Status: 22 måneders renovering

I 22 måneder har vi næsten non stop været i gang med at renovere vores dejlige dejlige hus. Meget er sket, rigtig meget, men alligevel er det først  i løbet af de seneste par måneder, at vi for alvor har kunne høste frugten af alle timerne, knokleriet og tålmodigheden. Det føles uforklarligt rart, og lyset for enden af renoveringstunellen har aldrig været skarpere end nu. I tre uger har vi haft hvad jeg vil kalde et velfungerende helt almindeligt hjem med meget få projekter. Det har været så fedt, men kun en midlertidig fornøjelse, og vi er nu gået et par skridt tilbage. Eller det vil sige, vi har taget et nyt spadestik. Torsdag aften tømte vi stuen for møbler og i går påbegyndte en maler det arbejde på vores gulv, som vi har drømt om at få lavet På en bestemt måde, siden vi opdagede de smukke mørklakerede trægulve under det gullige plastiklaminat. Fugerne bliver skiftet og gulvet får en masse lag lak og shine, så om to uger, når vi igen må betræde gulvene i stuen, kan vi endelig endelig endelig begynde at indrette for alvor. Jeg glæder mig helt åndssvagt. Særligt til at skulle finde møbler, hvilket jeg har set frem til siden dengang vi bød på huset i 2017.
Vores sofa, der ellers har været noget så flot, har desværre lidt under at blive flyttet så mange gange, og jeg har det seneste års tid ikke kunne holde ud at kigge på den, men omvendt vidst at udskifte den ikke var en prioritering, der gav mening til trods for to knækkede ben, et ødelagt betræk, byggestøv og alverdens udefinerbare pletter og plamager. Men nu, nu, eller snart, kan vi skifte den ud og i det hele taget få endnu et rum helt færdigt.

Der er fortsat en del ting der mangler at blive lavet i og på huset, både stort og især småt, men det er vildt så meget og langt vi er nået på under to år, uden at gå på kompromis med vores ønske om at bruge bæredygtige materialer, gamle teknikker og ikke mindst at ære husets stil og udnytte potentialet af det, samtidigt med at vi har skabt noget unikt som passer fuldstændig til vores smag og stil. Vi ved godt, at det ikke er for alle og det er der bestemt mange, der heller ikke er for generte til at fortælle os (på Instagram) – men det skal jo heldigvis også mest være for os. Og det er det. Og jeg elsker det. Vi elsker det.

Jeg må endnu engang sige, at renovering ikke er det nemmeste i verden og bestemt har sin pris på alle måder, men slutresultatet er det hele værd. Siger jeg nu 85% inde i det. Ved 25% var jeg ikke helt så optimistisk og måske er jeg det heller ikke, når vi når 99% -Men jeg tror det.
På Instagram opdaterer vi stadigvæk løbende på @sneglehytten – Der er blandt andet en ny(ere) House tour i højdepunkter (den hedder November 2019).

Åbningen fra stuen til køkkenet er blevet lukket af for at holde hundepoter og børnefødder ude af stuen de næste par uger 

 

4 replies
  1. Sophia Emilie says:

    Jeg er all in på de bæredygtige materialer og gamle teknikker.. men jeg ved ikke så meget om det. Så det kunne være virkelig fedt, hvis du en dag havde lyst til at dele, hvordan I har båret jer ad, især med vægge og lofter uden at bruge gips. Tak fordi du deler så meget fra jeres renovering. Hilsen en renoverings-junkie 🙈

    Svar
    • Sneglcille says:

      Vi vidste heller ingenting 🙈 Jeg får Michael til at hjælpe med at formulere et indlæg omkring materialer og teknikker på et tidspunkt 🙂

      Svar
  2. Silje says:

    Jeg synes deres hus ser riktig flott ut! Også er det spennende å følge med når dere ikke tar de mest tradisjonelle valgene, og syns dere er riktig gode og med ett godt øye. Gleder meg til fortsettelsen!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *