I øvrigt

  • Er mit humør all over the place i det her lock down kaos. Det minder meget om den der juleferie-tilstand jeg tidligere har adresseret herinde. Bortset fra at vi ikke har ferie, og a den del er ret tydelig og alligevel svær at forklare børnene..
  • Brugte Uma første dag i Lock down på at klippe sit eget hår, primært i højre side. – Hun har også muligvis brækket sin storetå, da hun tabte et støbejernslåg over den på dag to og dagen efter fik hun et sæbeøje, da hun løb med fuld fart ind i min albue. Med siden da er alle kommet nogenlunde helskindet igennem dagene.
  • Har jeg (også) set Tiger King på Netflix, og Hold. Nu. Kæft…. You can’t make that shit up. Se den!
  • Er Umas hjemmelavede frisure meget lig Joe Exotics fra førnævnte Tiger King ….
  • Higer jeg virkelig efter alenetid.  Foruden et par ture med hunden, har jeg kun været alene sammenlangt 45 minutter siden d. 11. marts.
  • Har jeg aldrig i mit liv bagt så meget som jeg gør nu. Boller og kager flere gange om ugen.
  • Drikker jeg også langt mere vin end jeg plejer. Er faktisk småfuld minimum to gange om ugen.
  • Savner jeg mine veninder helt intenst. Kan virkelig mærke sådan et nærmest forelskelseslignende savn til dem.
  • Plejer jeg at gå højt op i, at der hvor jeg sidder og arbejder, skal være ryddeligt, roligt og rent. Det har jeg efter tre uger indset ikke er realistisk. Jeg kan simpelthen ikke nå både at rydde op, gøre klar og arbejde. Ikke i løbet af dagen. Det er enten eller. Lige nu sidder jeg i kæmpe kaos ved mit spisebord. Ved min side ligger lige nu en fedtet ske, en halv banan, en tøjkanin og utallige malebøger. Sådan må det bare være.
  • Tror jeg næppe vi får en almindelig hverdag igen inden sommerferien, men jeg håber det. Kæft, jeg håber det.
  • Bliver jeg nok nødt til at udsætte 2. sæson af Krøllet kærlighed en smule. Det er noget pis, men jeg vil bare så gerne have at det bliver ordentligt. Og hverken tid, overskud eller omstændighederne går op lige nu. Men jeg kan se, at I lytter løs til første sæson (Rammer fandme snart 125 TUSIND streams) TAK. Det betyder mere end jeg kan beskrive. Den kan høres på Podimo (det koster 39,- om måneden, men det er tilgengæld en vildt god app, og der ligger syyyygt meget godt eksklusivt indhold)

3 replies
  1. Marie says:

    Joe Exotic får Trump til at virke som en helt almindelig average man. Det er det mest crazy fjernsyn jeg har set meget meget længe…

    Svar
  2. Maria says:

    Godt at høre at det er flere der begynder at blive lidt tosset af den her hjemme arbejds isolation. Jeg vil bare ud med mine venner nu!!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *