Køkkenet der tog om sig

REKLAME FOR GROHE

Man har så mange forestillinger og planer, når man flytter ind i et nyt hus, og måske i særdeleshed i et renoveringsprojekt som det vi har stået i de sidste snart to år. Hvad der så ofte sker, eller i hvert fald er sket for os, er at man henad vejen, jo længere man når, og særligt når man lever i det, ændrer mening eller bare ser nye muligheder. Intet, næsten, er blevet som vi først havde forestillet os. Og vi har sadlet om SÅ mange gange, hvilket til tider er helt forfærdeligt stressende og andre gange virkelig sjovt og fedt, ligesom med så meget andet i proces byg-et-nyt-hus-ud-af-et-gammelt-hus. Der er ingen tvivl om at samlingspunktet i vores hus er vores køkken, der fylder næsten hele underetagen, og som tidligere var en udestue, et køkken, to entréer, et bryggers og et badeværelse. Der er med andre ord blevet væltet en del vægge, gravet en masse ud, og støbt gulv på ny. Kæmpe arbejde, kæmpe fedt resultat. Lige ude foran det køkken, har (havde) vi en overdækket terrasse, der hænger sammen med vores anneks, der også har fået en ordentlig omgang, og den terrasse har vi fået lov til at lave til et lukket rum. Så der er blevet lavet gulvvarme, brandmur, tag og vi har bestilt to store vinduespartier, der kan åbnes helt op, så vi om sommeren fortsat kan få en fornemmelse af at sidde udendørs, da det er der vi altid ender, når vi har gæster, uanset årstid. Som en ekstra feature i det rum, der engang var en terrasse, har vi lavet en lille satellit til vores køkken – der som I nok ved, allerede er inddelt i forskellige “afdelinger” hvilket for andre måske ville være pisse irriterende, men for os er helt genialt, fordi vi er så mange, at der i tidligere køkkener vi har haft, ofte er gået lidt banegård i den, og på denne her måde, er der bedre plads til at man kan lave forskellige ting, men stadigvæk være sammen – Den satellit har vi lavet af en gammel kommode, som hørte med huset og som vi længe har været i tvivl om, hvad skulle bruges til, men som Michael i starten af sommerferien besluttede skulle være et køkkenmøbel. Og det blev det, og det er blevet skidefedt og flot! Hele møblet inklusiv vasken har vi (jeg siger vi, jeg mener Michael) selv lavet, og jeg er virkelig glad for og imponeret over resultatet.


Hvad jeg også er glad for, faktisk decideret oppe at køre over, er vores nye vandhaner, der i den grad er med til at løfte møblet og rummet en gigantisk tak op. Det er nemlig ikke bare almindelige vandhaner, som dem man kender. De er fra GROHE og der er to af dem. Den ene, den der hedder GROHE Blue, fungerer både som en næsten helt almindelig vandhane, bortset fra at den også kan levere iskoldt vand OG danskvand (!) sidstnævnte vækker stor glæde hos særligt manden jeg deler efternavn med og vores drengebørn. Pigerne og jeg deler ikke helt samme begejstring over det med brus i drikkevarer (på nær måske lige øl for mit vedkommende, men sådan en vandhane er nok for meget at forlange).

Tilgengæld er jeg fuldstændigt blæst bagover af den anden vandhane, nemlig GROHE Red hanen, der sørger for, at jeg kan få kaffe på få sekunder, at jeg kan koge pasta væsentligt hurtigere og nærmest bedst af alt, har kunne fyre den elkedel, der sammen med vores sodavandsmaskine i øvrigt, har taget så meget bordplads fra vores smukke smukke køkken. Væk med dem og ind med vandhanerne, og så endda i det rum, hvor vi oftest har gæster.
Det er helt perfekt og ærlig talt skidehamrende blæret.
Jeg ville så gerne vise jer rummet helt færdigt og skarpt, men vores dørpartier er simpelthen ikke færdige før i næste uge, så det må I have til gode. Men møblet, og vandhanerne dem skal I ikke snydes for, for se lige, altså!!

Køber i GROHE Red og Blue vandhanerne (eller bare en af dem) igennem dette link og bruger koden sneglcille får I et s-size filter med i købet til en værdi af 539,- (udløber d. 30. november) – Derudover får I et cashback på installationen på 750,- (I sender en kopi af jeres vvs-regning til Grohe, som returnerer 750,- Dette gælder året ud – Læs evt HER)

En gigantisk anbefaling fra både mig og min familie i hvert fald. Hold op, de er fede at have!

Mandag uge 40: Møder, et kursus, Den store bagedyst og en podcastpremiere

Det er mandag (igen!) og jeg er tjekket ind på mit rullende kontor. Det i Kystbanen. Jeg har indtil nu undgået regnen og det hele har været meget lidt mandagsagtigt med medgørlige børn, nul forsinkelser og god stemning. Jeg skal til møder i København hele dagen. Med samarbejdspartnere til bloggen, hos Podimo omkring min nye podcast, og så skal jeg i aften til en filmpremiere, sammen med Michael, hvis vi kan få min mor til at putte børnene imens.

Resten af ugen ligner de fleste andre med møder, aftaler, hjemmearbejde, et kursus, skriveri og en fællesmiddag med Hornbækdamerne, og i weekenden skal vi til familiefødselsdag og ellers bare slappe af og lade op. Og så er der Den store bagedyst på lørdag, hvilket er noget Otto og jeg har set frem til i månedsvis.

Men alt i alt en rolig, næsten almindelig uge, med forhåbentlig en podcastpremiere, nye arbejdsmæssige tiltag om alt går godt og en masse familietid. Det bliver godt.

God mandag til jer.

Hvor blev det af?

Jeg går virkelig ind for, at vi taler højt om følelser, og jeg går gerne forrest og fortæller om mine. Noget der gentagne gange har gjort at jeg er blevet kaldt modig, og det har gjort mig glad og stolt, og givet mig lyst til at tale endnu højere om dem. Både de rare og gode, men også de andre – dem der gør ondt, og som kan medbringe sorg og skam. Jo mere jeg har delt, jo nemmere har det været, at gøre igen, og mit mod er vokset fra gang til gang og skriv til skriv. Jeg skal altid tage tilløb, og det er altid med et hurtigt bankende hjerte og svedige håndflader, at jeg udgiver det. Og i timerne efter er det umuligt for mig at åbne mine kommentarer. Så helt modig er jeg alligevel ikke. Men overordnet er dét, der jeg føler, at jeg har en styrke som fortæller. Lige indtil for nyligt. Jeg kan ikke finde modet. Og jeg vil jo heller ikke tvinge det frem. Det kan jeg i øvrigt heller ikke, tror jeg. Jeg er skide bange for, hvad der tænkes om mig, hvad folk siger bag min ryg, og det spænder ben for alt det jeg gerne vil fortælle om. Suk mand!

Et eksempel; Længe har jeg gerne ville fortælle min og Michaels historie. Sådan rigtigt. Mere end gennem blogindlæg. Jeg skrev jo faktisk på en bog om det hele for nogle år siden, men trak stikket halvvejs inde i projektet. Det føltes nemlig helt forkert da jeg stod i det – Og jeg har ikke fortrudt den beslutning et eneste sekund siden. Men lysten og behovet for at udgive et eller andet, er ikke gået væk. For det ER en skide god historie med mange facetter.
Derfor besluttede jeg for nyligt at indtale den. Det er blevet til en podcast, eller rettere sagt, en lydfil, der bare ligger og venter på, at nogen (ja, altså nogen er mig) tør at sende den til udgivelse. Jeg forstår ikke hvorfor, eller det er løgn – Selvfølgelig forstår jeg hvorfor, jeg synes det er svært, men jeg forstår ikke, hvor det der mod er blevet af.

Det er der nok et sted, og indtil da har jeg jeg besluttet mig for at stoppe med at overtænke det, lukke øjnene og sende den afsted. I hvert fald har jeg netop klippet den færdig – Første afsnit (og er SÅ træt af at høre på min egen stemme nu). Der er i min story i dag en ultra kort smagsprøve, hvis man er nysgerrig på den, og ellers rammer første afsnit, om alt går godt, Podimo i løbet af næste uge.

En anderledes weekend i sigte

Fredag! Jeg sidder på kontoret og drikker varm kaffe, imens regnen vælter ned af ruderne. Når det stilner af, har jeg overtalt min vidunderlige campaignmanager Roza (med Z, jeg elsker det!) til at vi skal ned i gaden og hente pizza til frokost. Derefter har jeg et par timers arbejde, inden jeg skal mødes med min mand. UDEN BØRN. Det er lidt af en sensation. For os i hvert fald. Vi skal spise sammen, og til fødselsdag hos en ven i aften, og så sover vi sgu på hotel i København. I morgen spiser vi en morgenmad sammen, og så tager han alene til Hornbæk og henter børn og hund hos mine forældre, og tager dem med hjem. Jeg bliver på hotellet for at skrive, sove, lade op, og om aftenen er jeg inviteret på Daal og Rosé hos en veninde, inden jeg snupper en overnatning mere i en hotelseng, denne gang uden selskab, og så tager jeg hjem søndag morgen. Det er på alle måde tiltrængt, og hvis jeg skal være helt ærlig, også ret fortjent men sådan to døgn. Jeg glæder mig både til at være alene med min mand væk fra renovering og dagligdag, men også til at være helt alene – Jeg savner en masse på forhånd og har også tildels fortrudt en håndfuld gange, men det ville også være mærkeligt andet. Det er vist bare en forældres lod i livet. At ønske sig alenetid, og så alligevel ikke kunne nyde det 100% når man får det. Sådan har jeg det, og det er sgu lidt åndssvagt.
Så altså en noget anderledes weekend for mit vedkommende!

Jeg håber I får en dejlig fredag og weekend uanset om den står på øl og dans, Disneyshow og slik, eller noget helt tredje. Det er jo fredag og I kan som altid følge med på Instagram, hvor jeg har fredagsfølger <3

Jakken er en gave fra H&M – Reklamelink til den HER
Lædertasken er en ældre sag, købt i COS
Den midterste kosmetikpung en gave fra min kollegas firma Windflower stories
Nederste kosmetikpung er fra Månesten.

En upædagogisk hindbærsnitte

For nu en del år siden udgav jeg et indlæg om en upædagogisk brownie. Et indlæg jeg ved mange af jer, der har fulgt med længe, kan huske. Det kan jeg også selv, for siden dengang er det blevet til en hel del af den slags, og i dag var en af de dage, hvor den skulle i spil. Kagen. Og jeg kom derfor i tanke om førnævnte indlæg.

Jeg har selv haft en virkelig sjov og god dag, hvor det lykkedes mig næsten helt at glemme alt det jeg ellers går og bakser med for tiden. Det var tiltrængt og helt vidunderligt, at få lov til at lave noget sjovt og lidt anderledes end jeg plejer. En masse af mine kollegaer og jeg har nemlig hyret Michael til at tage nye portrætbilleder af os, og jeg tog derfor med ham på arbejde i dag (eller også tog han med mig). Jeg elsker virkelig at stå foran et kamera, hvilket ellers overhovedet ikke passer til den side af min personlighed, der helst vil observere og ikke være for meget i fokus, men når lamperne er tændt og blitzen kører, så er jeg på, og jeg elsker det. Det tager mig tilbage til en tid jeg nogle gange savner, min tid som model. Jeg ved godt, at det ikke lyder så charmerende, sådan at holde af at gøre sig til. Men det gør jeg altså, og det fik jeg lov til i dag, og så endda i selskab med nogle mennesker jeg virkelig godt kan lide.

Vi kom lidt for sent igang med dagen, og derfor også lidt senere hjem end først antaget, og vores børn fik derfor en længere dag end planlagt. Det sker ind imellem, og for det meste kan det slet ikke mærkes på de kære børn, når man kommer oksende helt prustende og svedig for at hente dem. Men i dag var anderledes, og min ellers gode og sjove dag, føltes slet ikke sjov mere. Uma var stille og sky (Uma er aldrig stille og sky) og Loulou var ked af det og træt. Jeg fandt overskuddet og tålmodigheden frem og tog alle de små og store nedsmeltninger fra en for tung rygsæk, et ellers glemt myggestik og til et irriterende hårspænde med masser af ro og tid (og highfivede mig selv hele vejen igennem – Jeg er kæmpe fan af, når jeg er den mor! For det er jeg slet ikke ofte nok), og da de var proppet op i cyklen begge to, cyklede jeg en anden vej hjem, den forbi bageren, hvor vi hentede hindbærsnitter, og trak resten af vejen hjem og kiggede på fugle og trætoppe. Aftensmaden blev en skål yoghurt, og dernæst stod den på skumbad, lydbøger og putning i min seng, hvor de nu begge sover selvom klokken ikke engang er 19:00, hvor de normalt er på vej i seng.

Og pludselig var dagen blevet god og sjov igen, for alle aldre.

Jeg er lidt for god til at give mig selv høvl for de gange, hvor jeg er kort for hovedet, ikke er rummende nok, tålmodig nok, eller taler ud igennem tænderne og vrisser, omvendt anerkender jeg heller ikke nok, når jeg er en helt almindelig god, sød og sjov mor midt i al logistikken og trivialiteten, og ej heller på dage som i dag, hvor jeg muligvis burde droppe kagen inden aftensmad eller i det mindste diske op med noget ordentlig aftensmad, noget jeg tidligere nærmest kunne skamme mig en lille smule over, når skete, men som jeg med årene og børnene har lært netop hiver point ind på alle konti. Børnenes, overskuddets og min egen. Kram og kage er nogle gange det eneste rigtige. Så tager vi grøntsagerne og pædagogikken en anden dag.

Mandag uge 39: Pakket kalender, en enkelt hviledag og måske en premiere

Mandag morgen er blevet til formiddag, og jeg sidder præcis samme sted på nu 3. time. Vi sov længe i dag, til klokken 7, og jeg sendte mig selv en kærlig tanke fordi jeg i går aftes fandt overskud til både at smøre madpakker og bage klatkager, så jeg hverken skulle sørge for morgenmad eller frokost, men bare kunne brygge kaffe og hænge ud med mine små mennesker ved morgenbordet. Michael kørte dem alle afsted og jeg kunne indtage det sofahjørne som jeg altså stadigvæk sidder i. Jeg klipper podcast på livet løs, hvilket er noget af en udfordring, da min computer simpelthen er så tudsegammel og opbrugt, så den konstant fryser og tvinger mig til at genstarte. I dag er min eneste hjemmedag. Jeg prøver at have minimum en af dem om ugen, meget gerne flere, da det giver en kæmpe ro og gør min bagkant noget mere fleksibel, og jeg dermed når mere. Det er klart en af de helt store fordele i at arbejde som jeg gør. Foruden at få podcasten klar (jeg skal nok snart klappe i omkring den forbandede podcast. Det fylder bare virkelig meget), skal jeg løse nogle mindre sjove regnskabsmæssige ting (hej kæmpe ulempe ved mit arbejde!) og så har jeg et kaffemøde her i byen inden jeg skal hente børn. Resten af ugen skal jeg være en hel del på, blandt andet skal jeg have taget billeder til nogle forskellige ting, jeg skal filmes, og så skal der selvfølgelig optages et afsnit eller to af Voksen ABC. Derudover har jeg tre events, jeg gerne vil deltage i, samt et par møder her og der. Jeg skal til fest på fredag, og det samme skal min mand, så der er også lige et puslespil der skal lægges, både i forhold til børn, overnatning i København, hjemtransport osv,  og lørdag er jeg inviteret til middag hos en veninde. Så endnu en god uge med fart på.

Nu vil jeg rejse mig og smøre mig en mad og lave en kop kaffe, imens jeg får genstartet computeren for nok 10. gang. God mandag og god uge!

Søndag: Bindingsværk, lilla hår, rengøring og nerver

Vi har ramt en kæmpe milepæl i vores renovering, som det ses herover. Facaden på gavlen er færdig. Vinduerne bliver slebet, kittet og malet i næste weekend, og så mangler vi “bare” at kalke huset, men det kan heldigvis vente lidt. Det betyder virkelig meget for os, at være nået hertil, for selvom der er lidt vej endnu før vi er færdige med huset, gør det virkelig noget ved motivationen og lysten til at fortsætte, når resultaterne er så tydelige som her.
Foruden at færdiggøre ovenstående, som jeg desværre ikke selv kan tage æren for, har vi gjort et kæmpe indhug indendørs også. Jeg har fået gjort hovedrent for første gang i pinligt lang tid, sorteret ud, hængt billeder op, vasket sengetøj, banket tæpper, alt det der, som man bør gøre meget oftere end jeg formår, og det føles pisse fedt. Børnene hjalp til, eller, de var med. Imens jeg skrubbede badeværelset ned, fik Uma farvet sit hår (bare med sådan noget balsamfarve, der kan vaskes ud igen), der i forrige uge blev klippet i en virkelig fin page og som i fredags fik et ekstra klip af en legekammerat i børnehaven (suk!). Hun har nu lilla spidser og er lykkelig for det. Jeg overvejede et kort sekund at gøre hende kunsten efter, for jeg synes det er skidesejt, når jeg ser andre med seje farver i lokkerne, men jeg trak i land og lod hende rocke looket selv.

Det har været en rigtig fin uge, og en helt vildt dejlig og produktiv weekend, som virkelig har givet mig mod på en ny uge. Jeg kommer ikke udenom, at jeg stadigvæk er overvejende tungsindig, og der er desværre kun dårligt nyt fra hospitalet, hvor min bedstemor bliver mere og mere syg, og det er så skide hårdt og uretfærdigt, at være vidne til. For en måned siden var hun frisk som altid og alt var fint og normalt, og nu er det alt andet. Det er tankevækkende og uhyggeligt, og det går udover min søvn, mit humør og mit overskud langt henad vejen, men hverdagen fortsætter, og det skal den selvfølgelig også – Det er bare en meget ambivalent følelse.

Næste uge bliver igen en af dem med fart på. Både Michael og jeg har fuldt program, men mere om det i morgendagens ugeindlæg. Nu vil jeg lægge sidste hånd på noget, der også giver mine nerver kamp til stregen, og som forhåbentlig kan gå live i morgen (det er min podcast), og så vil jeg spise en sen middag med min hårdtarbejdende byggemand, måske dele en øl og fejre vores flotte hus.

God søndag aften <3

I øvrigt

  • Foretrækker jeg at spise med gaffel, og undgår helst skeer. Jeg kan ikke forklare hvorfor.
  • Har det sidste års tid som hyppig pendler lært mig, at alle i den grad har forskellige grænser… For eksempel har jeg op til flere gange oplevet medpassagerer klippe negle. Noget jeg knap nok vil gøre foran min mand. Men ok.
  • Optog jeg i går en dummy til mit næste podcast projekt, og har sendt det til gennemlyt hos et par stykker. Jeg har endnu ikke fået feedback og er ved at gå til af spænding og nerver
  • Er jeg på ingen måde klar til efteråret. Selvom det er hyggeligt og alt det der, kan jeg simpelthen bare ikke med blæst, kulde og mørke.
  • Formåede jeg i går at glemme både en deadline og et forældremøde, hvilket ikke ligner mig, og jeg må erkende, at jeg igen skal til at skrive ALT ned.
  • Er mine børn simultant vokset ud af ALT deres tøj. Hvordan?! Gudskelov kan yngste overtage lidt fra mellemste, men alligevel.
  • Ved jeg godt, at jeg har nævnt dem før, men kan vi igen lige tale om, hvor store husedderkopper er?? Google siger op til 10 cm, jeg er ret overbevist om, at vi har nogle i annekset, der slår den rekord med mindst tre centimeter. Ad blev der sagt!
  • Er vi ved at udvide vores i forvejen ret store køkken, og det bliver så pisse sejt! Michael har bygget et køkkenmøbel af en gammel skænk og er i gang med at eksperimentere med at lave en lyserød køkkenvask! Vær forberedt på køkkenspam (hvis altså det lykkes).
  • Fylder bloggen 10 år om en måned og jeg skal til at igang med at planlægge en fest. Jeg drømmer om noget med en masse gode mennesker (venner, kollegaer og jer), kanelsnegle, dåseøl og espresso martinis.

Mandag uge 38: Podcast, mødestorm og børn

Endelig blev det mandag og en ny uge er godt i gang! Jeg har sovet helt elendigt i nat på grund af en altoverskyggende kvalme, som stadigvæk nu kan anes bagerst i ganen. Normalt ville jeg frygte, at der var tale om en af de skrækkelige omgangssygdomme, der hører med, når man har børn i institution, eller en graviditet, men ikke denne gang, hvor jeg er næsten helt sikker på, at det er en reaktion på noget psykisk. Jeg er ked af det, og det reagerer min krop på som altid. Sådan har det været så længe jeg kan huske. Så jeg er i dag træt og bombet, og det var svært at komme op i morges – men et bad, en masse kys af mine børn og to store kopper kaffe, fik mig ud af døren i et nogenlunde humør. Jeg har møder hele dagen, afbrudt af en frokost i anledning af stamcelledagen, som Langerne har inviteret på. Hele ugen er faktisk godt fyldt op med møder og ikke mindst en masse podcast, da det er i morgen at Podimo går i luften, og dermed også i morgen at Voksen ABC vender tilbage. Vi skal have optaget nogle flere afsnit senere på ugen, og så håber jeg, at det også bliver i denne uge, at jeg får optaget en dummy til mit næste podcast-projekt.

Imellem alt det, har jeg et par aftaler med veninder, nogle flere besøg hos min bedstemor, plus alt det løse logistik, som I alle sikkert kender.

I weekenden skal Michael arbejde, så jeg skal holde fire børn og en hund med selskab, og jeg forsøger allerede nu, at planlægge det så godt som muligt, med et fyldt køleskab, gode kreaprojekter og et par udflugter, hvis vejret er med os.

En god, fyldt, sjov, rar, svær og hård uge.

God mandag <3

Reklamelinks: Jeans HER -Skjorte HER

Næste uges madplan

By request kommer her et eksempel på, hvordan en ret almindelig uges madplan kan se ud. Jeg tænker, at dele den med jer ind i mellem, hvis der er stemning for det.

Vi er nemlig nogenlunde tilbage på madsporet efter en sommer, hvor hverken spisetider eller måltider (eller særlig meget andet) har været særlig struktureret. Vi lagde ud med en måneds Simple Feast (link til reklameindlæg) og er nu tilbage i madplanerne for en stund. Jeg forsøger at gøre dem så loose som muligt, da vores dage ikke altid går som planlagt. Det er jo stadigvæk helt nyt for os med madplaner – Om nogle af jer måske mindes, delte jeg min frustration omkring aftensmadssituation HER. Det fungerer ret fint, i de uger, hvor vi ikke får måltidskasser fra Simple feast, Aarstiderne og nemlig, som er de tre, vi shuffler lidt imellem.

Vi fik risotto (opskrift HER – I dag bagte jeg en hel butternutsquash i ovnen og skrabede den ned i risottoen til sidst) til aftensmad i dag, og jeg havde satset på, at der ville være en rest tilbage til at lave risdeller af i morgen, men sådan gik det ikke. Så i stedet ser ugens plan således ud:

Mandag: Rösti af kartoffel og rodfrugter, grønne bønner, bagte tomater + estragonmayo

Tirsdag: Rugbrød + rester

Onsdag: Tomat/linsesuppe (opskrift kommer en af dagene)

Torsdag: Pasta med rester af linsesuppe som sovs

Fredag: Tortillapizza m sød kartoffel + tomatsalat

Lørdag: Kikærte curry m ris

Søndag: Rester i pitabrød

——

Jeg har allerede købt ind til det meste og det føles virkelig rart, at have en fornemmelse af, hvad vi skal have i ugens løb. Prøv det – prøv det.