Hvor mange sæsoner tager det at falde til?

Man siger vist noget med, at man skal nå at opleve alle sæsoner to gange for at vide, hvordan det rigtigt er, at bo et sted. Vi er i vores andet efterår i Hornbæk, snart vinter, og så har vi faktisk prøver de to år. Ok, hvis ret skal være ret, skal vi faktisk også lige et forår igennem, men så længe vil jeg ikke vente med at skrive det her indlæg.
Ingen tvivl om, at det har været en vild omgang, at rykke hele vores liv op og flytte til noget så markant anderledes end hvad vi kom fra. Det første års tid var uden tvivl det sværeste, og der hvor alle følelser var i spil. De første par måneder, hvor vi ikke havde en fast base, og skiftevis boede i sommerhus i Hornbæk, hos mine forældre på Vesterbro – og i huset, der ikke var beboeligt, gjorde ikke noget godt for noget, og da der kom ro på, var det som om, at det heller ikke var helt godt. Eller det vil sige, som jeg også har været inde på tidligere, så var det godt og vidunderligt for børnene og for Michael, og jeg kunne bestemt også se og mærke fordelene, men jeg var alligevel ikke ægte glad og nærmest mere forvirret end nogensinde før. Jeg følte mig som en tilskuer til mit eget liv, og det var meget meget ambivalent og hårdt, og ikke noget jeg kunne sætte ord eller følelser på, for jeg anede simpelthen ikke hvad der skete, og hvad det skyldtes, at jeg følte som jeg gjorde – jeg kom det lidt nærmere i indlægget  her.

Flere har siden førnævnte indlæg spurgt, hvad jeg gjorde for at komme ud af den pokkers lede spiral, og hvad der ændrede sig. Ærlig talt, ved jeg det ikke præcist. For jeg prøvede SÅ mange forskellige ting for at nå hertil, og det er sikkert en kombination af det hele. Jeg talte højt om det for det første. At jeg syntes, det var svært og at jeg ikke vidste præcis, hvad det skyldtes. Vi gik i en form for løsningstilstand, og opremsede alt det vi kunne gøre, hvis det ikke blev bedre. Jeg gik all in på sociale aktiviteter, selvom det ikke faldt mig naturligt, og så gik jeg en helvedes masse ture. Nu er der så gået over et år siden jeg ramte muren, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg elsker at bo her. Jeg elsker sommeren, hvor der er gang i byen og det nærmest er som at være til Distortion bare at gå ned og handle, jeg elsker mellemperioderne, hvor der er sommerhusgæster i bageren om morgenen, og liv på stranden, og jeg ser frem til den rolige mørke vinter, hvor her er stille og man næsten har stranden, skoven og søen for sig selv. Den ro, jeg finder heroppe og som skræmte mig så meget i starten er kravlet ind under huden på mig, og gjort gode ting. Jeg er glad for, at jeg ikke handlede på panikken, og at jeg gjorde en indsats for at blive glad, og at det virkede. Det er jeg ikke sikker på er tilfældet for alle, og det havde det heller ikke nødvendigvis været for mig. Der meget og mange der har medvirket til at det lykkedes i sidste ende …

Jeg er taknemmelig for min mands forståelse og støtte i alt det her, for fanden hvor har han skulle høre på meget lort, alt imens at han har knoklet for at skabe en god base.
Mine forældres valg om at flytte herop for at aflaste og være tæt på os (overvej lige en vild kærlighedserklæring det er!)
En kæmpe tak til det kvindenetværk vi har fået banket op heroppe, det gode naboskab vi oplever, nye veninder og bekendtskaber, og til Johanne, der alt sammen har været med til at gøre Hornbæk til min nye yndlingssted.

Jeg tror ikke det er for alle, at flytte ud af byen, men jeg tror at man skal give det tid, plads og et par sæsoner, samt gøre en indsats for at få det til at fungere. For nogle vil det føles rigtigt fra dag et, for andre tager det lidt tid – Det betyder ikke, at det er forkert. Det ved jeg nu.

8 replies
  1. Lene says:

    Vil du ikke skrive noget om beslutningen at få hund? Altså om det stadig er fedt et år efter? Måske har du skrevet om det.
    Jeg overvejer meget en hund i vores familie, men kan ikke finde ud af om det er for stor en mundfuld for os og om vi vil fortryde? Er det stadig fedt efter nuttethedshvalpestadiet er ovre? Er der meget arbejde i det?

    Svar
  2. Ninna says:

    Hej Cecilie!
    Jeg havde bare lyst til at fortælle dig, at jeg holder så meget af din blog. Du skriver godt, og de emner, du berører, er relaterbare, ægte, menneskelige og nærværende. Din blog føles nærmest som en samling af små velreflekterede tekster, og ikke som en typisk blog, hvor sponsorerede produkter, åndsfraværende “fylde” indlæg osv. er ved at tage overhånd.
    Tusind tak for din fine blog, du er så sej og dygtig 💜

    Svar
  3. tina/mormormedstiletter says:

    Fantastisk, at du omsider er faldt til ro i jeres nye sted:-)
    – og ja, at flytte på landet er en kæmpe omvæltning, men man fortryder det aldrig.
    Vi gjorde det samme for to år siden og vi ELSKER vores sted og naboene og det hele og flytter aldrig tilbage til byen.
    God søndag aften!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *