Forårsønsker

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med * eller **)
* er affiliatelinks = Jeg tjener en procentdel på salg – ** er reklame/leadlink, hvor jeg får nogle ører pr klik.

Jeg synes, jeg går og småfryser hele tiden, og det hænger nok sammen med at jeg ikke helt kan finde ud af at klæde mig på – For når jeg ikke fryser, sveder jeg. Der er ligesom ikke nogen mellemvej for mig i de her overgangsårstider. Hvilket også er grunden til, at sommer er min yndlingsårstid. Når det så er sagt, elsker jeg forårets farver, lune solstråler, og at man kan kombinere strik med bare ben og sneaks, og kan køre lag på lag, hvilket altid er pænt. Nu skal det så bare lige blive en anelse varmere igen, tak. For jeg skriver dette under en dyne iført strik og sutsko.

Hvis jeg helt selv kunne vælge, og ikke havde erklæret midlertidigt shoppestop, da jeg ikke ved, hvornår jeg får løn igen, ville jeg klikke følgende hjem:

1/ De her sneaks er dødseje synes jeg. De koster 900,- hos & Other stories*

2/ Fleecejakke- Det er sådan lidt 90er normcore med de her jakker og veste i fleece, men jeg er ret meget til det, og ønsker mig en ala denne fra Weekday til 320,- HER*

3/ Trenchcoat. Jeg har i årevis trawlet samtlige genbrugsbutikker og loppemarkeder for at finde den perfekte oversized trenchcoat – Uden held. Men se nu her. Den er godt nok ikke vintage og den er lidt mere beige end det jeg drømmer om, men den er meget tæt på at være det jeg leder efter.  Frakke fra Weekday HER*

4/ Jeg har i et par sæsoner ledt efter nogle cateye briller på budget, som ikke bliver for plastikagtige, men først nu er det sket. De her er møgfede! Og de koster 195,- hos & Other stories HER*

5/ Jeg er vældig glad for lilla strik for tiden, og denne her gad jeg godt putte mig i på kølige forårsaftener. Jeg ville købe den et par størrelser for stor. Den er fra Monki og koster 200,- HER*

6/ Jeg er løbet tør for denne her geniale primer, som jeg anbefaler alle at prøve. Den er så hjernedød god! Jeg bruger den nogle dage alene, fordi den giver den fineste glød i sig selv. Øjencremen af samme navn er i øvrigt også uundværlig. Primeren koster 385,- hvilket jeg godt kan forstå lyder af meget, især hvis man ikke bruger primer (hvilket kort fortalt får makeuppen til at sidde pænere, og i det her tilfælde bare gør huden mere ensartet og røvpæn) men jeg synes bestemt den er det værd. Find den hos Sephora HER**

7/ Denne her quiltede vest er både sej som den er over en strik, eller bare en t-shirt, men kan også bruges under en lang frakke, for lidt ekstra varme. Jeg ved det er en af de ting, der deler vandene, men jeg elsker det. Den koster 790,- hos yndlings Arket HER*

8/ Blomstret off-shoulder kjole, som vil være så pæn både nu over jeans og sneaks, med bare ben og sandaler til sommer, og også til fest med høje sko og krudt i hovedet. 249,- hos H&M*

 

6 replies
  1. Anne says:

    Jeg fandt selv den flotteste, lidt oversized, trenchcoat fra Ralph Lauren i Wasteland sidste år. Der var rigtig mange at vælge imellem til næsten ingen penge. Hvis ikke du har kigget der, kan jeg anbefale det 🙂
    Kh. Anne

    Svar
  2. Laura says:

    Eller kig hos Helsingørs sejeste luksus genbrug Retold (find butikken på Instagram eller strandgade 69)). Her er der også en lækker trenchcoat og mange andre gode sager. Gælder shoppestoppet også genbrug? 😍😍

    Svar
  3. Camilla says:

    Ebay UK er genial til oversize og vintage trenchcoats. Der er bla overflod af vintage Burberry til ca. 1000kr..har selv lige modtaget den smukkeste olivenfarvede Burberry trenchcoat (en farve man ikke ser ofte i DK) til 1100kr. Ingen told, da UK😊

    Svar
  4. Josephine says:

    Du har altså en fantastisk stil (synes jeg, skal jeg huske at skrive – for ikke at få det til at lyde som en sandhed for alle), men altså – tak fordi du deler den med os. Jeg overvejer at give mig selv skoene i gave, når jeg har afleveret eksamensopgave… måske også strikken

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Sneglcille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *