En halv fridag og en hæs mus

Klokken er 23 og jeg er netop vendt hjem fra en dejlig middag med mit damefællesskab. Min krop skriger efter at komme i seng ovenpå en lang dag og en halv flaske hvidvin, men da der var lidt ændringer i mine dagsplaner på grund af en klattet 4 årig med en lille hæs stemme, som af den grund kom med på arbejde, som jeg måtte opgive efter dagens første møde, og erstatte med en biograftur og pomfritter, er jeg nødsaget til at catche op på det forsømte nu, klokken 23. Sådan er det, og det er sgu ret fint.

Livet med børn er, som jeg tidligere har adresseret, og som de fleste af jer sikkert kender, en stor indviklet kabale, der sjældent går op, og jeg må endnu engang bare prise mig lykkelig for, at vi trods alt heldigvis har muligheder i vores hverdag, der for det meste gør en dag som i dag mulig. Hvor man trækker i nødbremsen og samler det hæse barn op og ser Kæledyrenes hemmelighed 2 istedet for at holde møder, afstemme regnskaber, udsende fakturaer og svare på mails.

Det skal nok gå det hele, messer jeg for mig selv, brygger en kop te til min egen hals, der også pludseligt river lidt (hej efterår!) og snupper en times nattearbejde.

Intet bliver som man regner med, det gør i morgen helt sikkert heller ikke. Men det løser sig. Selvfølgelig.

Godnat, snart. Måske.

2 replies
  1. Kristina says:

    Jeg har lige set din story med din hæse tog-fidus og mit hjerte kan slet ikke rumme hvor kær hun er <3 Lägg av som de siger herovre! Kæft hun er jo lige til at putte i lommen <3

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *