Køkkenet der tog om sig

REKLAME FOR GROHE

Man har så mange forestillinger og planer, når man flytter ind i et nyt hus, og måske i særdeleshed i et renoveringsprojekt som det vi har stået i de sidste snart to år. Hvad der så ofte sker, eller i hvert fald er sket for os, er at man henad vejen, jo længere man når, og særligt når man lever i det, ændrer mening eller bare ser nye muligheder. Intet, næsten, er blevet som vi først havde forestillet os. Og vi har sadlet om SÅ mange gange, hvilket til tider er helt forfærdeligt stressende og andre gange virkelig sjovt og fedt, ligesom med så meget andet i proces byg-et-nyt-hus-ud-af-et-gammelt-hus. Der er ingen tvivl om at samlingspunktet i vores hus er vores køkken, der fylder næsten hele underetagen, og som tidligere var en udestue, et køkken, to entréer, et bryggers og et badeværelse. Der er med andre ord blevet væltet en del vægge, gravet en masse ud, og støbt gulv på ny. Kæmpe arbejde, kæmpe fedt resultat. Lige ude foran det køkken, har (havde) vi en overdækket terrasse, der hænger sammen med vores anneks, der også har fået en ordentlig omgang, og den terrasse har vi fået lov til at lave til et lukket rum. Så der er blevet lavet gulvvarme, brandmur, tag og vi har bestilt to store vinduespartier, der kan åbnes helt op, så vi om sommeren fortsat kan få en fornemmelse af at sidde udendørs, da det er der vi altid ender, når vi har gæster, uanset årstid. Som en ekstra feature i det rum, der engang var en terrasse, har vi lavet en lille satellit til vores køkken – der som I nok ved, allerede er inddelt i forskellige “afdelinger” hvilket for andre måske ville være pisse irriterende, men for os er helt genialt, fordi vi er så mange, at der i tidligere køkkener vi har haft, ofte er gået lidt banegård i den, og på denne her måde, er der bedre plads til at man kan lave forskellige ting, men stadigvæk være sammen – Den satellit har vi lavet af en gammel kommode, som hørte med huset og som vi længe har været i tvivl om, hvad skulle bruges til, men som Michael i starten af sommerferien besluttede skulle være et køkkenmøbel. Og det blev det, og det er blevet skidefedt og flot! Hele møblet inklusiv vasken har vi (jeg siger vi, jeg mener Michael) selv lavet, og jeg er virkelig glad for og imponeret over resultatet.


Hvad jeg også er glad for, faktisk decideret oppe at køre over, er vores nye vandhaner, der i den grad er med til at løfte møblet og rummet en gigantisk tak op. Det er nemlig ikke bare almindelige vandhaner, som dem man kender. De er fra GROHE og der er to af dem. Den ene, den der hedder GROHE Blue, fungerer både som en næsten helt almindelig vandhane, bortset fra at den også kan levere iskoldt vand OG danskvand (!) sidstnævnte vækker stor glæde hos særligt manden jeg deler efternavn med og vores drengebørn. Pigerne og jeg deler ikke helt samme begejstring over det med brus i drikkevarer (på nær måske lige øl for mit vedkommende, men sådan en vandhane er nok for meget at forlange).

Tilgengæld er jeg fuldstændigt blæst bagover af den anden vandhane, nemlig GROHE Red hanen, der sørger for, at jeg kan få kaffe på få sekunder, at jeg kan koge pasta væsentligt hurtigere og nærmest bedst af alt, har kunne fyre den elkedel, der sammen med vores sodavandsmaskine i øvrigt, har taget så meget bordplads fra vores smukke smukke køkken. Væk med dem og ind med vandhanerne, og så endda i det rum, hvor vi oftest har gæster.
Det er helt perfekt og ærlig talt skidehamrende blæret.
Jeg ville så gerne vise jer rummet helt færdigt og skarpt, men vores dørpartier er simpelthen ikke færdige før i næste uge, så det må I have til gode. Men møblet, og vandhanerne dem skal I ikke snydes for, for se lige, altså!!

Køber i GROHE Red og Blue vandhanerne (eller bare en af dem) igennem dette link og bruger koden sneglcille får I et s-size filter med i købet til en værdi af 539,- (udløber d. 30. november) – Derudover får I et cashback på installationen på 750,- (I sender en kopi af jeres vvs-regning til Grohe, som returnerer 750,- Dette gælder året ud – Læs evt HER)

En gigantisk anbefaling fra både mig og min familie i hvert fald. Hold op, de er fede at have!

7 replies
  1. Anna says:

    Det kunne være fedt at se, hvor meget installation, det kræver under vasken? Vi overvejer nemlig helt samme sæt, men tænker der nok skal et 80’er skab til i vores nye køkken. Pft. for svar 🙌🏻

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *