Der var det!

 

“Hvor er du modig!”

Ordene kom fra Michael sent i går aftes, da jeg helt anspændt, nervøs og en anelse oppe og køre slog fast, at nu var der ingen vej tilbage! Podcasten var sendt til udgivelse. Klokken 6:34, i dag, torsdag.

Hvilket betyder at den er ude. Nu.

Skrig!

Den har været længe undervejs, og jeg har været sådan i tvivl. Hvad der bare skulle være en dummy, altså en slags råbånd, er blevet til en stor del af indholdet, selvom det slet ikke var intentionen. Men det rå, umiddelbare og følsomme, ville jeg gerne have frem, selvom det er lidt som at stille sig ret så nøgen frem, hvilket heller ikke ville falde i alles smag, og det er jeg fuldt ud opmærksom på også gør sig gældende for podcasten. Og det er eddermame skræmmende. Jeg har sjældent været så nervøs omkring noget jeg har lavet, og har hele natten været skiftevis spændt, glad, stolt, bange og nervøs.

Da klokken var lidt i 5, slog jeg øjnene op og blev ramt af noget, der bedst kan beskrives som en form for moralske tømmermænd. Jeg kan sgu da ikke udgive dét! Det er slet ikke godt nok. Det er for sjusket, for følsomt, for meget. Det går sgu da ikke!

Så kom jeg i tanke om ordene i går aftes.

Du er modig.

Og ja, det er jeg. For som flere af jer mindede mig om i det her indlæg, er mod jo netop at turde gøre noget, der føles skræmmende og som potentielt kan floppe. Så jeg fandt det igen. Modet. Og så må det briste eller bære. Det er i hvert fald udgivet nu.

Første afsnit ligger klar på Podimo.

Krøllet kærlighed.

58 replies
  1. Anne says:

    Hopper straks ind og lytter.
    Når jeg har lyttet til andre podcast hvor du er med, har jeg altid tænkt, at du fik for lidt taletid. For du har sådan en dejlig stemme og altid noget at fortælle. Og du gør det godt. Så jeg starter allerede positiv ud. For din egen podcast om et emne der berør dig så dybt, det kan kun blive godt.

    Svar
  2. Anne says:

    Jeg har aldrig kommenteret før, men jeg er så vild med den podcast! Det er den bedste jeg har hørt i månedsvis – og jeg hører mange podcast! Ros dig selv, du gør det så godt Cecilie!

    Svar
  3. Stephanie says:

    Kære Cille
    Jeg har lige hørt din podcast (hvilket er den første podcast jeg nogensinde har hørt i mit liv) og jeg er blæst bagover!
    Du fortæller så smukt og gribende om noget meget privat, invitere os lyttere helt med ind bagved. Selvom jeg har læst din blog i 7 år nu, så er det bare noget helt andet at høre dig fortælle det frem for at læse det på skrift.
    Du ER modig! Og det synes jeg faktisk også Michael er, at give dig “lov til” at udstille ham så ærligt som du gør kræver sgu også noget af ham.
    Jeg mærkede glæden og sommerfuglene over jeres storm af en forelskelse, jeg græd med dig da det hele blev revet itu og jeg fik lyst til at skrige med dig da du følte dig forrådt.
    Intet mindre end en fantastisk podcast og fortælling! Jeg glæder mig til det næste afsnit kommer 💜

    Svar
  4. Sarah says:

    Wow, hvor er det et gribende første afsnit! Men mest af alt er jeg blæst bagover af dit talent! Du er jo en hjernedød dygtig formidler, og det følsomme og rå er netop det, der i mine ører gør ‘Krøllet kærlighed’ ægte. PS. Jeg hepper på dig som forfatter, lydbogsindlæser og Monopolist hos Mads! For det ville du sgu være god til 😊

    Svar
  5. Maye says:

    Jeg græd. Og jeg græd. Og jeg græd lidt mere, da du læste din og Ottos fødselsberetning – og du selv græd og græd. Puha. <3 <3 <3

    Svar
  6. Hanna says:

    Hvor er du modig!!!
    Vil så gerne høre din podcast, men jeg er bare ikke fan af at skulle betale for podimo 😆
    Ha’ en rigtig god dag, yndlings blogger

    Svar
  7. Christina H. says:

    Hvor er du sej.

    Tror du at det emne du netop har udgivet om krøllet kærlighed kommer på skrift? Det vil jeg og andre døve/hørehæmmede blive rigtig glade for. Vi kan for gode grunde ikke høre procasts.

    Men det er fedt at du har udgivet det!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tak!
      Nej, desværre ikke. Men det er ret meget en gengivelse af rigtig mange af de indlæg jeg allerede har skrevet.
      Så på en måde findes det allerede. I podcasten bliver det bare fortalt ud i et.

      Svar
  8. Pernille says:

    Hvor er du bare mega sej! GLÆDER mig til at høre afsnittet når barnevognen skal luftes lidt senere❤️

    Svar
  9. Pernille says:

    Årh fantastiske Cecilie! Jeg har fulgt med i efterhånden 7-8 år og hvor rører din podcast mig bare dybt!
    Den er så smuk, ægte og DIG! Tak fordi du deler og tak fordi du er dig ❤️

    Svar
  10. Line says:

    Det føltes som en god gang hjertemassage ❤️ Både i de store og varme dele der giver livet mening, og i dem der får underlæben til at bæve ukontrolleret. Du ER mega modig. Tak for din ærlighed, det er inspirerende!
    Ps. Hør den et sted hvor det er ok at græde lidt.

    Svar
  11. Lina says:

    Hørte den som noget af det første i morges. Skrøbelig, smuk og hjertegribende fortælling!
    Tak fordi du deler jeres historie. Det er sundt for os at dele sårbare historier og spejle os i den menneskelige natur vi alle indeholder❤️

    Svar
  12. L says:

    Hej Cecilie

    Jeg har lige hørt det 1 afsnit på Podimo og jeg ledte efter et sted man kan kunne skrive en anmeldelse. Det kunne jeg ikke finde, så i stedet kommer det her:

    Hatten af for et helt fantastisk første afsnit! Det er så ægte, fængende, skrøbeligt og fuld af følelser. Jeg har glædet mig til at lytte med, men jeg havde nok forventet det ville blive lidt af en gentagelse for en trofast bloglæser som mig. Det må jeg bare sige, sådan føles det slet ikke! Tværtimod føler jeg at jeg hører historien på ny, krydret med små nye nuancer. Derudover så giver din stemme den et lag mere, der fungere så godt for historien. Den bliver endnu mere nærværende og autentisk. Som publikum kan man selv mærke følelserne du beskriver.

    Jeg blev virkelig grebet og eneste minus er, at jeg så nu må vente på andet afsnit.

    Tillykke med dit nye projekt, og tak for at vi må lytte med! Jeg glæder mig virkelig til at høre de næste afsnit.

    Svar
  13. Mette says:

    Hej Cecilie,

    Jeg har lige hørt podcasten! Og jeg er fuldkommen vild med den! Hvornår kommer der et nyt afsnit ud?

    Jeg har faktisk fulgt med heeeelt fra start, da du var alene med Otto, og føler ligesom jeg har været med dig på rejsen. Synes du har gjort det SÅ godt 🤗

    Mange hilsner fra en trofast følger!

    Svar
  14. Janne says:

    Jeg er en af dem, der har heppet på en bog… Det blev det ikke til, men en fantastisk podcast. Jeg tørrer øjnene og glæder mig til næste afsnit! Hvor var det rørende og hårdt at mærke dig og din sårbarhed. Tak! ❤

    Svar
  15. Signe says:

    Kære Cille, jeg vil bare sige, at jeg er helt vild med din podcast! Så flot at du (igen) deler noget så rørende og personligt med os… så fint fortalt … Wow <3

    Svar
  16. Amanda says:

    Hej cecilie,

    jeg vil meget gerne finde din podcast med den er ikke tilgaengelig? Jeg undrer mig meget da jeg kan finde fx voksenABC derinde.

    Amanda

    Svar
  17. Marion says:

    Hej Cecilie jeg har faktisk fulgt dig fra the very beginning!!! Din historie minder så meget om min egen, jeg har en datter på nu 34 år som jeg var alene med fra starten, ( jeg har nu 3 børnebørn) helt skørt altså! Har nu hørt podcasten fra ende til anden og jeg har tudet og smilt og været hele følelsesregisterets igennem! Du er nemlig præcis som din mand siger mega modig , mega sej og jeg kan næsten ikke vente på næste afsnit( hvorlææææææænge skal jeg vente!? Godt gået!

    Svar
  18. Nina says:

    Hej Cecilie,

    Hvor var det en fantastisk rørende fortælling <3

    Jeg er helt rørstrømsk og bevæget – specielt af din smukke og virkelige ærlige fødselsberetning. Jeg sidder her som 6-måneders-gravid på min kontorplads med tårer i øjnene. Dine fortællinger rammer.

    Hvor er du dog god!

    Svar
  19. E says:

    Jeg er helt blæst bagover, hvor rørende, nærværende og gribende din fortælling er i den podcast. Jeg lyttede til den på arbejdet og håbede flere gange på at ingen skulle finde på at tale til mig og se tårerne i mine øjne. Jeg er så imponeret over hvor ærlig du er og hvor råt, du har ladet det være. Og så er jeg helt benovet over at få lov til st komme så tæt på. Nøj hvor er det modigt og sejt, mand. Shit du er så sej. Tak! Din, jeres, fortælling er så livsbekræftende og smuk. Pas på hinanden.

    Svar
  20. Charlotte says:

    Jeg stemmer i med alle de andre fantastiske kommentarer; hold nu op, hvor er det godt gået! Alt spiller. Jeg har ofte savnet mere af dig i Voksen ABC, så det var en skøn nyhed, at du selv udgav noget. Jeg hører oftest podcast, mens jeg laver alt muligt andet, men jeg blev nødt til at sætte mig ned og bare lytte til den her. Uden at shuffle mellem Instagram og alt muligt andet. Bare lytte. Glæder mig til flere afsnit.

    Svar
  21. M says:

    Jeg lyttede til halvdelen på vej til job i går, og skal høre resten på vejen i dag. Og jeg glæder mig! Du fortæller virkeligt godt, på den måde hvor man slet ikke har lyst til at slukke, selvom man er fremme. Og jeg har læst med siden 2014, hvor jeg lagde ud med at læse hele bloggen fra indlæg nummer 1, så historien kender jeg jo godt i overordnede træk.
    Så kæmpe ros herfra – og tak for dejlig og tankevækkende underholdning!

    Svar
  22. Lotte says:

    Jeg lyttede til din podcast i går. Du har en stemme, der egner sig super til podcast. Det var en meget autenstisk og dejlig beretning at lytte til. Jeg har kun fulgt dig i kort tid, så kender ikke jeres historie. Jeg kan ikke vente til de næste kommer 🙂

    Svar
  23. Marianne says:

    Helt fantastisk podcast! Virkelig godt arbejde, Cecilie… du er uendelig sej at du tør dele. Tak for det! Hvis du får mod på at udgive mere, så vil jeg glæde mig til at lytte. Har så optur over Podimo og elsker at den app måske er et skidt i retningen mod at man (selvfølgelig) skal betale lidt for gode, kvalitetspodcast. Alle de dygtige podcastere, som brænder for den form for formidling, burde blive betalt godt for det.

    Og så lige noget andet – affødt af et indlæg hos Danica Chloe om blokeringstendenser hos influencers: Jeg elsker den måde du tager imod kommentarer, positive så vel som negative. De negative må påvirke så meget og kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være at stå til måls for folks ofte uforbeholdne meninger og holdninger. Du gør det skide godt og er med til at skabe åbenhed og gennemsigtighed.
    Det var et sidespor, men fik bare lyst til at rose dig for din måde at agere i forhold til den diskussion.

    Rigtig god weekend til dig og din familie <3

    Svar
  24. Kat k says:

    Jeg tror faktisk aldrig jeg har kommenteret på noget, selvom jeg har læst med i mindst fem år. vi har absolut intet til fælles, men alligevel er jeg her stadig, for du kan et eller andet. Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det er, men du rammer noget. Selvom dit liv er milevidt fra mit, så kan jeg relatere til dine følelser, omend jeg oplever dem i andre sammenhænge. Jeg har hørt første afsnit, og jeg græd. Jeg sad helt opslugt og græd sammen med dig. Selvom det er 10 (?) år siden, så taler du om det på sådan en måde, at jeg ikke kunne lade være. At jeg er nøjagtigt samme alder som du var, og at jeg er sammen med “min Michael”, det hjalp nok også lidt, men for fanden, jeg har ALDRIG haft nogen former for følelser over en fødselsberetning for ekempel (jeg skal ikke have børn, så er ret langt fra det). Men du ramte mig. Igen. Ligesom du har gjort i nu 5+ år.
    Jeg vil gerne sige dig oprigtigt tak for at fortælle hele historien. Den er så privat og så din, og alligevel giver du os den. Det er virkelig stort, og jeg tager imod den med kæmpe respekt.
    Tak, Cille.

    Svar
  25. Nanna says:

    Kære Cecilie.

    På trods af at jeg igennem længere tid har fulgt med her, og dermed kender jeres “krøllede” historie, som du så fint har døbt den, så blev jeg alligevel meget rørt, at af høre første afsnit af din Podcast. Især da du læste din fødselsretning højt. Den har jeg jo læst før, men det gik alligevel lige i hjertekulen. Glæder mig til næste afsnit. Kh

    Svar
  26. Line says:

    SneglCille for faaen, du har begået en mindre genistreg. Du virker så autentisk, skrøbelig og stærk. Tak dejlig underholdning!

    Svar
  27. Signe says:

    Jeg har aldrig grædt til en podcast før, men jeg fældede simpelthen en tåre eller to, da du læste den bid af din fødselsberetning op, hvor det går op for dig, at du elsker det her lille væsen. Det ramte mig lige i hjertekuglen. Jeg blev selv mor sidste år, og jeg husker den følelse. Det er den største følelse.
    Tak for en helt forrygende, rørende og god podcast.

    Kh Signe

    Svar
  28. Nadja says:

    Nu fik jeg også endelig tid til at lytte til første afsnit af jeres krøllede kærlighedshistorie. Det er så stærkt, så sårbart og så ærligt.

    Jeg har læst din fødselsberetning før, men at høre dig læse den op, fik mig til at græde ned i opvasken. Du er dygtig.

    Du må aldrig tvivle på, at du er dygtig til dit arbejde – for det er du. Dygtig, ydmyg og vildt inspirerende! Tak for dig.

    Jeg glæder mig til næste afsnit.

    Svar
  29. Julie says:

    Kære Cecilie
    Jeg har fulgt dig længe, årevis, har ingen anelse om hvornår det startede… Jeg har fulgt din historie udefra. Det føles mærkeligt at blive så rørt af “krøllet kærlighed”, særligt den måde du får læst din fødselsberetning. Jeg snøftede ned i toilettet som jeg skrubbede…
    Tak for din ærlighed og mod til at være ægte. Det givet livet perspektiv.
    Al held og lykke til jer

    Svar
  30. Christina says:

    Så fin, rå og rørende fortælling om jeres unikke historie.
    Flot fortalt med enormt meget respekt for din egen person, men også for Michael.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *