Sneglejul: 2. December

Jeg nåede nul ting på min liste i går. Og det var nul. Til gengæld har ældstebarnet taget sagen i egen hånd og har købt et kalenderlys til os. Det er rødt. Og ikke af soya. Men det er der, og sådan bliver det.

Så langt så godt. Og der er mere! Nemlig bestillingen har jeg netop oprettet, OG jeg tror jeg er blevet klogere på det med juletræer. Rødgran er åbenbart vejen frem, miljømæssigt. Så det er på morgendagens agenda. Det med træet.

Vi har i dag malet vores stue, og i morgen kommer glarmesteren og putter glas i de vinduer, der skal lukke vores mellemgang til annekset af, så selv hvis intet andet bliver klar inden jul, har vi da i det mindste en flot stue og et sted at være alle 17. Vigtigt.

I morgen vil jeg beslutte mig for en menu (når man ikke spiser kød, giver det ikke altid sig selv), samt få uddelegeret forskellige opgaver og retter til vores gæster.

Jeg har totalt ro i maven i dag, nul præstationsangst, men heller ikke så meget som et gram julestemning i min krop. Jeg må forsøge mig med at få tændt op i det røde stearinlys i aften og se om jeg kan bakse en gløgg sammen.

Ps. Børnene elsker den veganske kalender. Ældste siger det smager bedre end “rigtig chokolade” (aka tysk vekao)

 

13 replies
  1. Jette says:

    Mon ikke julestemningen indfinder sig inden d. 24. Jeg synes i hvert fald at der er længe, længe til 🎶🎵🎶 🙄
    Jeg faldt over disse opskrifter hos englerod, som inspirerer mig til kødfri menu, selv om vi 🤫 spiser kød.
    Tak fordi du deler med os❤

    Svar
  2. Jannie says:

    På trods af at vi har såvel kalenderlys, adventskrans og 4 meter (hjemmelavet) granguirlande med lyskæde på fortrappen, glimrer julestemningen også med sit fravær hos mig.
    Normalt elsker jeg jul, men stress tager åbenbart det bedste ud af det meste. Indimellem er det bare noget hø at blive voksen 😕

    Svar
  3. Ditte says:

    Det er så hyggeligt med denne julekalender, hvor man kan følge med hos jer hver dag. Du er den blogger, jeg ser allermest frem til at læse nye indlæg fra, så disse indlæg er højt værdsat.
    Rigtig glædelig jul 🙂

    Svar
  4. Camilla says:

    Jeg har valgt at i år vil jeg nyde december, nu hvor jeg ikke skal tænke på studie og eksaminer. Om jeg er i julestemning, det ved jeg ikke helt, men jeg får drukket en masse julekaffe/te, spist juleskum og set julefilm. Hver dag åbner jeg en låge i min chokoladejulekalender (som også er vegansk) og tænder mit kalenderlys, så skal det nok blive jul på et tidspunkt (:

    Svar
    • Sneglcille says:

      Stearinlys afgiver sodpartikler og bidrager til et dårligt indeklima. Soya er sundere og mere bæredygtigt. Det skulle læses med et glimt i øjet for at understrege mine forventninger og hvordan det ikke altid bliver som jeg tror og håber (og at det er ligemeget) – Det håbede jeg var tydeligt 🙈

      Svar
  5. Maja says:

    Uh jeg er spændt på at høre, hvad I skal spise juleaften.
    Vi kører også kødfri jul på efterhånden 4.-5. år, tror jeg.

    Svar
  6. Cæcilie says:

    Jeg tror, jeg får Thomas Erex’ nye kogebog “Vegansk jul” til fødselsdag i næste uge, og så har jeg lidt en forventning om at ryste posen lidt. I mine over fem år uden kød (og nærmest ditto mælkeprodukter og æg) har det været det samme hvert år, og det slår aldrig fejl, men når det nu er blevet så nemt at blive inspireret, efter Thomas har udgivet sin bog, så tror jeg måske, vi ryster posen lidt. Måske. Jeg plejer forresten at lave linsesteg (opskriften er vist inspireret af Englerod).

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *