Så langt (!) så godt

Vores første døgn i Thailand er ovre og vi har fået puttet børnene med nogenlunde succes. … Og vi nåede endda en deleøl og voksensnak på trappen foran huset, inden vi kravlede i seng. Nu sover alle, på nær mig, der er helt og aldeles vågen.
Jetlag denne vej er lidt en biatch de første timer af natten, til gengæld sover børnene længe, og det kan også noget. Turen hertil var lang og tung og jeg husker meget lidt fra timerne fra vi ankom på hotellet omkring frokost og til jeg faldt i søvn med Loulou i armhulen omkring klokken 20. Men jeg husker tydeligt, at de to små vågnede på skift cirka hvert kvarter fra klokken 21 til 01. Men de sov til vi vækkede dem klokken 9, så den del er helt tilgivet fra min side igen.
I dag har vi brugt ved poolen og på stranden – de to ligger klods op og ned af hinanden, så begge dele er muligt uden at blive alt for uenige. Jeg har det med pools, som jeg har det med buffet. Lidt klamt, genialt med børn og umuligt at komme udenom.

Børnene klarede turen hertil så fint, selvom den var urimeligt lang, og de har også været helt eksemplariske i dag. Jeg kan ikke helt sige det samme om mig selv. Jeg er både lidt skinger i det, irritabel og fintfølende. Men det går sikkert også over i takt med at min jetlag letter og roen sænker sig. Håber jeg (og alle andre, gætter jeg på).

Der er 15 dage tilbage og jeg har tænkt mig at få det allerbedste ud af dem.

Men hov, skulle du ikke holde blogfri? Tænker du måske.
Jo, men så fik jeg alligevel lyst til at stikke hovedet herind… Jeg håber I har det pisse dejligt, og jeg beklager på forhånd Thailandsspam på Instagram – Det er virkelig svært at lade være, fordi her er så mega flot.

 

16 replies
  1. Sine says:

    Ej hvor fedt! Håbede sådan at høre fra dig 🙂
    Ser lækkert ud… vi går også og overvejer en tur til Thailand (om et par år!). Husker en tur dertil med min veninde for 12-13 år siden, hvor jeg fik de største elefantfødder af at flyve i så lang tid. Det var kønt!! Og stramt!!
    Men strandende var det hele værd. Nyd det max. Om et par dage er du sikkert helt i Zen 🙏👌🤞🏻

    Svar
  2. Hanna says:

    Ser skønt ud – nyd det. Kunne være fedt med et indlæg, når I er kommet hjem, om ferien. Drømmer om at finde et børnevenligt sted til vores familie på snart 4 børn og 2 voksne;)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *