En upædagogisk hindbærsnitte

For nu en del år siden udgav jeg et indlæg om en upædagogisk brownie. Et indlæg jeg ved mange af jer, der har fulgt med længe, kan huske. Det kan jeg også selv, for siden dengang er det blevet til en hel del af den slags, og i dag var en af de dage, hvor den skulle i spil. Kagen. Og jeg kom derfor i tanke om førnævnte indlæg.

Jeg har selv haft en virkelig sjov og god dag, hvor det lykkedes mig næsten helt at glemme alt det jeg ellers går og bakser med for tiden. Det var tiltrængt og helt vidunderligt, at få lov til at lave noget sjovt og lidt anderledes end jeg plejer. En masse af mine kollegaer og jeg har nemlig hyret Michael til at tage nye portrætbilleder af os, og jeg tog derfor med ham på arbejde i dag (eller også tog han med mig). Jeg elsker virkelig at stå foran et kamera, hvilket ellers overhovedet ikke passer til den side af min personlighed, der helst vil observere og ikke være for meget i fokus, men når lamperne er tændt og blitzen kører, så er jeg på, og jeg elsker det. Det tager mig tilbage til en tid jeg nogle gange savner, min tid som model. Jeg ved godt, at det ikke lyder så charmerende, sådan at holde af at gøre sig til. Men det gør jeg altså, og det fik jeg lov til i dag, og så endda i selskab med nogle mennesker jeg virkelig godt kan lide.

Vi kom lidt for sent igang med dagen, og derfor også lidt senere hjem end først antaget, og vores børn fik derfor en længere dag end planlagt. Det sker ind imellem, og for det meste kan det slet ikke mærkes på de kære børn, når man kommer oksende helt prustende og svedig for at hente dem. Men i dag var anderledes, og min ellers gode og sjove dag, føltes slet ikke sjov mere. Uma var stille og sky (Uma er aldrig stille og sky) og Loulou var ked af det og træt. Jeg fandt overskuddet og tålmodigheden frem og tog alle de små og store nedsmeltninger fra en for tung rygsæk, et ellers glemt myggestik og til et irriterende hårspænde med masser af ro og tid (og highfivede mig selv hele vejen igennem – Jeg er kæmpe fan af, når jeg er den mor! For det er jeg slet ikke ofte nok), og da de var proppet op i cyklen begge to, cyklede jeg en anden vej hjem, den forbi bageren, hvor vi hentede hindbærsnitter, og trak resten af vejen hjem og kiggede på fugle og trætoppe. Aftensmaden blev en skål yoghurt, og dernæst stod den på skumbad, lydbøger og putning i min seng, hvor de nu begge sover selvom klokken ikke engang er 19:00, hvor de normalt er på vej i seng.

Og pludselig var dagen blevet god og sjov igen, for alle aldre.

Jeg er lidt for god til at give mig selv høvl for de gange, hvor jeg er kort for hovedet, ikke er rummende nok, tålmodig nok, eller taler ud igennem tænderne og vrisser, omvendt anerkender jeg heller ikke nok, når jeg er en helt almindelig god, sød og sjov mor midt i al logistikken og trivialiteten, og ej heller på dage som i dag, hvor jeg muligvis burde droppe kagen inden aftensmad eller i det mindste diske op med noget ordentlig aftensmad, noget jeg tidligere nærmest kunne skamme mig en lille smule over, når skete, men som jeg med årene og børnene har lært netop hiver point ind på alle konti. Børnenes, overskuddets og min egen. Kram og kage er nogle gange det eneste rigtige. Så tager vi grøntsagerne og pædagogikken en anden dag.

24 replies
  1. Tabita says:

    Jeg synes simpelthen det lyder som en helt perfekt dag! Af frygt for at starte en diskussion omkring pædagogik, så lyder det som en super pædagogisk eftermiddag. Tror vi alle, engang imellem, mest har brug for en kage efter en træls eftermiddag.

    Svar
  2. Charlotte says:

    Tak. Dit skriv har på en eller anden måde givet mig ro i maven. Måske fordi det fortæller mig, at kram, lette løsninger, nærhed og tid nogle gange er det aller vigtigste.

    Svar
  3. Kristina Gottschalk says:

    Det lyder som den perfekte eftermiddag for jer alle. Herhjemme havde min datters mave brug for M&Ms.
    Så kan grøntsagerne og pædagogikken komme igen imorgen.

    Svar
  4. Pernille says:

    Det der lyder som en morplan efter mit hoved! Der skal være plads til kage og hygge i hverdagen…

    Og nu har jeg helt vildt meget lyst til en hindbærsnitte…

    Svar
  5. Anja says:

    Synes det lyder perfekt
    Her så det lige sådan ud med ungerne, og det blev reddet ved at dele en pose sure vingummier efter indkøbsturen i Rema
    Sagde til ungerne at jeg havde tænkt på om sure vingummier og sure børn sat sammen så gav glade børn 😀 Det var selvfølgelig ikke pædagogisk på nogen måde, men det virkede og vi kom gladere videre

    Svar
  6. Rikke says:

    Vi gør præcis det samme herhjemme. Børn skal jo også lære om balance her i livet; nogle dage står aftensmaden på pandekager med sukker, andre dage frikadeller og kartofler. Nogle eftermiddage spiser vi kage og slik og siger PYT(!), andre dage får vi noget mere sundt. Balance! Sådan bliver det med alt her i livet; alkohol, slik, arbejde, familieliv, motion osv.
    Du har gjort det eneste rigtige; skabt en dejlig eftermiddag for dine børn og dig. Virtuelt high five herfra🙌🏼

    Svar
  7. Freja says:

    Det lyder da som den bedste (og pædagogiske) løsning.
    Du har mødt børnene hvor de var. Og det er da bedre end at holde fast på rutiner og sund mad. Nogle dage har man bare lidt mere brug for kage og kram.

    Svar
  8. Laura says:

    jeg vil kalde det en menneskelig hindbærsnitte <3
    Det lyder som om du er lidt hård ved dig selv, men vi er jo alle mennesker. Og børn er bare røvhuller nogle gange… og en gang imellem kommer vi voksne også til at være det. Og så kan man sige undskyld for det forstår børn godt <3

    Svar
  9. Marie says:

    Der er noget jeg har haft lyst til at skrive længe: jeg synes du skriver fantastisk, ærligt og relaterbart. Du virker som en utrolig dejlig mor, som jeg ofte bliver inspireret af! Tak fordi du bliver ved med at dele, selvom der også er en bagside af den medalje. Altid en fornøjelse at læse med her, elsker at du reflekterer livet i alle dets nuancer.

    Svar
  10. tina/mormormedstiletter says:

    Lad nu være med at punke dig selv med at du ikke er helt perfekt. Det er du!
    Iøvrigt, så sætter man jo selv spillereglerne og de må gerne veksles om, for det er dine egne spilleregler, hvis du forstår?!
    🙂
    Du er cool og jeg tænker, at hvis flere mødre var som dig, var vi kommet langt:-)

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg punker ikke mig selv, men jeg er bare ikke god nok til at anerkende, når jeg gør det godt.
      Der er forskel 😉 Heldigvis er alle, eller langt de fleste mødre præcis som mig, på godt og ondt <3

      Svar
  11. Maj says:

    Hvem har bestemt at hindbærsnitter ikke er pædagogisk? Som pædagog synes jeg de er meget pædagogiske, man kan dele dem med andre og lære at det er hyggeligt og rart at deles om noget der er godt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *