Mandag uge 44: Forsinkelse og fyldte dage

Ok. Jeg ved godt det er tirsdag. Men af en eller anden grund, kan jeg ikke helt finde rundt i hverken dage, datoer eller særligt meget andet for tiden. Det er så fjollet og underligt. For jeg tjekker min kalender relativt meget og har ok styr på, hvad jeg skal hvornår. Men alligevel gik jeg hele dagen i går og tænkte det var onsdag (?!) og kunne hverken forstå, hvorfor der kom et nyt Robinson afsnit og hvorfor Ottos klasse ikke skulle på tur. Ja.

Well. En ny uge ER i gang og jeg sidder lige nu stadigvæk i mit nattøj og skriver på tredje time. Jeg sov ikke meget i nat, da Loulou var vågen i, hvad der føltes som flere timer – Det plejer hun ikke, og jeg er derfor nedlagt af samme følelse som dengang vi havde nyfødte babyer i huset. Helt træt, kold og mut. Men jeg blev ramt af en skrivelyst af en anden verden da jeg stod op, og den skal fodres. Resten af ugen er pakket med møder, events og aftaler, en podcastoptagelse og alt det løse. Og så har jeg et lægebesøg som jeg har udsat alt for længe. Min seneste Smear-screening bød ikke på gode resultater, og jeg skal muligvis have lavet et keglesnit, og selvom det hverken er farligt eller unormalt, kan jeg godt mærke, at det rumsterer en anelse.
På fredag har vores hund fødselsdag, og den slags tages alvorligt her i huset, hvor børnene kollektivt har besluttet, at hun skal have en lagkage lavet af pølser, en ny hundekurv i gave, samt en helvedes masse tegninger. Sødt. Weekenden er den sidste uden planer resten af året (!) så den skal helt ned i tempo og bruges på langsomme morgener, rengøring og gåture. En god uge, men også en forvirrende uge for mit vedkommende.

God man…tirsdag!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *