16 dage

/32 Kommentarer/i /af

Om 16 dage trækker vi stikket i 16 dage, når vi tager på den rejse som mine forældre inviterede os på forrige år. Jeg glæder mig, og jeg er nervøs og spændt.
Vi skal øhoppe i Thailand, hvilket jeg altid har drømt om, men aldrig har prøvet. Jeg havde måske heller ikke forestillet mig at skulle gøre det med fire børn i favnen, men sådan bliver det – Og jeg er sikker på, at det nok skal blive helt vidunderligt, og måske udfordrende. Men godt. Godt, godt, godt!
Imens vi er væk kommer bloggen til at stå stille hen, og Instagram ved jeg ikke helt om jeg kan/vil holde mig fra, men der bliver med garanti droslet ned, helt ned, og det skal gøre godt. Lige nu er jeg mest en anelse nervøs for den lange rejsetid med fire børn – især de to små. Men det skal nok gå. Selvfølgelig.
Jeg skal da ærligt indrømme at min seneste feriekuller herover julen gør mig lidt rundt på gulvet, selvom jeg dog forventer og tror at forskellen ligger i at vi er væk hjemmefra.

Hunden og huset bliver passet imens vi er væk, passene er bestilt, det samme er vaccinerne, sommertøjet ligger klar og nu kan det faktisk godt bare blive januar.

Gode tips til en lang flyvetur med børn på 2 og 4 og rejsetips i det hele taget modtages pissegerne <3

 

Feriero og overophedning

/13 Kommentarer/i /af

Det skete også sidste år. Og året før det. Faktisk alle år, alle ferier. Jeg brænder sammen på det. Bliver mættet af indtryk, selskab og aktivitet (og faktisk også af inaktivitet).
Jeg elsker at være sammen med mine børn og med vores familie, men jeg får også nok på et tidspunkt og så er mine batterier så overophedede at jeg skal have ro. Mega ro.
I år skete det allerede d. 27. December. Efter fem dage med gæster og knald på. Jeg bliver først helt stille og irritabel, og lettere grådlabil og anspændt. Og så begynder jeg at snerre. Sidste år låste jeg mig ind i soveværelset for at tage toppen af det. I år gik jeg en tur. Alene.
Gæsterne er taget hjem, tildels,  for der er stadigvæk besøg nede af gaden hos mine forældre, så der kommer stadigvæk gæster forbi hver dag.
I dag har jeg sendt halvdelen af børneflokken derned, imens de to andre er hjemme. De bygger med Lego og om lidt finder jeg en film frem til dem, imens jeg i ro og mag drikker en stor kop kaffe og går i gang med at rydde op i mine køkkenskuffer som lige nu ligner mit sind en til en. Intet er på deres pladser, det roder og der er ting deri, som jeg havde glemt jeg havde.

Der er i dag endelig ro på for første gang siden ferien startede, og jeg har fået fjernet al julepynt, gjort rent og har tømt køleskabet for julemad og det er godt for både husfreden og mit humør. Jeg er virkelig klar til at lægge al juleri på hylden. Farvel.

Hov! Jeg lyder vist mere sur end jeg reelt er.

Jeg er i det hele taget altid lidt bange for om det lyder som om, at jeg ikke gider mine børn og min familie og mit liv, når jeg skriver om de her følelser. Det er selvfølgelig slet ikke tilfældet. Det er mig selv jeg ikke helt orker, når jeg når til det mættede punkt. Der hvor indtryk, stress, rod og ansvar indhenter mig, og jeg føler mig helt kvalt og trist. Jeg kan ikke lide at være dér, men jeg har accepteret at jeg når dertil og at jeg skal reagere på det og tillade mig selv følelsen, roen og det der skal til for at vende det om igen. Jeg mestrer det ikke altid. Men tæt på efterhånden.

I morgen skal jeg på arbejde og ærlig talt passer det mig så fint.

Jeg håber I har en dejlig ferie, hvis I holder sådan noget <3

Sneglejul: 24. December

/6 Kommentarer/i /af

Vi nåede det!

Klokken er 23:30 og jeg har lige puttet et par trætte og helt vildt lykkelige piger. Nu puster jeg ud på min trappe med et lille glas Baileys. Det gik godt det hele. Godt nok spiste jeg min mad med en sløv og lidt varm Loulou på skødet, jeg nåede ikke at stryge dugen og sovsen blev en pulversovs og ikke den grøntsagsfondbaserede jeg havde planlagt, men derudover kan jeg sgu ikke rigtig sætte min finger på noget, og der er nu sparket en ny juletradition igang, hvor vi lægger hus til, og jeg elsker det ret meget!

Maden blev i øvrigt en indbagt nøddesteg som jeg stikker jer en opskrift på en af de næste dage. Den blev nemlig skide god.

Nu vil jeg tilslutte mig resten af selskabet. Snuppe en refill på den der Baileys og fylde en opvaskemaskine inden jeg kravler i seng.

Glædelig jul <3

Sneglejul: 23. December

/4 Kommentarer/i /af

Klokken er halv et om natten, så i virkeligheden er det jo den 24. Men min d. 23. Er først lige sluttet, så petitesser som sådan noget med datoer og klokkeslæt ignorerer jeg lige for nu. Der har været run på i dag og vi har nået en masse. Her er rent (agtigt) og jeg har i aften både lavet rødkål og kogt risengrød, pakket gaver ind og samtidigt prøvesmagt portvinen i selskab med min svigerinde. Vi når det hele (det passer ikke, men tæt nok på) i morgen, og nu glæder jeg mig faktisk helt ægte. Der er styr på maden, og på træet – Som jeg godt nok lige skulle bide mig selv i tungen over ikke at tage helt over på, og i stedet bare give slip og lade børnene styre det. Godt nok er der mest pynt på den ene side af træet og primært i en højde under 120, og stjernen hænger skævt, men fuck nu det. I morgen spiser vi morgenmad sammen, og så går min svigerinde på stranden med børnene imens jeg dækker bord, skræller kartofler, smutter mandler og støvsuger igen igen igen. Og måske når jeg en ansigtsmaske og noget ny neglelak, inden de vender retur,0 og min nevø og jeg skal lave det veganske indslag. Sikkert ikke, men tanken er rar. Det bliver jul uanset, og jeg fornemmer at træet og stjernen er et meget godt billede på hvordan den bliver. Skæv, rodet og skide perfekt.
Glædelig jul!

Sneglejul: 22. December

/7 Kommentarer/i /af

Ok, så er det i overmorgen (!)

Vi har i dag og i morgen den længste to-do liste. Juletræet er inde og klar til at blive pyntet. Nemlig varerne er her om lidt, og køleskabet er tømt og rengjort. Og det er cirka dét, vi har nået ud af de par og tredive punkter vi har. Så. Der er ikke så meget andet for end at komme i sving. Jeg håber at vi kan få lov til at parkere nogle søde julespændte børn hos bedsteforældrene oppe af vejen, for det er som om, at det der med at gøre rent og ordne ting med tre små tornadoer, er lidt lige som at børste tænder imens man spiser chokolade. Så det ville være en stor hjælp lige at få nogle effektive timer uden nisserne.

I morgen kommer de første gæster. Det samme gør min bonussøn. Og min lillebror lander fra USA. Så jeg håber virkelig vi kan give den en skalle i huset i dag, så der også bliver tid til en lille smule afslapning i morgen. Men jeg tvivler efter at have set på listen igen:

Sneglejul: 20. December

/0 Kommentarer/i /af

Julieferie!

Fire dage til den store aften og nu har børnene (og vi) endelig juleferie. Michael er til julefrokost og jeg har brugt aftenen på at pakke gaver ind, skrive lister og rydde op. Vi har efterhånden fået afhentet alt vi skal bruge og mangler faktisk “bare” at rykke møblerne tilbage i stuen, gøre hovedrent igen, pynte juletræ og så kommer alle vores indkøb på søndag. De første gæster ankommer allerede mandag, og jeg ville ønske jeg ikke var for fin til at sætte dem i sving også, men jeg kan slet ikke finde ud af det, så jeg tænker at de måske kan tage børnene med på strandtur eller et eller andet, så jeg kan nå de sidste detaljer.

Jeg ved godt at det er endt med at handle rigtig meget om vores gulv de seneste uger, men det har virkelig også vist sig, at være et noget større projekt end jeg troede. Men nu er det helt færdigt, og det er simpelthen så pænt, så jeg synes faktisk det har været ventetiden og hovedpinen værd. I morgen skulle vi gerne få styr på de sidste grove ting i huset, og så har jeg et køleskabsrengøringsprojekt, som jeg bliver ved med at udsætte, der skal være styr på inden vores Nemlig varer ankommer på søndag. Julefreden har på ingen måde sænket sig og jeg skal lige forsøge at samle alle de løse tråde, som lige nu flyver om hovederne på os. Men jeg har da ikke mistet modet endnu.

Jeg glæder mig faktisk nu, og de værste nerver er slet ikke dukket op (endnu).

Jeg har lovet børnene at vi i morgen skal spise risengrød og æbleskiver til morgenmad imens vi ser julefilm, og jeg skal ærligt indrømme, at det var 100% min idé…. Julefreden begynder med andre ord at indfinde sig, selv i mit iskolde grinch-hjerte.

 

Sneglejul: 19. December

/4 Kommentarer/i /af

Fem dage tilbage. FEM!
Jeg må indrømme, at det jeg glæder mig mest til, er dagene efter jul. Når aftenen er overstået og vi bare kan hænge ud og holde ferie. Sådan har jeg det i øvrigt ofte med begivenheder – at jeg glæder mig mere til at komme ud på den anden side af det, end at være i det. Ikke som i at det er noget, der skal overståes, eller noget jeg ikke vil, men fordi jeg oftest er bedre til at være i minderne end i nuet, måske. Det er svært at forklare og helt sikkert ikke særlig zen agtigt, men det kan jeg godt leve med.

Michael er blevet syg – Det er han næsten aldrig, og timingen kunne ikke være værre. Til gengæld bliver han aldrig syg på den måde, hvor han bare lægger sig og er sølle, ligesom visse andre i denne her familie (ja, hej!). Så han knokler på as we speak og er ved at skrue på et eller andet, der skal være klar til juleaften, imens jeg arbejder. Jeg har høje ambitioner om, at kunne holde fri fra i morgen og til jeg skal på optagelser d. 28. Med lidt indsats i dag, i aften og i morgen, bør de kunne lade sig gøre, så længe min mailbakke forbliver nogenlunde stille. Af juleaftensrelaterede ærinder skal jeg i aften lave et forsøg med en vegansk ris a la mande (til at smage og afprøve – Selvfølgelig ikke til at gemme til selve juleaften), jeg skal gennemgå vores indkøbsliste endnu engang, og jeg skal male paneler.

Nu tilbage til arbejdet, inden jeg får kaffegæster på besøg.

Sneglejul: 18. December

/3 Kommentarer/i /af

Hvordan det allerede er d. 18. Er mig lidt af en gåde. Jeg har i hele december (og lidt af november) glæder mig til at drikke gløgg, men har endnu kun fået et enkelt glas som ikke var en succes. I dag fik jeg to, og det hjalp en smule på den der julefølelse som jeg af en eller anden grund har virkelig svært ved at finde frem i år. Men den er der stadigvæk ikke helt, og faktisk tror jeg det har været sådan alle år – eller i hvert fald i mange. Jeg kan godt misunde mine børn lidt, for den der grundglæde og magiske forventning jeg selv kan huske så tydeligt at have haft i min egen barndom. Det smitter ikke så meget som jeg kunne håbe på.
Måske kommer den slet ikke, måske er det bare noget andet, måske er det helt ok. Det bliver jul ligemeget hvad, og indtil da må gløgg, brunkager og wham stå for at fremtvinge en snert af den stemning jeg lidt savner.

I morgen, d. 19. Går vi rigtigt i gang med forberedelserne, for nu er gulvet færdigt og vi kan (endelig) gå i gang med at gøre klar til vores første juleaften i Hornbæk.

Alternativ julepynt i form af en hjemmelavet guirlande på en stueplante <3

Sneglejul: 17. December

/5 Kommentarer/i /af

Så er der en uge to go, og jeg har netop skrevet endnu en liste (som sikkert bliver længere) og så har vi fået uddelegeret diverse opgaver. Heldigvis bor mine forældre få hundrede meter væk, og kan derfor lægge et ekstra køkken til, så de kommer sammen med min bror til at stå for en stor del af maden, imens vi får de sidste ting klar herovre d. 23. og 24.
Jeg har i dag bestilt det service, bordet skal dækkes med (Jeg sidder på kontor med A table story, som har indvilget i at låne mig nogle fine og ens ting, da jeg fortsat ikke er helt voksen nok til at eje 17 ens noget), og jeg er så småt begyndt at finde ud af hvordan det visuelle udtryk skal være – Det ér som sagt noget af det jeg går en hel del op i – Julebordet.
Jeg er stadigvæk ikke helt afklaret med hvilke veganske retter vi kører, men får heldigvis assistance af min svigerinde og hendes søn, der heller ikke spiser kød, så det skal nok løse sig. Mit forsøg fra starten af måneden gik egentlig godt, men den tydelige fravælgelse til den julefrokost jeg serverede det til, har gjort mig lidt usikker, så jeg har med vilje lagt det lidt på hylden igen. Vi når det jo nok (siger jeg hele tiden).

I weekenden skal der gang i den helt store rengøring. Træet skal ind og stå, og det skal pyntes. Jeg tror pludselig, at jeg glæder mig.

OG OG! Vi har netop fået besked om at vores badeværelsesarmaturer ligger klar til os på et lager i Albertslund, så vi når sgu at få det ekstra badeværelse til at spille. Gulvet derude er også næsten klar, og alting kommer til at gå op. Tror jeg nok.

Det begynder at tage form! Og hey, Tjek lige badekarret! Jeg var lidt imod det til at starte med, men jeg er så begejstret nu!

Sneglejul: 16. December

/6 Kommentarer/i /af

Følelser ud over det hele og et støvet anneks

Om en uge er det aftenen før den store dag. Dagen hvor min juleaften-mødom bliver taget. Der skal nok lidt vin til og en masse forberedelse, og hvis jeg bare slapper af, skal det hele nok gå. Problemet er bare, at jeg ikke slapper af for tiden. Ulempen ved at have valgt et liv, hvor jeg deler ud – er at perioder som nu, godt kan føles ekstra sårbare. Det har egentlig ikke som sådan noget med julen at gøre, men som jeg var inde på i en tidligere kalenderlåge, får det alligevel en masse følelser og tanker frem – Så på en måde går det hånd i hånd. Jeg ved godt, at I derude også er mennesker, heldigvis, og at langt de fleste af jer, har forståelse for at hvad I ser og får, kun er en lille bitte slids af noget større, og jeg synes, at jeg altid formår alligevel at gøre det homogent, ægte og bredt. Det er også tilfældet nu, for tiden, men jeg kan også godt mærke, at jeg holder igen med en hel del mere end jeg plejer. Både relateret til juleaften og helt generelt. Det bruger jeg meget tankevirksomhed på i disse dage. Dét og så på hvordan fanden vi lige skal nå at blive klar. Sagen er nemlig den, at annekset, som er der vi skal holde jul, lige nu er fuldstændigt dækket i støv. Byggestøv. Og vi kan først komme af med det om et par dage, når terrazzomændende er færdige med at slibe, så der er ikke så meget vi kan gøre lige nu, og den kendsgerning har jeg svært ved at synke. Jeg ved godt at det er virkelig first World problem agtigt og dybt forkælet – og diamantskoen trykker virkelig og det giver vabler, der bliver svære at få til at hele inden
d. 24. MEN det er selvfølgelig, som jeg selv og mange af jer flere gange har mindet mig om, slet ikke så vigtigt, at alt er perfekt (det bliver det i øvrigt slet heller ikke), men netop fordi det er min første gang, skulle det gerne være et godt minde. Men ligesom med så mange andre første gange, er det nok umuligt at indfri både forventninger og at gennemføre uden et par tårer. Og heldigvis bliver det kun bedre fra gang til gang. Juleaften kom an. Her støver, men til gengæld er her god stemning, vin på køl og glade børn.