Mandag uge 50: Svingdør, mere julefrokost og mere renovering

Jeg havde virkelig svært ved at give slip på weekenden i går aftes, hvilket resulterede i at vi fik set anden sæson af GLOW færdig (igen: Kæmpe anbefaling af den serie herfra. Kæft, den er god. Find den på Netflix) og først kom i seng efter midnat. Jeg skulle heldigvis møde sent i dag, så vi kunne have en helt rolig og rar morgen. Nu er klokken 11 og jeg er på vej til København, hvor jeg først skal til Vesterbro og derefter til Nordhavn og afholde møder, inden jeg kan vende tilbage til Hornbæk, hvor der i dag igen er fuld gang i byggeriet. I det hele taget har hjemmefronten og at få huset klar en stor prioritet lige nu, så der er fuld gang i deadlines, lister og aftaler, så vi kan nå at blive klar til d. 24.

Resten af ugen kører vi svingdør derhjemme, da Michael skal arbejde lange dage, og jeg også har en del på tapetet. Jeg skal blandt andet optage det sidste afsnit af Voksen ABC, til møder med forskellige samarbejdspartnere og til årets nok sidste julefrokost. Og så skal jeg have klippet det, der måske bliver et bonusafsnit af Krøllet Kærlighed. Hvornår det blive udgivet, ved jeg ikke endnu, men jeg skal nok holde jer opdateret. Reklame: Dette link giver stadigvæk to måneders gratis adgang til Podimo (ingen binding)

OG så fortsætter planlægningen til juleaften selvfølgelig for fyld smadder. Men det kan I læse mere om i dagens julekalenderlåge i aften.

Jeg begynder at se frem til noget juleferie, men er omvendt også vildt lettet over, at have en hverdag igen, efter to uger med sygdomsramte børn og kaos.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *