Mandag uge 11: Distræt start, slidte spidser og fester

Ny uge. Og jeg har sovet hele natten – for første gang i hvad der føles som månedsvis. Alligevel startede jeg min arbejdsdag på den mest distræte måde, ved at møde op til et møde en måned for tidligt… Det ligner mig virkelig ikke, men er et ret godt billede på, hvordan min hjerne opfører sig for tiden. Det skal jeg i øvrigt også lige have gjort noget ved.

Nu er jeg landet på kontoret, har kaffe i koppen og kan komme i gang med min uge.
Jeg starter som altid med at skabe et overblik over ugen, gå min kalender igennem, lave en prioriteringsliste – samt efter morgenens misforståelse, at dobbelttjekke resten af ugens aftaler. Jeg har to lidt større deadlines denne uge, en håndfuld møder, en enkelt hjemmearbejdsdag, og så skal jeg ind og tale om Love is blind i podcasten ‘Fjernsyn for mig’ sidst på ugen – Hvilket vist bliver min femte eller sjette gang som gæst hos dem. Derudover står jeg på venteliste hos min frisør, som ellers først har en tid i slutningen af april – Og det kan mine spidser ikke vente på, så jeg tjekker febrilsk min telefon hele tiden. Fredag er der fest på mit kontor, og lørdag holder min veninde fødselsdag i Hornbæk. Så det bliver en festlig weekend og nok en lidt tung søndag …

En god og fuld uge (i mere end en forstand) – God mandag <3

2 replies
  1. Sara says:

    Ej jeg håbede sådan du ville komme i Fjernsyn for mig og tale om Love is Blind – juhuu! Og rigtig god uge 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *