(Så sagde vi at det var) mandag uge 15: Påske, ensomhed og ny struktur

Det er jo tirsdag, men jeg kom aldrig i gang med mit mandagsindlæg i går, da jeg havde nogle andre prioriteter, og så blev jeg enig med min chef om, at det i denne særlige tid nok alligevel ikke betød det store om det udkom i dag eller i går. Men altså, så er ugen sguda i gang, hva’? Mette F siger at vi så småt begynder at finde tilbage til noget vi kender om otte dages tid, og på den ene side glæder det mig, og på den anden side, har jeg lyst til at bure os inde indtil langt efter sommerferien. Sådan har vi det nok allesammen, og jeg har læst såååå mange gode refleksioner og tanker rundt omkring –  For eksempel dette indlæg hos den dejlige Fru Lange, både indlægget og kommentarerne har sat gang i nogle gode overvejelser i mig.

Nå, men det var uge 15 det skulle handle om her. Lige nu, tirsdag formiddag, sidder jeg i vores sofa med computer og varm kaffe (eller lunken, men det er også helt ok) og taster derudaf. Michael har taget børn og hund ud af huset i de næste timer, for at give mig arbejdsro. Jeg har en del hængepartier og endnu flere ideer, som jeg har efterlyst ro til at udføre. Det får jeg nu, og det er tiltrængt. Roen altså. Selvom jeg virkelig nyder den ekstra tid med mine børn, og det gør jeg! Kan jeg også godt mærke, at jeg trænger til den der koncentrerede tid, hvor jeg kan være noget andet end mor (/serviceorgan/krisepsykolog/mægler/klatrestativ/kok/pauseklovn).
Når de kommer tilbage, har jeg lovet, at vi skal bage (igen) og male på sten – Ja, også igen – Hvis man har fulgt med her de seneste uge, fornemmer man måske et sten-tema – Nature, I ved! – I morgen tror jeg endnu engang vi deler os lidt op, og kører samme stil som i dag, og så skal jeg lige hanke op i mig selv i forhold til den vasketøjskurv, der pludselig er fyldt igen. Seriøst, i den første uges tid, var jeg SÅ effektiv i forhold til vasketøj, oprydning, sortering og what not. Og så gav jeg slip. Hvilket også kunne noget. Jeg glemte bare at finde tilbage igen. Det bliver nu. I morgen.

Jeg skal have bestilt en fødselsdagsgave til Uma, for hun bliver altså fem i næste uge. D. 16. april. Vi skal have ryddet op i vores have, da den stadigvæk på nu tredje år virkelig bærer præg af at vi har renoveret i ja, to et halvt år og derfor har lidt cirkuslejr- vibes. Det er jeg træt af. Og ellers er det vel bare noget med at holde noget påskefrokost, gemme nogle chokoladeæg i haven, holde fri, og virkelig forsøge at nyde den måske sidste lock down tid, og forberede sig på en ny hverdag, snart.

Jeg kan godt mærke, at det ikke længere føles ligeså underligt som det gjorde i starten, men at jeg omvendt slet ikke er tilpas i alt det uvisse. Jeg oplever desuden en helt ny form for ensomhed, som jeg tror jeg vil forsøge at knytte nogle flere ord til i et indlæg senere på ugen, hvis jeg kan få det formuleret ordentligt.

Jeg håber I hænger i derude. God man-tirsdag <3

7 replies
  1. Mette Glerup Kristensen says:

    Relaterer virkelig. Ensomhed fylder også her! Og alt det andet ♥️ Håber vi kommer stærkere ud på den anden side 🌈☀️

    Svar
  2. Mathilde says:

    Hej Cecilie,
    Jeg ville bare lige fortælle dig, at jeg beundrer din måde at være blogger på.
    Synes, at du giver blogformatet en dybde og en eftertænksomhed, som jeg sjældent oplever andre steder.
    Bliv endelig ved med at gøre det, du gør (så længe lysten er der selvfølgelig).

    Svar
    • Sneglcille says:

      Hold kæft, hvor er det sødt af dig at bruge tid på. Tusind tak! Det betyder meget mere end man skulle tro.
      <3

      Svar
  3. Jane says:

    Tak for dig! Jeg stemmer i og siger også tak for en blog som jeg nyder at læse. Er selv semi introvert (introvert i sjælen men født ind i en ekstrovert familie, hvilket resulterer i konstant tilstand af en fod på både speeder og bremse på samme tid) og mange af dine indlæg kan jeg virkelig relatere til. Bliv endelig ved og god påske til dig og din familie.

    Svar
  4. Signe says:

    Kampnyder ogdå lockdown med børn klistret til kroppen 24/7 og dyned bedtemt ikke, den derhverdag hastee. Hsr i åeevis ønsker en anden måde st leve og sebejde på,og er kun blevet bekeldtet i dette gennem lockdownen. Syenmsling også er hit her med dtøere børn. Men også nogetvirkeligt dejligt i at gå ne doå strsnden, hente sten med hjem og fi’ den gas med fatverne. God påske!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *