I øvrigt

  • Er Zumbos just desserts tilbage med endnu en sæson på Netflix! (og jeg har simpelthen modtaget så mange beskeder fra jer omkring det – Det er fandme sødt, at I tænker på mig)
  • Apropos Netflix: Slugte jeg The Circle på få dage. Har I set det??!!
  • Har jeg købt Butterfly Pea flower tea (!) med hjem fra thailand – Det er en blå te, der bliver lilla når man putter citron i, og jeg kan se på instagram, at man kan bage lilla brød med den!! #DeSmåGlæder #Weekendprojekt
  • Minder mit telefonnummer åbenbart om en andens, da jeg relativt ofte modtager opkald, der ikke er til mig (senest fra et kirkekontor i Faxe).
  • Har jeg købt ny mascara og bliver nu dagligt spurgt om jeg har fået eyelash extensions og/eller bruger serum. Det er denne her (reklamelink) og den er (tydeligvis) virkelig god.
  • Fik jeg langt om længe nosset mig sammen til at lave et indlæg om Thailand, men kan ikke få lov at uploade billederne. Så det er fortsat lidt forsinket – Beklager!
  • Er der af ovenstående grund heller ikke et billede i dette indlæg – Wtf, WordPress?!
  • Kommer der en sæson 2 af Krøllet kærlighed, som kommer til at dykke ned i det med at være flyttet ud af byen, hverdagsliv, kommunikation, syvårs krise og en masse andet. Jeg har galoperende præstationsangst ovenpå modtagelsen af sæson 1, men jeg glæder mig helt vildt til at komme igang igen.
  • Har jeg opdaget ærtemælk! Og selvom det er det ulækreste ord jeg længe har set/hørt, er det noget af det bedste jeg har hældt i min kaffe. På samme niveau som den grå Oatly havremælk som jeg ellers sværger til normalt.
  • Fryser jeg konstant og er rædselslagen for, om det er fordi jeg er ved at blive syg – I virkeligheden skyldes det nok bare, at det er skide koldt alle steder.
  • Tænker jeg foruroligende meget på marcipanbrød for tiden.
15 replies
  1. Julie says:

    Okay det er lækkert med det ærtemælk. Jeg har ikke kunne finde noget der kunne erstatte komælk i min kaffe. Synes ikke havre og rismælk er godt.
    Men det her, det holder. Endelig farvel til komælk i kaffen! Tak for tippet!!

    Svar
  2. Mikala says:

    Jeg fryser også hele tiden. Som i hele tiden. Du er ikke alene. Er så træt af vinter og glæder mig bare til sommer og forår nu- tak 😉

    Svar
  3. Malene says:

    Den mascara ER bare verdens bedste. Bum. Har brugt den i nogle år nu. Glad for du har opdaget den! 😊
    Mmmmmm marcipanbrød. Det tænker jeg også på nærmest dagligt 😜

    Svar
  4. Lise says:

    YES, til 2. sæson! Jeg slugte din første sæson. Rigtig godt fortalt og spændende, selvom jeg kendte hovedtrækkene af historien fra bloggen her. Hvis det er okay at komme med et input, så var lyden på første sæson lidt lav – kan det optages med højere lyd? Jeg ved ikke, om det bare var hos mig, men jeg skulle altid skrue helt op.
    Jeg ved ikke noget om det tekniske bag, så jeg beklager hvis det er for dumt.
    Hilsen en, der halsede ud i bilen efter arbejde for at høre alle afsnit ☺️

    Svar
  5. Malene says:

    Fedt med the Circle. Er desperat efter god streaming der ikke er for udfordrende – på barsel med baby på 4 uger, der ikke tror på lange lure endnu. Har set alt på DRTV, og slugte Next in Fashion og Goop Lab på Netflix på få dage 😂

    Svar
  6. Emma says:

    Jeg sværger til Oatlys iKaffe – særligt fordi den er så god i min Nespresso-mælkeskummer. Fortæl mig, hvorfor jeg skal vælge ærtemælk i stedet 😀

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *