4 års ægteskab

I dag har jeg været gift med Michael i fire år. Jeg vågnede alene på et hotelværelse i Odense, og jeg er ret sikker på, at Michael, der var derhjemme med børnene, slet ikke vidste, at det var vores bryllupsdag, før jeg mindede ham om det i en morgen SMS. Det er ikke særlig romantisk, men er helt klart et ret godt billede af vores forhold. Ikke så meget romantik, men masser af forvirring og hverdag. Jeg har lært ikke at forvente noget, og selv planlægge hvis jeg vil have, der bliver gjort noget ud af mærkedage. Når jeg siger det højt og ser det på skrift som her, lyder det på en måde virkelig trist. Men tværtimod er det nærmere en lettelse at se sådan på det, for så bliver jeg i hvert fald ikke skuffet, og kun positivt og ægte overrasket, når der så en sjælden gang imellem alligevel venter en overraskelse fra ham jeg har giftet mig med, som så til gengæld indeholder så mange andre betænksomme og dejlig sider som jeg ikke ville bytte for noget i verden.

Fire år er som sagt gået og jeg er stadigvæk kæmpe fortaler for ægteskab. Selvom jeg før i tiden syntes det var lidt noget pjat. For os med vores historik har det givet kæmpe mening og et helt ekstra lag, vi ikke ville være foruden. Godt nok er min mand ikke den romantiske type, men lige præcis det med at sætte en ring på min finger og gå på rådhuset var hans idé og kæmpe store ønske. Det var selvfølgelig også mit, men han var en helt klar primus motor, og det er jeg glad for.

Jeg ved ikke om kærligheden er blevet stærkere på grund af ægteskabet, men jeg tror jeg føler, at vi er mere forbundet på grund af det, samt at det er et tydeligt symbol på det aktive valg vi har taget i at være sammen. Det kan jeg godt lide. Og jeg vil altid tænke tilbage på vores bryllup som dagen, hvor vi startede et nyt og friskt kapitel sammen med et tydeligt punktum bag os.

Og sikke et kapitel det har været og er. Nok er det hverdagsagtigt og kaotisk på mange måder, vores liv og forhold, og det går op og ned, også kærligheden og forelskelse, men så længe det gør det og ikke kun går ned, eller decideret går i stå og flatliner, tror jeg det er et godt tegn. Sådan føles det. Trygt og helt rigtigt.

Skulle jeg gøre noget om, skulle det være selve brylluppet. Ikke fordi det ikke var fantastisk. Det VAR det, virkelig! Gad bare godt gøre det igen. Og igen. Og igen.

Måske vi gør det igen en dag.

1 svar
  1. Tina says:

    Stort tillykke med jeres bryllupsdag 🙂
    At passe på hinanden og familien i et ægteskab har mange positive vinkler – så bliv I der og nyd hinanden 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *