Rolige dage og opladte batterier

Wroooom! Og så var der gået fire dage uden nye blogindlæg. Det skyldes en masse forskellige ting, men i særdeleshed min mangel på energi ovenpå en ellers vidunderlig Confetti fest i torsdags. Jeg bliver SÅ drænet af den slags arrangementer og denne gang mere end nogensinde nærmest, og jeg har virkelig skulle tage tilløb til næsten alt, jeg har foretaget mig de seneste dage. Til gengæld har jeg efterhånden lært at acceptere at det må være sådan, og i stedet få det bedste ud af det. Så det har været noget med noget blødt tøj, gåture med mine børn, et par kapitler af en bog, simremad, surt slik og roligt tempo, og nu er jeg ved at være ladet op igen og er klar til endnu en uge, lige om en nats søvns tid. I dag har hele huset været vendt lidt på hovedet – I hver fald dets beboere – og der var et tidspunkt lige inden aftensmaden, hvor jeg nåede at tænke, at hvis jeg skulle høre nogen kalde “mor moooor mor moooar!” een gang til, så ville jeg flytte hjemmefra. Det skete heldigvis ikke, altså at jeg flyttede hjemmefra, jeg skulle høre ordet “mor” utallige gange inden de to yngste lukkede deres blå øjne i et par timer senere. Men nu sover de, og jeg har et par maskiners vasketøj, der skal lægges sammen, et par deadlines, og allersidste afsnit a Big Little lies som jeg lige skal have kigget på inden jeg kan kravle i seng, og så håber jeg at nå at færdiggøre et blogindlæg om det jeg indledte dette indlæg med, nemlig det der med at være en introvert festabe. Men nu må vi se, hvor langt jeg når. I hvert fald et pip fra mig og så håber jeg bare at jeres søndag aften er pisse hyggelig og god <3

4 replies
  1. Anne K. says:

    Spændt på det kommende indlæg. Her 37 år senere kæmper jeg fortsat med at finde mig til rette i lige netop den kombination.

    Svar
  2. Anne says:

    Jeg kender så godt det med at være introvert og have behov for at lade op igen.

    Er for tiden ved at tage kørekort (ca 15 år senere end alle andre), og det suger al energi ud af mig 🙁 Så jeg har måtte skære nogle ting ud af min kalender indtil det er overstået. Det er dælme hårdt at være sådan en der ikke kan rumme mere end én krævende begivenhed pr uge – but what to do…

    Svar
  3. Pia Trans says:

    Efter 54 år som introvert festabe (fedt udtryk!) har jeg lært, at det alt sammen handler om accept og planlægning. Acceptere at man må planlægge med nogle stille dage efter et stort brag – og sørge for at nyde, at man har den mulighed.

    Svar
  4. Helene says:

    Haha, jeg sværger at jeg sagde (næsten) præcis de samme ord til min mand to dage inden sommerferien var forbi:” hvis jeg hører nogen råbe moooaaaaar igen så løber jeg min vej!!”:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *