Mandag uge 41: En langsom opstart, aftaler, podcast og hjemmefokus
Mandagen er allerede godt igang og det er næsten frokosttid her på hjemmekontoret. Jeg er trukket op i soveværelset for at kunne koncentrere mig om noget andet end bjerget af rent vasketøj, det skal lægges sammen og på plads, men som må vente til i aften. I denne uge har jeg som altid en del møder og events, nogle kaffeaftaler og en podcast der skal optages. Afsnit to af Krøllet kærlighed udkommer nemlig på torsdag om alt går efter planen. Tak for modtagelsen af første afsnit forresten. DET havde jeg ikke forventet! Tak!
I aften har jeg en aftale med en veninde her i Hornbæk. I morgen skal jeg til København hele dagen, og det skal jeg igen torsdag og måske fredag. Resten af tiden skal jeg bruge herhjemme, tildels på at skrive blogindlæg, både til nogle kampagner, og bare udfra tanker jeg har tænkt på det seneste, jeg skal tage nogle billeder til førnævnte kampagner, og så som sagt optage, klippe og udgive podcast. Og så skal jeg have givet huset en overhaling igen igen. For et par uger siden kom jeg ordentligt i bund med noget seriøs oprydning og hovedrengøring, og selvom vi har været gode til at holde det pænt her siden, er det eksploderet henover weekenden, og det bliver jeg nødt til at gøre noget ved. Tænk sig af jeg, det vildeste sjuskehoved, er nået dertil?!
Så endnu engang en forholdsvis almindelig og rolig uge, dem er der mange af for tiden, og det gør mig godt.
God mandag <3
Hej; god mandag i lige måde og håber du får en dejlig uge – hvor er jakken, du har på på billedet, fra?
H&M, men fra sidste (eller forrige) vinter. Tjek deres Premium Quality afdeling på hjemmesiden – der plejer at være smukke frakker i samme stil. Jeg er gået tre størrelser op for at få den så oversized som den er 🙂
Tak og i lige måde. 🌸Hvor er din fine kjole fra? 🙂
Fra Ganni, men en del år gammel.
Måske den kan opdrives på Trendsales eller lignende 🙂
Hej Cecilie – ang din podcast, vil du ikke gøre lidt mere ud af lyden? Især episode 2 har virkelig dårlig lyd, så det er svært at høre hvad du siger. Det er som om du taler ned i en kasse på den rungende måde. Det kan lyde som en super træls kommentar, men podcasts er jo netop båret af lyden alene, så det er ærgerligt når det halter. Plus at når man nu ligger hos Podimo, hvor det koster penge for brugeren, så må man som kunde minimum forvente at lydkvaliteten er i orden.
Jeg øver mig stadigvæk, og ja, der er sket noget i overførslen som jeg er ved at prøve at få renset op. Beklager, men desværre er det svært for mig at optage det om. Jeg håber at fortællingen kan opveje for skønhedsfejlene.
Her er to måneders gratis adgang: https://podimo.com/dk/cecilie-falgren-rubini