og sortere de mails der er over-grænsen og out of this-world upassende, så du ikke behøver at lade dem komme ind i dit liv. Om jeg begriber nogle mennesker kan finde på at opføre sig sådan!
    Selvom du sikkert ikke altid føler dig sådan, så tænk lige engang over, hvor vanvittig stærk du er, at du kan være midt i sådan en omvæltning og måske dit livs største prøvelse og så samtidig overkomme at få den slags mails. Gad vide om det kunne hjælpe at se de her personer, der skriver den slags, som syge stakler, der ikke ved bedre? Det er naturligvis levende mennesker af kød og blod, der sidder bag tasterne, men hvis du kunne se dem som “kuk-kuk”, kunne det måske gøre, det fyldte mindre. For hvor er det dog uretfærdigt, man kan få 100 roser og den ene kritik man får, overskygger alt andet.
    Du er et smukt menneske ❤️

    Svar
  6. Jannie says:

    Ej stop så. Mit indlæg er ikke ondt ment. Men jeg forstår bare ikke hvorfor sneglens skilsmisse skal være omgivet af mystik. Det er da en ærlig sag at blive skilt. Vi har været med til hendes fødsler, bryllup og alt muligt andet. Hvad er forskellen? Jeg er helt med på at en skilsmisse ikke er sjov for nogen. Men det er altså temmeligt almindeligt at blive skilt. Og bemærk at jeg ikke har stillet nogle uforskammede spørgsmål. Hvor har I det fra???. Jeg ønsker sneglen alt muligt godt fremover og håber hun lander blidt og godt.

    Svar
    • Anna says:

      Tænker det er ret enkelt; vi deler med glæde og stolthed vores lykke og sejre. Når vi har det svært, når livet driller, kravler vi helst i fosterstilling uden webcam. Og det er her, at verden godt må have så meget pli, at den accepterer (om ikke forstår) at vi er nogle, der slikker egne sår og ikke udstiller dem til beskuelse.

      Svar
    • Matilde says:

      Forskellen er, for mig at se, at glædelige begivenheder som fødsel og bryllup er nemt at dele nærmest instant, mens svære ting, som sygdom, mobning og i dette tilfælde skilsmisse er rigtig svære at deale med, og sjældent noget man har lyst til at invitere andre ind i, lige mens det sker.
      Jeg er så utrolig taknemlig for alle dem som kan og vil bruge tid på at fortælle mig hvordan det er for dem at være i verden, også i livets svære stunder, men jeg har godt nok ingen forventning om at de skal kunne det midt imens de står i det selv.
      Det kan godt være din kommentar ikke var ment strengt, men jeg kan sandelig godt forstå hvis Cecilie opfattede den sådan. Det gør jeg også, endda særligt som kommentar til netop dette indlæg

      Svar
    • Emilie says:

      Jannie; “Hvorfor er du pludselig blevet nærtagende?” er definitionen på et uforskammet spørgsmål i min bog!

      Svar
    • Lina says:

      Du forstår ikke, at man som menneske har brug for privatliv når noget er svært eller gør ondt? Eller at man som menneske kan rykke sig, opleve ting forskelligt med alderen, lære af tidligere oplevelser osv. osv.?
      Jannie, så må jeg indrømme, at jeg har ondt af dig. Det lyder egoistisk, enfoldigt og fattigt.
      At følge med i div. bloggeres liv er en gratis gode vi har – når det tilbydes. Vi har ikke lov til at kræve noget som helst – that’s the game🤷🏼‍♀️ Kan vi ikke lide det vi får, så må vi et andet sted hen og det lyder ærligt som om du burde se noget kardashian i stedet, hvis du kun nyder at følge med i dramaet.
      Til dig Sneglen, til Michael og børnene: al held og lykke og en hulens masse kærlighed til jer i denne proces❤️
      Ps. det lyder som nogle spændende ting du skal igang med. Det ser jeg frem til!

      Svar
    • Mette says:

      Dit indlæg er ikke ondt ment? What? Du spørger hvornår hun er blevet så nærtagen og antyder at det er pga reklamekroner at hun ikke deler mere af hendes skilsmisse.. Godt jeg ikke er en af dine veninder/bekendte/kollegaer hvis du synes det er helt i orden med sådan en kommentar.

      Svar
    • Carina says:

      Jannie mon ikke folk reagerer sådan på din kommenar, fordi du får det til at lyde som om vi som læsere har ret til at vide alt om Cecilie bare fordi hun tidligere har delt noget, som for nogle kan virke endnu mere privat.
      Vi har alle hver vores grænser i forhold til hvad der er for privat til at dele.
      Den nederen kommentar du runder af med omkring Krøllet kærlighed og reklamekroner lyder dømmende og ikke som en der ønsker det bedste. Den er unødvendig og du sparker til en, som rent faktisk giver lidt af sig selv, på trods af hun ligger ned lige nu.
      Cecilie vi kan alle skrive nok så meget om, at du bare skal lade sådanne kommentarer fise ud i glemslen, men det er nok de færreste af os, der læser med, der kan sætte os ind i din situation.
      Og ja du har selv valgt at være offentlig, men det giver dig også netop retten til helt selv at vælge, hvad du vil dele og hvornår.
      Selv når der er længere mellem indlæg fra dig, bliver jeg i hvert fald hængende, for når der så kommer noget, så skriver du så fint og nærværende, at man kan mærke at du er et menneske og ikke bare nogle ord på en skærm <3

      Svar
  7. Sofie says:

    Hvor er jeg ærgerlig over at andres menneskers dumhed forhindrer dine skriftlige udfoldelser.
    Det hjælper mig så meget at læse om hele jeres proces, både tanker og praktik, da jeg står i lignende situation med min eks. Vi har en knapt 3 årig sammen og en på 4 mdr og vi gik fra hinanden da jeg var i 5 md. Og jeg kender ikk personligt nogen der er gået fra hinanden, hvor der er børn, så jeg nyder virkelig at følge med i dine overvejelser – det fodrer mine egne refleksioner og det betyder alverdens.

    Svar
  8. Sanne says:

    Ønsker dig så meget god vind. Jeg glæder mig fortsat til at læse med om dit liv på bloggen, med lige præcis de indlæg, som du vælger at dele med os. 😊

    Svar
  9. Kaja says:

    Du har helt ret i at man er nysgerrig. Det er man jo altid både ved det gode og det der gør ondt. Nogen gange er det bare inspirerende når nogen kan sætte ord på det der gør ondt, når man ikke selv er god til det. Personlig er jeg bare nysgerrig på hvordan man gør. Opdeling af børn, boligsituationen og hvordan man håndterer ens børns følelser. Det er egentlig mærkeligt, at man drages af andres følelser. Hvis du ved hvad jeg mener… intet ondt i det, men ja. Nysgerrig er nok det rigtige ord.
    Al held og lykke til jer ❤️ I ser ud til at gøre det på den helt rigtige måde hvor i samarbejder og skaber tryghed for børnene.

    Svar
  10. Kathrine says:

    Kære snegl,
    Jeg elsker at følge med i dit univers og har ikke andet end forståelse for, at du ønsker at lukke dig mere om de nærmeste, når livet er mere sårbart. Det gør vi andre også.
    Jeg har tidligere elsket den rå-hed og lige til benet tilgang du har haft til bloggen, og jeg elsker stadig din blog omend den har ændretformat. Jeg har sjovt nok også ændret mig som læser gennem de sidste mange år – jeg tror generelt bare, at blog verdenen har ændret sig og vi alle, både skribent og læser, er i en proces. Vi er alle vokset.
    Selvom jeg har en snert af nysgerrighed i mig, ville jeg faktisk også synes det var underligt, hvis du begyndte at sætte private ord på en super privat omstændighed. Det er som om tiden er løbet fra den slags skriv..?

    Jeg kan rigtig godt lide, når du sætter ord på det her med, at du lever en form for semi offentligt liv. Jeg synes det er SÅ svært, at sætte mig ind i. . Jeg synes det lyder virkelig sært (og svært), at der går rygter om dig. Jeg vil rigtig forstå, hvad det betyder for dig? For på den ene side kan jeg mærke intuitivt, at det må være virkelig svært at opleve. På den anden side kan jeg også mærke en snert af uforståenhed, fordi det er ikke rygter blandt folk du er rundt om/tætte med. Eller er det måske det alligevel, når verden bliver mere og mere digital? Jeg kan sagtens forstå det sårende element og kan som sagt mærke det pr instinkt. Jeg vil bare også rigtig gerne forstå det oppe i hovedet, hvis du forstår? Jeg ville elske, hvis du en dag kunne lave et skriv om hvad det egentlig har af betydning og påvirkning for dig – dels for at os på den anden side kan forstå, og dels for at vi måske kan lære af det og forhåbentlig tænke mere over tingene, inden der bliver gået til tasterne bag skærmen. Jeg tænker meget over de her ting for tiden og føler sgu lidt et ansvar over, at sætte mig rigtigt ind i tingene – pludselig bliver mine børn også store og dem skal jeg også lære, at navigere i denne verden.

    Svar
  11. Signe says:

    Det er tough shit, det, du står i. Man finder virkelig ud af, hvem vennerne er. Resten skal ud med badevandet! Håber for jer, at I bliver ved at have det godt sammen, det tyder det heldigvis på ❤

    Svar
  12. Kristine says:

    Dejligt at du er glad, når du vågner om morgenen. Dét er vist noget nær livs essens, tænker jeg.
    Du gør det godt, skønling.

    Svar
  13. Hanna says:

    Du har skrevet nogle af de mest rørende indlæg, jeg har læst. Jeg har grinet og grædt sammen med dig. At nogen har et behov for at “forlange” hvad du skal dele, er mig så uforståeligt! Jeg elsker at følge med i det du ønsker at dele ❤️

    Svar
  14. Cecilia says:

    Du behøver ikke forklare ❤️ Dine trofaste læsere er her også på den anden side, når du igen (forhåbentlig) får lyst til at være mere “på”. Og i tråd med det en af de andre har skrevet – du skylder os ikke en skid. Det du deler er en gave, og at tro eller forvente, at man har “krav” på noget ift, hvad du “burde” dele, er helt uhørt og misforstået i min verden.

    Jeg glæder mig til både podcast og børnehistorier!

    Svar
  15. anvi22 says:

    Jeg synes du balancerer så fint i det hele og skriver det så smukt. (Sad længe og tænkte om man kunne skrive smukt, men det er så fint skrevet).

    Din ægthed og dit væsen gennem skærmen er imponerende. Fin og sindsygt stærk.
    Du skriver så medrivende at mit hjerte føler med dig på både de gode og dårlige “dage”.

    God vind sødeste snegl.

    Svar
  16. Julie says:

    ❤️
    Jeg håber ikke du tager fejl, når du tænker, at de ubehagelige kommentarer kommer fra nogen, der ikke forstår, at der sidder et menneske på den anden side af bloggen. Det er satme ikke en måde at behandle et menneske. Slet ikke, når man faktisk besøger bloggen og således profiterer af alt dit arbejde. Personligt vil jeg kalde det både usmageligt og skamløst. Det er forståeligt, omend ærgerligt, at det sætter en stopklods for motivationen.
    Jeg glæder mig enormt meget til at følge med i dine kommende projekter, hvad end de måtte indebære. Du er fandme sej! Kærlige tanker herfra ❤️

    Svar
  17. Vægten says:

    Jeg står ikke selv i en skilsmisse, men vil blot sige, at de med garanti er en stor hjælp for mange! Jeg slugte dine indlæg om at flytte ud af byen igen og igen, for de var så relaterbare for mig i samme situation. Det hjalp at læse dem, når alt var lort. Har sendt dine amme-flaske-indlæg til en ked veninde, som var i den situation. Dine indlæg hjælper folk, for du beskriver det så rammende og ægte. Min kommentar har ikke så meget med dit nuværende skriv at gøre, men synes du skulle have den med.

    Svar
  18. Julie1234 says:

    Kære Cecilie

    Du er så fantastisk med ord, skriv om lige det du har lyst til og brug for. Du er den bedste blogger, også en fantastisk podcaster, og jeg er sikker på også det fineste menneske.

    Jeg håber, du når/hvis du bliver klar engang vil dele ud af dine tanker og din livsklogskab også angående dette emne, men har fuld forståelse og respekt for, hvis ikke.

    Jeg elskede Voksen ABC og de reflektioner, I så fint gjorde jer om voksenlivet. Fx A, for Ansvar: når man lægger i forsterstilling på gulvet, og håber der kommer en voksen, indtil man selv rejser sig, ranker ryggen og tager ansvar.

    Så få kan det, du kan, sådan virkeligt. Sætte ord på livet, på godt og ondt. Jeg vil også gerne være med til at agere beskyttende mur. Du må ikke tage det ind – nogen mennesker derude er bare ramt af en uheldig cocktail af kukkuk og manglende empati. Det har ingenting med dig at gøre (de kender dig jo ikke personligt), men må være en projektion af deres eget liv på en “offentlig skydeskive”. (Nej, jeg er bestemt ikke ligeså god med ord som dig 😅)

    Skriv, bare skriv. Vi er taknemmelige og beærede over, hvad end du deler med os ❤️
    #ViHarDinRyg #Altid

    Svar
  19. V says:

    Den sårbarhed og åbenhed, du lægger for dagen, er der mennesker, der ikke engang åbner op om i et parforhold. Det er så risikabelt, for hvad hvis det bliver udnyttet eller misbrugt eller “bare” ikke forstået. Jeg ved godt, at du ikke fortæller det hele – og det skal du ved Gud heller ikke gøre.
    Jeg beundrer din åbenhed alligevel.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *