Mandag uge 22: Ro og orden

Godmorgen

Det var fuldstændig vidunderligt at blive genforenet med min flok i går efter tre døgn uden. Men også hårdt. Helt vildt hårdt. De var glade, og havde haft en dejlig weekend, men særligt en af dem, havde savnet mig på en måde, som jeg selv kunne genkende at have følt som barn, og det nev mig lige der hvor det gør allermest ondt, og så begyndte en masse andet også at gøre ondt. Det var lidt som om, at nogen tændte på en kontakt i går eftermiddags, der satte gang i hele følelsesspektret hos mig. Jeg græd på den der måde, hvor det ikke er muligt at stoppe igen, og følte på en eller anden måde at det var som at starte forfra, hvilket bare forstærkede alt det svære. Det var selvfølgelig ikke at starte forfra, og i dag tænker jeg mere klart. Selvfølgelig reagerer jeg. Det var hverken første eller sidste gang, og at være stærk betyder ikke nødvendigvis at være hård, konstant glad og ikke græde. Det mindede jeg mig selv om og skrev fire lange sider om alle mine tanker, følelser og alt det jeg er bange for. Jeg gik i seng med hovedpine og helt udtørrede tårekanaler, men vågnede med ro i maven og mod på hverdagen. Børnene var i mega godt humør i morges og blev afleveret helt uden problemer. Jeg er lige blevet færdig med at rydde op og støvsuge, vaskemaskine og opvasker kører og nu drikker jeg kaffe på mit køkkengulv – og forsøger at skabe et overblik over min uge. Jeg er alene med børnene til på onsdag, og igen i den kommende weekend, og jeg glæder mig. Det bliver en rolig uge, og det har vi nok allesammen brug for herhjemme.

I dag og i morgen er derfor forholdsvis korte, arbejdsmæssigt, og jeg skal allermest få orden og styr på nogle løse og flyvske ender. Onsdag og torsdag tager jeg nogle lange dage i København på kontoret og til møder, sikkert kombineret med nogle frokostaftaler, og så har jeg som sagt børn fra fredag til søndag, og vejret skulle blive genialt, så jeg tænker vi rykker ned på stranden en hel del. Jeg tror det bliver en skide god uge. Det har jeg besluttet mig for at det gør. Med ro på og solskin.

God uge til jer allesammen. Vær søde ved hinanden og jer selv. Vi gør det så godt, vi kan.

7 replies
  1. Mette says:

    Hej Cecilie.
    Først og fremmest: hvor er du sej.
    Dernæst: det er nok ikke særlig rart, at du genkender savnet og følelserne fra din egen barndom, men jeg tror, det er en styrke og en god ting for dine børn. Jeg ville i hvert fald ønske, at mine egne forældre forstod lidt af, hvordan jeg har haft det/har det som skilsmissebarn.
    Jeg kender jer jo ikke, men I virker til at være så gode til at tænke på børnene i det her. Kæmpe skulderklap for det ❤️

    Svar
  2. Ditte says:

    Rigtig dejlig uge til dig! Det er sådan en fin måde du deler dine tanker og følelser i denne situation på og det tror jeg der er virkelig mange der kan bruge på et dybere plan, hvadenten man står i en lignende situation eller ej. Du er god til at minde mig om, at følelser ikke er farlige – heller ikke de svære og selvom det kan ramle helt en søndag eftermiddag betyder det ikke, at næste dag nødvendigvis bliver på samme måde. Livet går op og ned og midt i svære perioder kan dage og timer også gå op og ned. Solen kommer altid frem igen efter regnen. Alt godt til dig og din familie!

    Svar
  3. L says:

    Hej sneglcille

    Har selv været igennem en skilsmisse fra min søns far og det er benhårdt. Men utroligt hvad børn og voksne kan “vænne” sig til og så tro på at alt bliver godt igen 🙂

    Dette kommer fra et godt sted: men når du engang har lyst og overskud vil du så måske forsøge at sætte følelser på det at “miste” et papbarn, altså Leo. Dine unger har jo stadig deres bror men for dig forsvinder han jo lidt.
    Jeg er selv af en sammenbragt og splittet familie og har selv mistet halvsøskende og papnæser. Derfor interessant at hører det fra den anden side.

    Ønsker dig en dejlig uge.

    Svar
  4. Michelle says:

    Kære Cecilie,
    Jeg ved intet om hverken skilsmisser eller børn, og alligevel blev jeg helt rørt af at læse indlægget – måske netop fordi, at min største frygt som barn var, at mine forældre skulle skilles. Tankerne fløj rundt, hvis mor og far skændtes og om natten var det et af mine værste mareridt!
    Mine forældre havde aldrig talt om skilsmisse eller, så vidt jeg ved, været tæt på det, men man har jo set venners forældre gå fra hinanden.
    Jeg føler så dybt med jer og børnene, desværre er det nogle gange den vej livet går… om man vil det eller ej! Selvom det er hårdt, er det forhåbentlig også det rigtige for glæden i jeres familie. Som sagt, føler jeg med jer alle – det er helt sikkert pisse hårdt.

    Og så til et helt andet emne, så kiggede jeg på en taske fra MicMic (kan lige lave link under websted), men ser nu denne du har på her. Hvor er den mon fra? Den er virkelig også flot!

    Knus Michelle

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *