Vingeskudt

Jeg tror at man, uanset hvad man laver, og hvor meget man elsker det, ind imellem banker panden mod muren og i den proces mister vejret.

Sådan har jeg det for tiden. Både her, i hele min online tilstedeværelse, og desværre også i kulissen og i privaten. Der er fuld plade på mavepustere og jeg forsøger at tage vare på mig selv, minde mig om at det er en fase, at det går over og at det er både normalt og helt ok.
Ulempen ved at leve et liv, der følges af mange tusinde mennesker, er at den slags perioder, går ud over effektiviteten, delelysten og kvanti- og kvaliteten, og fordi I er mange, bliver det bemærket og italesat. Som oftest med bekymring og forståelse, og tak for det, og andre gange med hån og løftede pegefingre som desværre gør følelsen endnu tungere og behovet for at kravle ind i mit skjold meget større.

Det er nu ikke fordi at produktiviteten mangler, tværtimod. Jeg går og samler sammen til nogle indlæg, jeg gerne vil dele med jer, og så er jeg i gang med at skrive et pitch og manuskript til en ny podcast, der gerne skulle blive til noget senere på året, og et par andre skidefede ting, som jeg glæder mig til at få sat i søen. Og det er rart, at have og lave noget, der ikke bliver delt nu og her, men det betyder ikke, at jeg er ved at forsvinde, at jeg har ændret mig eller at jeg har fået fine fornemmelser. Det ved jeg godt at de fleste af jer ved, men jeg kan mærke, at det gør en forskel i mig, at sige det højt her.

Jeg er vingeskudt, i (det der føles som) årets længste måned og det gør lidt ondt, men jeg skal nok komme ud og flyve igen, og jeg håber I stadigvæk vil med <3

63 replies
    • Anne says:

      Hvis det nu var rigtigt, hvad jeg overhovedet ikke aner noget om. Så ville Cecilie nok dele, når hun var klar til det. Men hun skylder jo ikke nogen noget.
      Så din kommentar spreder bare rygtet, uden at der er belæg for det. 😢

      Svar
    • Tina says:

      Det er SÅ tarveligt at spørge om sådan noget. Sådan noget spørger man aldrig om. Aldrig! Hvis man står i en så sårbar situation og har brug for at dele det med internettet, så er jeg sikker på at man gør det når man er klar til at melde det ud.

      Svar
    • Emma says:

      Stop dig selv, seriøst. Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er der gør, at folk tror, at de kan tillade sig at spørge om hvad som helst bare fordi det er online. Lad Cecilie have sit privatliv i fred og stop med at lytte til rygter. De gør en dumme.

      Svar
    • Trine says:

      Ej, helt ærligt! Hvad er det for en kommentar at komme med til sådan et indlæg? Det er simpelthen så uhøfligt, tarveligt og mangel på pli. Ikke i orden.

      Svar
    • Cecilie Fabrin says:

      Hej Stine.
      Jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at jeg synes, at din kommentar er utrolig upassende og grænseoverskridende, med det for øje, at Cecilie i sit indlæg skriver, at hun føler sig vingeskudt. Dit spørgsmål, forestiller jeg mig, for de fleste omhandler noget meget, meget privat.
      Mange hilsner,
      Cecilie

      Svar
    • Kristina says:

      Det var da en ubetænksom kommentar til et meget personligt anliggende – uanset om det er rigtigt eller ej. Det har vi som læsere da intet krav på at vide. Den slags skal man nok selv fortælle, hvis der er behov for det.

      Mvh. Kristina

      Svar
    • C says:

      Wauv, tænk at føle sig berettiget til at stille et så privat spørgsmål i et offentligt kommentarfelt. Sikke en måde at sprede ligegyldige rygter på.

      Svar
    • Lulu says:

      Sikke dog et grænseoverskridende sprøgsmål. Når hun ikke nævner skilsmisse er det vel enten fordi at hun ikke skal skilles, eller fordi hun ikke har lyst til at dele det.

      Svar
    • Ida says:

      Måske er vi lidt hårde ved Stine. For hvornår ved man egentlig, om det er okay at spørge, om andre skal skilles? Jo, jeg tjekkede Emma Gads håndbog, og i kapitel 4 med titlen “Andres Ægteskaber” står der, at det mest passende tidpunkt er …. ALDRIG!!!!

      Selv tak 🙂

      Svar
  1. O says:

    Jeg kender det så godt!
    Dejligt at du er et rigtigt menneske – Det ved vi jo godt, men det er rart med en påmindelse 🙂
    Håber I får en dejlig ferie og at det hjælper lidt på humør og overskud. Jeg har været med i seks år og er det stadigvæk og altid ombord, hvorend du boarder <3

    Svar
  2. Sofie says:

    ❤️ altid med!
    regner med at alle kender det fra deres eget liv – at være vingeskudt! Jeg ville ønske jeg med få ord kunne tage den pres du føler hvis du ikke “gør som du plejer” væk fra dig. For livet går jo op, ned, til højre og venstre. Intet kan nogensinde være konstant og gudskelov for det og det er faktisk rigtig fedt at det afspejles i din blog!

    Svar
  3. Birgitte says:

    Søde du, de fleste “puster ud” i den mørke (vinter)
    Jeg er sikker på, at alle, næsten, forstår.
    Pas på dig, Søde.
    Kram fra B

    Svar
  4. Nina says:

    Jeg flyver stadig med dig ❤️
    Og håber du kan abstrahere fra beskeden om skilsmisse …. den var SÅ upassende 😡

    Knus herfra 🥰

    Svar
  5. Nina says:

    Jeg venter gerne på at føler dig klar igen! Føler mig også lidt vingeskudt pt, det der vintermørke gør intet godt for mig. Måske det er på tide at finde min lysterapilampe frem…

    Svar
  6. Mette says:

    Pas på dig og som det skrives ovenfor, vi kender vist alle til den følelse indimellem og når man er vingeskudt op flere fronter, er det bare sååå hårdt. Vi er her ❤️❤️❤️ Og så er jeg bare sååååå enig i alle de ovenstående kommentarer til Stine! Stine du skulle skamme dig 😡

    Svar
  7. Line says:

    Livet er sgu ikke altid let og bare fordi man deler meget af sig selv på blog og SoMe er der INGEN, der kan kræve, ej heller forvente, at man deler ud, når man går igennem en hård periode. Og der er slet ingen, der skal bedømme og fordømme, når de ikke kender hverken den hele eller den halve sandhed. Masser af tanker til dig. Det er altid en glæde at følge med på dine kanaler og lytte til dine podcast😘

    Svar
  8. Vickie says:

    Har fulgt dig i snart 19 år tror jeg ef har kun ❤️ til dig og dine. Ligemeget hvor du ender elsker jeg at læse og følge dine vinkler på hverdagen, hverdagen og kærligheden. Kram og tanker til din vinge er helet

    Svar
  9. Katrine says:

    Sol, varme, familietid og ikke mindst det at være offline i en periode, vil gøre dig så godt. Ingen af os ved, hvad du går igennem og du skal ikke føle, at du er nødt til at dele noget, du ikke er parat til at dele. Der er kommet en råhed over SoMe i den seneste tid og en forventning fra nogle typer følgere, om at bloggere skal dele alt, og hvis der ikke deles, så kan den type følgere jo bare starte et rygte et sted, for på den måde at prøve at tvinge bloggere til at stå frem med private ting, fordi de føler sig tvunget til at forsvare sig. Det er ikke ok og ikke fair!
    Tag et tiltrængt break og nyd din ferie. Træk vejret dybt ned i maven og sænk skuldrene derude i varmen… få nogle fantastiske massager på stranden af de søde thai-damer.
    Vi er her alle sammen, når du er parat til at vende tilbage❤️

    Svar
  10. Tanja says:

    Du er ikke alene, og vi er helt sikkert mange som stadig er med når du er klar ❤
    Pas på dig og så skal vingerne nok hele smukt igen når tiden er til det ❤

    Svar
  11. Marie says:

    Jeg har været med fra starten og jeg skal ingen vegne❤️du er en af de rigtig dejlige og ærlige mennesker på bloggen og insta. og hvor er det sejt at du mærker efter og så respektere dine følelser.. Pas på dig selv og alle omkring dig, og så glæder jeg mig til at høre nyt og læse med når du igen er klar ❤️❤️❤️

    Svar
  12. Loui says:

    Du skriver altid så fint og er den eneste Blogger jeg virkelig kan relatere til, fordi du deler ud af dit liv – både når det går op og ned og altid med sådan fin fornemmelse for ikke at udstille andre i det.
    Og så er du jo også bare mega cool! Tænker 3(4) børn, job, husrenovering mv lyder vildt. Giv dig tid. Du (I) har jo knoklet helt vildt det sidste lange stykke tid ved siden af alle de andre ting i livet som jo også skal takles.
    Cyberkram til dig (eller hvad det nu kaldes)

    Svar
  13. Sine says:

    Det lysner snart og der er de smukkeste solopgange for tiden ❤️
    Rigtig god ferie lige om lidt – glæder mig til at høre mere om dine fede projekter 😊 Kram

    Svar
  14. Trine says:

    Kære Cecilie.

    Ville egentlig bare skrive at jeg “savner dig”. Jeg håber, at du tager al den tid du har brug for til at finde fodfæste. Vi er her også når du føler dig klar til, at komme tilbage ❤️ Pas godt på jer selv og hinanden.

    Svar
  15. Anette says:

    Pas godt på dig selv og dine kære, og husk at tale med Michael, så han kan støtte og hjælpe.
    Det skal nok gå det hele, og blive godt igen. Vinter er bare tit en dum tid, med alt for lidt lys, for meget kulde og for meget tid for hjernen til at gå i selvsving. Giv det tid, ro og kærlighed, og slut fred med, at det er sådan en periode lige nu.

    Svar
  16. Tina says:

    Vingeskudt er en øv tilstand, som du også selv skriver!
    Jeg har selv prøvet at banke hovedet mod mange mure i mit liv, heldigvis er det i perioder og går over efter en stund.
    Jeg håber du kommer dig og selvfølgelig er jeg med.
    Knus og alt godt din vej 🙂

    Svar
  17. Kamilla says:

    Kære Snegl,
    Tanker og kram helt fra Aalborg ❤️ Tag dig den tid DU skal bruge. Det første vingeslag skal du først tage når DU er klar.

    Dem der giver dig noget godt, dem der vil dig det godt og har din “online-“ryg skal også nok være her så snart du er flyveklar igen.

    Jeg håber du trækker vejret helt ned i maven og først flyver ud, når vejret kan trækkes let og uden dirren og en klump i halsen.

    Uanset, hvad der tynger dig: jeg er sikker på du og dit hold nok skal stå stærkere på den anden side, selvom det kan føles uoverskueligt. Kram fra mig 😘

    Svar
  18. Lene says:

    Hvad end du går igennem, så ønsker jeg dig alt det bedste, og håber det snart lysner lidt igen ♥️
    Alt er en fase ♥️

    Svar
  19. Trine says:

    Pas godt på dig selv … det må være så anstrengende også at skulle forholde dig til dine læsere … jeg håber, du kan glemme os lidt og bare passe på dig selv og dine nærmeste.

    Svar
  20. Berit says:

    “Når du ikke kan slukke for mørket, kan du skrue op for lyset”
    Gør de ting, der giver dig lys. Egen-omsorg så snart du kan komme til det;
    Et fodbad, en god bog, en interessant pod-cast i ørerne, gåtur ved vandet, ansigtsmaske…
    Alt det bedste din vej <3

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *