I øvrigt

  • Lavede jeg i sidste uge pumpkin pie for første gang nogensinde. Det bliver også sidste gang. Det kan hverken jeg eller mine børn åbenbart lide.
  • Forstår jeg ikke al postyret omkring Aula (læs: det nye forældreintra). Måske har jeg bare været heldig med min version, men jeg har ikke oplevet nævneværdige problemer.
  • Har jeg, eller faktisk er det Michael, fundet ud af at begge piger falder i søvn på et øjeblik, når man aer dem over øjenbrynene. Tredje aften i træk! …
  • Det med øjenbrynene er muligvis bare et tilfælde, og skyldes måske bare vintertid.
  • Har jeg pt to julefrokoster i kalenderen. Det er på en eller anden måde ikke nok eftersom at jeg elsker julefrokoster!
  • Blev jeg disset af en fem årig i dag med ordene: “Ej, du ligner lidt Antons mor… bare grimmere” … Nu har jeg godt nok ikke set Antons mor, og hun er muligvis supermodel, men jeg er ret sikker på, at det ikke var et kompliment.
  • Vil jeg gerne anbefale alle at se The Gamechangers på Netflix. Det er en dokumentar og den handler om plantebaseret kost, og selvom man umiddelbart tænker, at det er en kedelig omgang, så giv den lige en chance. Den er god og tankevækkende, omend man selvfølgelig altid skal gå til den slags med sund fornuft.
  • Pæne(re) og gode vaskestativer. Findes de?! Vi har nogle i bambus, der er ret flotte, men der er næsten ikke plads til noget på dem.
  • Lavede vi græskar lanterner sidste weekend. De er nu, tre dage inden Halloween, fuldstændig mugne. Så meget for at være i god tid. Og ja, vi har brugt det der konserverende syltevæske, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder. Jeg mistænker at solskin og høje temperaturer har stået for det. Oh Well.
  • Har jeg præsteret at købe vinterstøvler i forkerte størrelser til to tredjedele af børnene. Suk.
  • Ser det ud til at der kommer et liveshow med Voksen ABC podcasten lige på den anden side af nytår.
  • Planlægningen af ovenstående har fået mig til at overveje at lave noget lignende i kølvandet på modtagelsen af Krøllet kærlighed. Et event, et foredrag, et eller andet.
  • Er jeg ubeskriveligt træt for tiden, og både sover mere end jeg plejer og drikker langt mere kaffe. #Efterår
  • Ser Otto og Michael “Ringenes herre” filmene om aftenen for tiden og jeg prøver at kigge med. Jeg bliver muligvis lynchet nu, men fååååårk, hvor er det kedeligt!

 

19 replies
  1. M says:

    Mener at det var Meyermor der på et tidspunkt skrev om, at børn kan beroliges ved at stimulere “det tredje øje”. Måske er det, som er på spil ift jeres piger. 😊

    Svar
  2. Kathrine says:

    Jeg forstår heller ikke postyret omkring Aula. Jeg mener 1) Jeg har simpelthen større problemer end det. 2) HVOR mange funktioner har man reelt brug for i en app mellem skole og hjem? Den klarer fint det behov jeg har.

    Svar
  3. Signe says:

    Jeg har engang set den ene Ringenes Herre. Eller, jeg faldt vist i søvn undervejs. Keeeeedeligt.
    Og mine børn faldt i søvn som babyer, når man aede dem mellem øjenbrynene. Godt trick!

    Svar
  4. A says:

    Her er en artikel om, hvorfor “The Gamechangers” ikke skal tages 100% for gode varer: https://www.google.com/amp/s/www.menshealth.com/nutrition/amp29067926/the-game-changers-movie-fact-check/
    En film med et bestemt budskab kan (stort set) altid finde forskning, der underbygger dens påstande, og som almindelig person er det en jungle at finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert mht. påstande om kost. Derfor er det for mig som kommende læge vigtigt lige at sende et budskab om, at virkeligheden ikke er så entydig, som filmen gør det til.

    Hav en dejlig dag 🙂

    Svar
  5. Nana says:

    Området over øjenbrynene stimulerer vagusnerven, der er forbundet til det parasympatiske nervesystem – det der gør os rolige, så den er god nok!😀

    Svar
    • Clara says:

      Nej, n. vagus stimuleres ikke i ansigtet, den har nærmer sig faktisk slet ikke ansigtet. Det er n. trigeminus, der sørger for følesansen i ansigtet. Så den parasympatiske respons er nok tvivlsom, men derfor kan det jo stadig være rart 🙂

      Svar
  6. Clara says:

    Jeg kan kun være enig med A’s kommentar tidligere. The Gamechangers er en dokumentar med en ringe videnskabelig kvalitet. Desværre. Tag den derfor ikke for gode varer! Hvis du er nysgerrig på de metodiske og videnskabelig mangler, så lyt til Anders Nedergaards podcast “Fitness MK”.

    Svar
  7. Laura says:

    Jeg vil så gerne anbefale dig og alle andre at høre seneste podcastafsnit af Fitness M/K om The Game Changers. Ernæringsfilm på Netflix er meget lidt evidensbaserede og det troede jeg efterhånden var et well known fact. Der er så meget galt med den film. Og falske påstande om ernæring er grund til så mange problemer i samfundet og på individniveau.
    kh fra en med en kandidat i human ernæring (som selv spiser overvejende plantebaseret! minus ost og kager fordi….. ost og kager ikk?) 😉

    Svar
  8. Maj says:

    Producerne af Game changers ejer en virksomhed, Verdient Foods, der vil være verdens største producent af ærteprotein. Derfor er det nok godt at have for øje, når man ser dokumentaren, at de har en særlig agenda om at sælge deres produkt.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er dem vi har. Synes bare ikke der er nok plads. Men vi har også virkelig mange børn og meget vasketøj 😅

      Svar
      • Katrine says:

        Haha, ja jeg har kun én indtil videre så det kan lige gå – men hvis du finder en kombi af pæn og rummelig må du endelig sende tippet videre 😉🙏

        Svar
  9. Freja says:

    Altså, man kan stadig få mig (28 år) til at falde i søvn ved at ae mig over og mellem øjenbrynene – så tænker der er håb 😄 det var også et trick min mor brugte da jeg og min søster var børn.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Maj Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *