Nye weekender

Vi har ikke travlt med at eksekvere deleordninger og alt det, der desværre hører med i den situation vi står overfor lige nu.

Lige nu minder hverdagene om det vi plejer og som børnene kender. Vi er begge lige meget på børnene og aftaler fra uge til uge, hvordan vi gør, alt efter arbejdstider, planer m.v.

Det flasker sig lige nu sådan, at vi har to arbejdsdage hver uden bagkant, hvor den anden er 100% på børnene, og når det bliver torsdag tager den forælder, der skal have børnene den weekend helt over. Således drog Michael og børnene afsted torsdag eftermiddag i sidste uge, på weekendtur hos børnenes farmor, og så stod jeg der. Med tre aftener, nætter og dage alene. Helt. Alene.

Noget jeg har haft hede fantasier om i noget, der minder om flere år, men bare ikke under de omstændigheder.

Jeg havde mange planer den torsdag. Arbejde, podcastoptagelser, øl med skønne mennesker…

Men.

Da min arbejdsdag sluttede og jeg skulle til at pakke mig selv sammen og tage til København, kom jeg til at mærke, hvordan jeg havde det, og så ramlede hele lortet, og jeg så mig selv udefra, hulkende på mit stuegulv.

Med en veninde på sms, og den smule fornuft jeg kunne finde frem, besluttede jeg at aflyse alt den eftermiddag og aften (det er den sande forklaring på mit fravær i Fjernsyn for mig-podcasten, i øvrigt)

Efter hvad der føltes som timer, men nok kun var en enkelt, med rastløshed og tuderi, rejste jeg mig, klædte mig i noget blødt og gik ud i regnen. Først en lang tur med hunden, så på pizzeria og bestille lige det jeg havde lyst til (pitabrød med falafel og ekstra hvidløg, og pomfritter) og så i Brugsen også for at indkøbe, hvad jeg ville. Det er åbenbart musli, vindruer, avokado og knækbrød, der gør det for mig. Den del kan jeg nok godt lige øve mig lidt på at gøre mere rock n Roll.

Hjem på sofaen.

Og så gik aftenen med at græde snot på den helt grimme, men rensende måde, skrive følelser ned, og se mange mange afsnit Master Chef Australien (genialt fjernsyn, når hjernen skal koble af), og så tidligt i seng.

Dagen efter var jeg noget mere frisk og mit sind mere lyst. Dagen brugte jeg på at gå tur, vaske tøj, en lang snak med min stedfar, træning, støvsugning, arbejde, et langt bad og så gjorde jeg mig pæn, med både make up og en hæl. Jeg skruede op for musikken og fik selskab af en veninde. Vi delte tre flasker vin og hørte høj 90’er rnb (hej naboer!)  – og jeg spiste efterfølgende en kæmpe portion pasta i min seng, helt fuld, topløs og ret ensom, dog med nok selvironi til et solidt grineflip over mit lidt sølle, og på en måde totalt kliché, selv.

Lørdag gik med en smule ondt i håret, telefonsamtaler med veninder, endnu lang lang gåtur langs vandet, mere Masterchef AU, lidt flere tårer, alt for mange tanker, og ikke nok søvn.

Søndag fik jeg ryddet op, handlet ind og gjort klar til den store hjemkomst.

Gensynsglæden var stor, selvom mine børn ikke havde savnet mig – Sagde de. Og det gjorde mig faktisk glad. Mit eget savn kan jeg rumme, deres ville næsten være for svært at have inde i mit sprøde lille hjerte lige nu.

Første gang er den værste gang, har jeg hørt. Spørg mig igen om 14 dage om det er sandt.

Første weekend med børn:

Fast forward til nu.

I denne weekend var rollerne så vendt, og jeg var den heldige, der skulle være sammen med børnene.

Fredag var helligdag, så vi havde en rolig morgen og en dag med oprydning på værelserne, puslespil, stor frokost og danseshow – Og så blev det også dagen hvor jeg, noget tidligere end planlagt, delte nyheden om skilsmissen med alle jer og Instagram – Sjældent har jeg været så nervøs. Uden grund skulle det vise sig, for jeg fik igen igen igen bekræftet, at jeg har de mest empatiske, kærlige og ordentlige følgere. Næsten 4000 reaktioner/beskeder/kommentarer er strømmet i vores retning med alt fra hjerter til personlige beretninger (så rart ikke at føle sig alene i det her), tilbud om kaffeaftaler og gæsteværelser, og udelukkende gode tanker.

Det slog totalt bunden ud af mig (og af Michael) – og fredag aften kom han hjem  for at være i det hele med mig. Virkelig rart, og virkelig sigende for vores situation, der er alt andet end grim, omend svær.

Lørdag, i går, gik mest med leg i haven – Michael “fik lov” til at snuppe de to yngste med på en gåtur med noget familie, imens jeg preppede aftensmad, og da de kom tilbage, tog Michael igen afsted, og børnene og jeg spiste tidlig aftensmad, tømte slikskabet og så Cirkus Summarum under dynerne.

Da alle børn sov på deres værelser, satte jeg mig ud i haven, alene. Vi bor et sted i Hornbæk, hvor der sjældent er helt stille, og det elsker jeg, men i går føltes det som om at der var mere roligt end normalt. Hvilket udelukkende var en følelse, for naboen havde gæster i haven, sommerhusbeboere var I stimevis på vej ned til solnedgang på stranden, toget bimlede og kørte som altid et par gange i timen og der var ikke en skid stille, men i brudstykker var det bare mig og fuglene. Jeg havde en lang telefonsamtale med en jeg savner, inden jeg indtog sofaen og catchede op på min ultimative Guilty pleasure: The Real Housewives.

Nu er det søndag morgen, klokken nærmer sig 8, og vi har været oppe i et par timer allerede. Ramasjang kører i baggrunden, pigerne tegner, Otto og hunden øver tricks, og jeg er på min anden kop kaffe. Snart gør jeg klar til dagens anden omgang morgenmad, og så tror jeg vi skal et smut på stranden. Senere er Michael tilbage, og hverdagen banker endnu engang på. En hverdag, der er ny, men som vi alle nok skal lande fornuftigt i. Børnene trives, og så skal vi voksne nok også komme til det.

Tak for al jeres støtte, forståelse og den fine behandling fuld af respekt og omsorg for vores situation.

29 replies
  1. Ditte says:

    Jeg gennemgår det samme lige nu, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget det hjælper at læse med hos dig. Tak fordi du deler.

    Svar
  2. A says:

    I skal nok klare jer godt igennem det hele ❤️ Dig og Michael har lavet de sødeste børn i hele verden sammen, og I har haft en fantastisk kærlighedshistorie. Og tænk hvor ung du er. Jeg er snart 30 og min kæreste og jeg er først lige gået i gang med at tænke i børn. Du skal igang med en round 2 af dit liv nu, det bliver så spændende og du har jo stadig din familie.
    Mine forældre er også skilt, men vi har altid set os selv som en familie og er sammen én gang om året – bare os fire uden kærester og andet.

    Du er sej! Knus

    Svar
  3. Kia says:

    Alle de bedste tanker til dig!

    Og så et spørgsmål – undskyld hvis det lyder koldt at stille sådan et ligegyldigt et, i denne situation, men – hvor ser du Masterchef Australia?

    Svar
  4. Katrine says:

    Bliver helt varm i hjertet over den fine og ærlige måde, du beskriver hele situationen på❤️ I kommer stærkt ud af det her sammen som familie og hver for sig som de skønne individer, I er❤️

    Svar
  5. Lea says:

    Jeg er lige nøjagtigt hvor du er bare 2 måneder foran ❤️ Det bliver nemmere… og, jeg håber, endnu nemmere snart.

    Svar
  6. Mette says:

    Jeres kærlighed og empati kan mærkes fra dit indlæg og er sikker på at det gør at I nok alle skal komme helskindede gennem dette ❤️

    Svar
  7. Anja says:

    Jeg stod selv. Lige der hvor du står nu, for 7 1/2 år siden. Med 3 børn på nærmest samme alder som dine. Alle ens tanker er et stort kaos. Man kører ren overlevelse. Er til stede for sine børn. Prøver at være god ved sig selv, men mærker ikke rigtig. Og så en dag. Måske efter et år. Så er der ro på. Alle har fundet vejen og livet på ny. Så kan man fandme mærke. Og man ved ikke om man skal løbe eller blive i følelserne. Men lov mig at blive i dem. Det hele bliver godt igen. Du bliver glad. Dine børn vokser op og bliver seje mennesker der har set og mærket en sej mor der gjorde det rigtige, men også det sværeste. Alt det bedste i verden til dig. Selv om jeg kun kender dig gennem insta, blog og podcast, har jeg tænkt sådan på dig og din familie denne weekend. Alt bliver godt igen❤️

    Svar
  8. Nina says:

    Jeg har fulgt dig i så mange år. Jeg har så stor respekt for dig og dine skriveevner. Du var den første blogger jeg begyndte at følge og du er også den eneste, som jeg “ægte” følger. Din blog er endda én af mine genvejstaster på mobilens Safari 🙂 . Du er ægte og tro mod dig selv og dine følelser. Du er et forbillede for mig som mor.
    Tak fordi du deler og skriver så smukt og ærligt som du gør. ❤️
    Jeg tænker meget på dig i de her dage – jeg håber på det bedste for jer alle.

    Kæmpe kram

    Svar
  9. Lisbet says:

    Jeg har også tænkt meget på jer hele weekenden. Det lyder jo skørt, når vi ikke kender hinanden og I ikke aner, hvem jeg er. Men jeg er kommet til at holde af jer. Hvor er det fint og rørende at læse om jeres relation også nu. Jeg ønsker alt det bedste for jer begge og jeres skønne børneflok.

    Svar
  10. Marie says:

    Du/I lyder så sej(e) på trods af den svære situation – jeres unger er heldige med at have jer som forældre ❤️

    Svar
  11. Katrine says:

    Ej hvor har jeg savnet disse skriv. Forstå mig ret – jeg forestiller mig, at det må være helt forfærdeligt at gå igennem, men du skriver altså bare så godt <3

    Svar
  12. Julie says:

    Tak fordi du deler, så modigt og fint❤️🙏 Jeg var der for 1 1/2 år siden, du er ikke alene og tak for, at jeg ikke føler mig alene❤️ Det skal nok gå det hele.

    Svar
  13. Line says:

    Så god vind til dig og jer. Og husk: En skilsmisse er ikke en tragedie for børn. Man kan stadig være familie og hel. Mine forældre blev skilt, da jeg var barn og vi holder fx stadig jul sammen. Nu med børnebørn. De er familie og vi er familie, bare på en anden -og for os – bedre måde. Jeg er med på, du ikke ønsker råd, men det sniger sig ind som en kompliment, for jeg fornemmer I kan det, som jeg oplevede og oplever som det vigtigste og som hjerteåren i en familie – uanset om det er adskilt eller sammen: Min forældre gav aldrig den anden skylden og blev ved med at holde fast i: Den anden elsker jer præcis som jeg elsker jer!

    Svar
  14. Nadja says:

    I lang tid har dine indlæg være domineret af en meget stærk (forståelig) melankoli og faktisk også pessimisme. Man har tydeligt kunne mærke, at du ikke har været glad.

    Det her skriv er dog langt mere positivt og fyldt med håb, selvom du så fint beskriver den meget hårde situation, du og din familie står i ❤️ Jeg tror på, at I kommer stærkt ud på den anden side.

    Jeg er skilsmissebarn, og mine forældre har gjort alt for, at vi ikke blev ofre i det rod, de havde skabt for os. Jeg kan mærke, I gør det samme.

    Både I og jeres børn er stærke og omgivet med kærlighed. I gør det godt, og jeg hepper på jer – sammen hver for sig.

    Tusind tanker til jer! Det hele bliver godt igen ❤️

    Svar
  15. Sarah says:

    Tænk at du er i stand til at dele og sætte ord på noget SÅ svært og sårbart.. Det er meget imponerende. Jeres historie er så smuk. Og livsbekræftende. Du er så meget stærkere end du tror ❤️ Mange tanker til jer ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *