Dagbog

Jeg er begyndt at skrive dagbog igen. Det skyldes både al den tid jeg er hjemme, de lange dage, hele situationen, og at jeg finder det enormt svært at samle mig om noget. Dagbogen giver mig mulighed for at få afløb for nogle ting, og tvinger mig til at have et roligt øjeblik, hvor jeg får taget hånd om mine tanker, bekymringer og følelser – Store som små. Nogle dage har jeg kun et par minutter til det, og det er fint. Nogle dage skriver jeg en sætning eller tre, andre dage flere sider. For mig, der ellers er vant til at skrive, har det alligevel været en udfordring, da jeg normalt deler størstedelen af det jeg skriver, og derfor er vant til at skulle tænke over, at andre læser mine ord, og selvom det ikke er noget jeg aktivt tænker over, ligger det i min underbevidsthed tror jeg, og det har været virkelig sundt for mig, at “få lov” til at ventilere et sted, der kun er mit. Jeg tror det kommer til at gøre mig til en endnu bedre skribent på sigt, og jeg har da også fået en god håndfuld ideer til blogindlæg ud af det, fordi jeg har kunne slippe hæmningerne 100% og på den måde har genfundet både lysten til at skrive og troen på, at jeg er god til det. Og ligesom med så meget andet, sker der noget særligt, når alle forventninger er væk. Jeg forudser derfor også en hel del skuffeskriv over de næste år, for selvom der er meget vrøvl iblandt, gemmer der sig også nogle, hvis jeg selv skal sige det, virkelig gode tekster iblandt.

Som jeg ikke har lagt skjul på, har jeg over det seneste halve år været ramt af en masse svært, der har taget min energi, og det har af flere grunde ikke været muligt for mig at skrive om det herinde, fordi lysten ikke har været der og det med at skulle dele ud og lukke en masse ind i noget, der både er privat og skrøbeligt og mit, føltes så grænseoverskridende – På trods af, at lige præcis dét, er noget jeg holder af at gøre. Men ikke for enhver pris.

Jeg nærmer mig et sted, hvor jeg er klar til forsigtigt at løfte lidt på låget omkring noget af det jeg har stået overfor og stadigvæk står i, og jeg er helt overbevist om at dagbogsnoterne, har hjulpet på min proces, og jeg er ret ærgerlig over, at jeg ikke begyndte på det noget før, men at der skulle en pandemi til at få mig til kuglepennen, men nu tror jeg tilgengæld ikke, at jeg vender tilbage.

Jeg anbefaler alle, der måtte gå igennem noget, eller som lider af tankemylder, bekymringer eller andet, at gå i gang med at skrive. Ligemeget om man er god til det eller ej. Det er pis’ ligemeget. Bare det at få afløb, at skrive præcis, hvad man tænker, føler og mærker, gør seriøst noget godt.

9 replies
  1. Julie says:

    Jeg ELSKER at læse med hos dig. Synes simpelthen, at du skriver SÅ fint.

    Denne pandemi har også fået mig til at skrive dagbog – ikke hver dag, men ved behov. – og jeg har aldrig skrevet før, men det giver ro og overskud på en anden måde 🙏🏻☀️

    Det var egentlig blot det, som jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg – og fik lyst til at skrive.

    Mange hilsner Julie

    Svar
  2. M says:

    Hej, Cecilie

    Jeg håber, at hvad end du går igennem, lander det rigtige sted indeni dig. Du er god, det skal du huske.

    M.

    Svar
  3. Marie says:

    Jeg beundrer at du er så god til at reflektere over de ting du går igennem – det ville jeg ønske at jeg var bedre til! Synes livet kører derud af og jeg tager mig desværre ikke tiden til at standse op og mærke efter. Ideen med at skrive dagbog er noteret. Tak fordi du gider bliver ved med at skrive, det sætter jeg meget pris på!

    Svar
  4. Charlotte says:

    Jeg er også selv begyndt at skrive dagbog igen i den her tid. Fandt den frem igen dagen efter lock down. Jeg har skrevet lige siden jeg var lille, men de sidste 7 år er det kun blevet til 1-2 gange om året. Men lysten og behovet er også kommet igen i den her periode. For mig hjælper det at få tankerne skevet ned, men mine dagbøger er også en slags livsvidne. At jeg kan gå tilbage og læse om bestemte perioder i mit liv, bestemte begivenheder i verden og hvordan jeg havde det med det hele. Jeg kan kun anbefale alle at få skrevet sine tanker ned.

    Jeg håber at du kommer godt igennem på den anden side af det du har gennemgået det sidste halve år. Og så vil jeg glæde mig til fremtidige skuffeskriv 🙂

    Svar
  5. Sarah says:

    Tak, Cille. For at dele dén del. Jeg har af flere omgange dyrket dagbogsskriveriet, men har haft svært ved at få det passet ind (og dermed glemt det over tid). Har du et trick til at få det som en del af dagsrutinen (med børn løbende omkring én hele tiden)? 😉

    Svar
  6. Martine says:

    Jeg har skrevet dagbok i over ti år, en Paulo Coelho-dagbok hvor jeg skriver hver dag, og en Moleskine hvor jeg skriver ekstra når jeg føler for det. Jeg har nesten skrevet hver eneste dag i ti år, minus noen perioder som har vært helt svarte på grunn av ting som har skjedd som da min mor gikk bort, men det er så fint å kunne bla tilbake til hvilken som helst dag og se hva jeg gjorde akkurat den dagen. I hvert fall når man har vært ekstra personlig eller lei seg, og så blar man tilbake og ser at det ordner seg til slutt. Det har hvert fall hjulpet meg i de tunge periodene

    Svar
  7. Cæcilie says:

    Jeg har også skrevet dagbog on/off, siden jeg var barn. Det eneste tidspunkt, jeg har formået at skrive hver eneste dag, var da jeg i 2015 var stresset, forvirret og ked af det. Sådan typisk “snart færdig med studiet, hvad skal der ske med mit liv”-agtigt. Jeg købte en lille lommespiralkalender, hvor jeg hver dag skulle skrive minimum 3 positive ting fra dagen; gerne flere men aldrig færre. Nogle dage var nemt, andre dage skulle jeg virkelig reflektere over dagen. Men det måtte gerne bare være små ting. F.eks. stod der tit ting som “himlen var flot, da jeg gik aftentur” eller “jeg fik handlet ind til hele ugen, så alle skabe er fyldt op”. Over tid kunne jeg se bladre gennem dagene og se, at det faktisk var de der helt små, simple ting i min hverdag, der gjorde mig glad, og det hjalp mig virkelig med at se livet på en helt ny måde 🙂

    Svar
  8. E says:

    Kære Cecilie,

    Sikke et fint indlæg med vigtige refleksioner og betragtninger!

    Jeg har de sidste par år skrevet i en lille notesbog hver aften. Det startede, da jeg blev ramt af voldsom, stressudløst angst og dertilhørende massivt tankemylder. Jeg skrev hver aften for at få mentalt overblik over dagene, og det har sidenhen holdt ved – også i mindre triste perioder. Som regel skriver jeg bare fem minutter hver aften – hvordan har dagen været, hvad har jeg lavet, er der noget, der særligt har fyldt mine tanker etc. Det er en rar måde at få lidt afløb.

    Ønsker dig en dejlig søndag!

    Bedste hilsner

    Svar
  9. Anne says:

    Jeg har læst med i en del år efterhånden uden at kommentere en eneste gang, men nu får jeg lige lyst til at smide en kommentar. Jeg synes nemlig, at du – som en af de ganske få bloggere – formår at holde en balance mellem det private og det personlige. Du er faktisk den eneste blogger, jeg læser fast. Tak fordi du ikke krænger alting ud og godt du passer på dig selv.
    Jeg elsker at læse dine indlæg, fordi jeg synes, jeg kan fornemme mennesket bag. (Et meget fint menneske!). Selv om jeg er 20 år ældre end du er og et helt andet sted i mit familieliv, så har jeg gennem tiden fået så masser af inspiration ved at læse med hos dig. Dagbog er en god ting, ja.-) Også tak for tips om podcasts, boligindretning (!), god stil, fint hår og ja nu her forleden noget om gode og billige skønhedsprodukter, som jeg personligt intet aner om. Det har også været sjovt og interessant at følge jeres flytning fra by til land, mest af alt fordi du jo simpelthen bare skriver godt! I mit univers har du høj troværdighed, så når du skriver at den her tørshampoo er god, så tror jeg på det – og har nu netop købt mit livs første tørshampoo:-)

    Hephep til dig

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *