En næsten veloverstået timeout

Det er vores sidste nat på hotellet og det har på alle måder været det hele værd. Det har også været ensomt, bøvlet og specielt – sådan at være i en slags karantæne fra vante og trygge rammer, og at skulle være midlertidig alenemor til tre i samme omgang. Men det har givet et tiltrængt pusterum og jeg er mere end klar til at flytte hjem igen i morgen. Det samme er børnene, som godt nok har nydt at få serveret croissanter, chokolademadder og æblejuice hver morgen og at sove i en kæmpe blød seng sammen med mig. Men vi savner Michael, Hera, vores hverdag og huset, så det bliver godt at vende tilbage, også selvom det fortsat bliver i et halvt hus og at vi de første par dage igen skal undvære Michael som skal arbejde og et smut til Sverige fredag og lørdag, men pyt – For vi er udhvilede, glade og (tør jeg sige det?! ) raske!
Edit: jeg skulle ikke have sagt det. Det er fredag nu, og den er gal igen. Vi er åbenbart, ligesom mange andre, blevet ramt af en sær virus, der kommer og går – og kan vare op til to uger (!!!!!!!!!!!!!) Loulou er nede med let feber og hoste igen, Otto sover hele tiden og Uma skrænter. Det gode er, at der næsten er gået to uger, så det er vel ovre på mandag. Ja!

I morgen kommer Michael og spiser morgenmad med os inden vi checker ud, afleverer børnene og tager på arbejde. Jeg bliver i København hele dagen og aftenen, hvor den står på årets første julefrokost, og så tager jeg det sidste tog hjem.

Hjem til mit byggerod og kærlighedskaos.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *