Det bliver godt igen

Jeg befinder mig i et vakuum som er svært at sætte ord på. Men nu giver jeg det et forsøg alligevel. Jeg er både skide ked af det, og skide glad på samme tid, og det er en virkelig forvirrende sandwich at befinde sig i. Glæden skyldes en delvis lettelse over en masse ting der falder på plads, solen, mine børn, gode mennesker i mit liv og en nyfunden glæde for min skriveevne. Det modsatte er en reaktion på alt det vi allesammen står i, usikkerheden for fremtiden, knas på hjemmefronten og et kæmpe savn til det vi kendte som normalen.

Den gråd som har siddet i min hals i dagevis, har besluttet sig for at give slip her bag mine solbriller i et mennesketomt tog lige nu. Jeg har haft et lille døgn i København for mig selv i et tiltrængt break fra min base. Jeg har arbejdet, tænkt, skrevet, grint, snakket og mærket – og nu skal jeg hjem. Hjem og kramme mine børn, trække vejret på stranden og lægge an til en ny hverdag. Jeg er fortrøstningsfuld, men også forvirret og sætter alle sejl ind på at gøre gode, rare og grundige ting for mig selv den næste tid. Der skal ryddes op og muges ud  – i både allerbogstaveligste forstand og i den grad også metaforisk. Det bliver godt igen.

19 replies
  1. Mette Engedal says:

    Jeg genkender følelsen. Trods man ellers er glad for sine børn, sin mand og sit liv så bliver alting sat på prøve i den her uvisse tid. Det er hårde odds. Hold ud! Det prøver jeg at gøre 😍 tak for din dejlige blog. Har fulgt dig i mange år og genkender så mange af de følelser og tanker du gør dig og så fint sætter ord på. Et virtuelt kram til dig.

    Svar
  2. Christina says:

    Jeg tror vi er mange, der oplever en lignende ‘sandwich’ mellem glæde og frygt lige nu. Ikke for at forklejne dine følelser, slet ikke, blot for at sige, at du er ikke alene. Det bliver godt igen ❤️

    Svar
  3. Kathrine says:

    Jeg får sådan en trist fornemmelse af at du og Michael er gået fra hinanden. Jeg ved ikke om jeg læser dine blogindlæg helt forkert, om jeg ikke kan læse mellem linjerne eller hvad pokker det er. Som læser føler jeg at der er noget jeg burde kunne forstå ud fra det du skriver, men samtidig.. ikke skal forstå?

    Uanset hvad – al kærlighed din vej..

    Svar
  4. Eva says:

    Åha, jeg tror, vi er mange, der står i den mærkværdige limbo-cocktail af følelser i denne tid. Jeg gør i hvert fald også. I dag var også dagen, hvor min krop og sind fandt lettelse i at græde en smule. Tak for dit fine skriv. Det må og skal bare blive godt igen.

    Svar
  5. Louise says:

    Av – kæmpe knus til dig. Uanset hvad det er der gør dig ked af det, bliver det godt igen.
    Når man følger med på sidelinjen af et liv, som vi får lov til med dit, bliver man bekymret over den stilhed der har været især på ig. Havde du været en veninde havde man jo bare ringet. Men netop fordi man ikke kan det, var denne opdatering (og dine opdateringer på bloggen generelt den seneste tid) en fin måde at lade os vide, at du stadig er der, men at nogle ting er lidt svære nu.

    Håber du omgiver dig med gode mennesker, der fylder dig med kærlighed. Alt bliver godt igen ❤️

    Svar
  6. S says:

    Åhhh hvor jeg kender den følelse. Jeg har også lyst til at sætte mig og græde lidt med jævne mellemrum. Så det gør jeg – græder altså. Jeg kan mærke den ked-af-det-hed komme rullende som havgus nogle gange. Og det er svært at være i. Særligt når man egentlig bare forsøger at holde skruen i vandet …

    Svar
  7. Christina says:

    Kender dig ikke, men får lyst at sende dig en kæmpe bunke krammere og håber bare at det der er svært må lysne snart.

    Svar
  8. M says:

    Livet er til tider en bitch 🙂 trust me i know..ligner på mange punkter dig – er også blevet mobbet i skoletiden,hvilket i den grad præger mig i mit voksenliv og syn på mig selv (den evige følelse af ikke at være god nok og negative tanker om,hvad folk tænker om en)…derudover har jeg også oplevet svigt..min ex og far til mine to børn,snød og bedragede mig…Long story men den er ikke for børn..senest brillerede han med at flytte til et land meget langt væk..hvilket nu definerer mig som full time alenemor 🙂
    Har heldigvis fundet kærligheden igen…men til tider er det bare monsterhårdt og overskuddet ikke eksisterende….så du er ikke alene om kaos,sort sind og indre kamp i perioder 🙂

    Svar
  9. Mie says:

    Hvis han er skredet fra dig igen, så sparker jeg ham i bollerne! Sender et stort kram til dig! Alt bliver godt igen…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *