Mandag uge 42: Stilhed

/26 Kommentarer/i /af

Det seneste døgn har været fuldstændig vanvittigt, og jeg er sendt helt i knæ.

I går sov min bedstemor ind (min stedfars mor, som jeg har kendt næsten hele mit liv). Hun har været terminal siden sidste uge, og selvom det derfor både var ventet og på mange måder en lettelse, da hendes sidste dage var ubeskriveligt hårde, er det så forfærdeligt, at hun ikke er her længere.

Jeg vidste det allerede inden telefonen ringede. Det er svært at forklare, men jeg havde en oplevelse i går, lige omkring samme tidspunkt som da hun åndede ud, der gjorde, at jeg ikke er i tvivl om, at hun sagde farvel til mig. Hvor fuldstændigt åndssvagt det må lyde.

Jeg har lige siden været i en sær sindstilstand, hvor jeg kan bryde sammen ud af det blå (ved krydderihylden i Netto for eksempel, som var tilfældet i går eftermiddags) og har svært ved at samle mig.

Som om det ikke var nok, måtte mine forældre sent i går aftes køre til dyrelægen med deres ældste kat, som på grund af nyresvigt ikke stod til at redde, og derfor heller ikke er her længere.

Pyh.

Én ting er min egen sorg over tabet, men at folk jeg elsker, også er påvirket, giver det en ekstra dimension af emotionel ødelæggelse. Avs!

Det bliver en hård uge at komme igennem – Derfor har jeg også besluttet at holde fri i denne uge. I hvert fald i nogle dage. Jeg skal indsnuse min familie, pleje den lede forkølelse som angreb mig med 110 i timen i nat, hjælpe med en masse praktik og bare lige trykke pause på alting et øjeblik. Det betyder også, at jeg ikke er aktiv på hverken bloggen eller andre sociale kanaler.

<3 Pas på jer selv og på hinanden.

Lige pludselig er vi væk.

26 replies
  3. VenterpaavinBlog says:

    Årh altså, sikke en omgang – man bliver altså helt ved siden af sig selv, når sådan noget sker, ventet eller ej. Jeg kondolerer x 2.
    Godt, der er gode mennesker omkring dig 💖

    Svar
  5. Maria says:

    Jeg kondolerer med dit/jeres tab og sender masser af virtuelle trøstende kram❤️❤️❤️
    Jeg har fulgt dig siden begyndelsen og vil stadig være her, når du engang har fået pusten igen!

    Svar
  6. Iben says:

    Jeg kondolerer. <3 Jeg har selv mistet min mormor for et par uger siden, og det lyder som det samme forløb. Vi vidste godt, at det snart ville ske, og håbede for hendes skyld at det ville gå hurtigt – men av, hvor gør det ondt på os der er tilbage. Jeg sender dig mange varme tanker og krammere. <3

    Svar
  10. Sofie says:

    Jeg kondolerer og sender de bedste tanker til jer alle sammen. Jeg håber at du får ro til at pleje dig selv og familien.

    Svar
  20. Camilla says:

    Jeg kondolerer.
    Tag al den tid, du overhovedet har brug for.
    Vi er her stadig, når du kan overskue at skrive igen ❤

    Svar
  25. Lise says:

    Åh kram og masser af tanker ❤️
    Da jeg mistede min far havde jeg det på samme måde, der kom en og skulle fortælle mig det, og jeg vidste det inden hun sagde noget, selvom det var pludseligt.

    Lise

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *