Feriero og overophedning

Det skete også sidste år. Og året før det. Faktisk alle år, alle ferier. Jeg brænder sammen på det. Bliver mættet af indtryk, selskab og aktivitet (og faktisk også af inaktivitet).
Jeg elsker at være sammen med mine børn og med vores familie, men jeg får også nok på et tidspunkt og så er mine batterier så overophedede at jeg skal have ro. Mega ro.
I år skete det allerede d. 27. December. Efter fem dage med gæster og knald på. Jeg bliver først helt stille og irritabel, og lettere grådlabil og anspændt. Og så begynder jeg at snerre. Sidste år låste jeg mig ind i soveværelset for at tage toppen af det. I år gik jeg en tur. Alene.
Gæsterne er taget hjem, tildels,  for der er stadigvæk besøg nede af gaden hos mine forældre, så der kommer stadigvæk gæster forbi hver dag.
I dag har jeg sendt halvdelen af børneflokken derned, imens de to andre er hjemme. De bygger med Lego og om lidt finder jeg en film frem til dem, imens jeg i ro og mag drikker en stor kop kaffe og går i gang med at rydde op i mine køkkenskuffer som lige nu ligner mit sind en til en. Intet er på deres pladser, det roder og der er ting deri, som jeg havde glemt jeg havde.

Der er i dag endelig ro på for første gang siden ferien startede, og jeg har fået fjernet al julepynt, gjort rent og har tømt køleskabet for julemad og det er godt for både husfreden og mit humør. Jeg er virkelig klar til at lægge al juleri på hylden. Farvel.

Hov! Jeg lyder vist mere sur end jeg reelt er.

Jeg er i det hele taget altid lidt bange for om det lyder som om, at jeg ikke gider mine børn og min familie og mit liv, når jeg skriver om de her følelser. Det er selvfølgelig slet ikke tilfældet. Det er mig selv jeg ikke helt orker, når jeg når til det mættede punkt. Der hvor indtryk, stress, rod og ansvar indhenter mig, og jeg føler mig helt kvalt og trist. Jeg kan ikke lide at være dér, men jeg har accepteret at jeg når dertil og at jeg skal reagere på det og tillade mig selv følelsen, roen og det der skal til for at vende det om igen. Jeg mestrer det ikke altid. Men tæt på efterhånden.

I morgen skal jeg på arbejde og ærlig talt passer det mig så fint.

Jeg håber I har en dejlig ferie, hvis I holder sådan noget <3

13 replies
  1. Rikke says:

    Jeg er lige kommet hjem efter en lang går tur,helt alene.jeg havde det nemlig på præcis samme måde som dig.selvom jeg elsker ferie,så trives jeg måske egentlig bedst i hverdagens rutiner….

    Svar
  2. Berit says:

    Tusind tak fordi du lige præcis gav mig de ord, jeg havde brug for til at beskrive min tilstand og mit humør disse dage <3

    Svar
  3. Mette says:

    Både min voksne datter og jeg har det meget i den stil. Hendes er meget kommet af AAD diagnose og min sensitivitet er kommet med alderen – måske ADD, og ellers i hvertfald pga diverse “overbelastninger” i form af stress, piskesmæld mv. hun måtte trække stikket d 26. Og det havde jeg der var jeg også tæt på… så nu er der dømt helt ro på. Men også noget nemmere når man er alene end en familie. Godt du lytter og reagerer og får plads til det! Det er vigtigt når man er sensitiv af den ene eller anden grund(og vi ved godt du elsker dem ❤️)

    Svar
  4. Cille says:

    Dejligt du tør sætte ord på det – jeg elsker mine børn, men jeg er også fyldt op nu og har svært ved at rumme det😔😱

    Svar
  5. Alexandra says:

    Jeg tror, vi er mange, der kender det. Jeg har altid kaldt mig selv for en udadvendt introvert, fordi jeg elsker det sociale, får næring af at tilbringe tid med mine bedste venner og en aften med grineflip med familien, men nogle gange allerede inden events, og særligt efter, kan jeg samtidig slet ikke overskue mennesker og samvær. For tiden bor jeg alene, hvilket hjælper på det, men da jeg boede sammen med min ex, måtte jeg tit gå ind i et andet værelse eller dykke ned i en bog, uden at han talte til mig en tid.
    Du lyder ikke som en, der ikke gider dine børn og din familie. Blot som et menneske. Et menneske der elsker sin familie, men som også gør sit bedste for ikke at miste sig selv i forsøget på at tilfredsstille alle andre. En der kender sine egne grænser, og handler ud fra det, i stedet for at lade det gå ud over sine børn – der helt sikkert ville forstå dét mege mindre end, at mor hår ud og går en tur.
    Jeg er sikker på, at dine skriv som dette hjælpe mange, der måske ikke har indset, hvor normal en følelse det er, og derfor føler skyld over at have det ligesådan.
    Masser af jule- og nytårskærlighed herfra

    Svar
  6. VenterpaavinBlog says:

    Jeg elsker altid juletid, men føler mig komplet overkørt og noget der minder mig om at være tømmermændsramt, d. 25-26-27. Al den forventning, hygge, ramasjang, eftermiddagsrødvin og uendeligt planlagt samvær nonstop, gør mig mør. Hyggemør, og udkørt. Så ja. Selvom jeg knuselsker det, bliver jeg helt handlingslammet, når det store ryk er ovre 😄

    Svar
  7. D says:

    Tak! Det er lige sådan jeg har det i de her dage og lige nøjagtigt de følelser jeg græd lidt stille over i eftermiddags. Det er bare så pokkers svært at forklare kæreste og barn på 1,5. Så tak endnu engang for meget præcist at sætte ord på mine følelser.
    God fornøjelse i morgen 😉

    Svar
  8. M says:

    Jeg elsker når du skriver om de her følelser. Mindes at du også skrev et andet indlæg om at være introvert mor (eller noget i den stil) og det gav mig virkelig noget fortrøstningsfuldhed tilbage. Jeg er selv på samme måde: har brug for min ro og alene tid for at lade op og det er noget af det jeg er allermest nervøs for ved at få en familie/blive forældre. At jeg ikke får tid til et mere og hvordan jeg kommer til at håndtere det. Skriv endelig mere om det her! Jeg kunne godt bruge gode tips – eller bare det at vide at der er andre der navigerer i et lignende felt. Godt nytår <3

    Svar
  9. Britta Strandqvist says:

    Tak fordi du får mig til at føle mig ‘ikke alene’. Det er lidt skamfuldt ikke at kunne rumme ferier i det hele taget. Det er jo der, der skal hygges ekstra meget, og vi skulle lades op… det ER også hyggeligt… men det er også så meget andet. Jeg er glad for, at der er så meget hverdag i årets løb. Der får jeg de naturlige pauser, som får mig til at hænge sammen. Det er ikke de andre, der er for meget – det er mig selv, der vil give mere end jeg har og være mere end jeg er…

    Godt nytår til dig og din søde familie 🙂

    Svar
  10. Natacha says:

    Det er så vigtigt at tage pauser og lade op, så man kan være den bedst mulige udgave af sig selv! I’m with you 🤣

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *