I øvrigt

– Har jeg to sko-muligheder til det outfit jeg regner med at skulle have på i morgen (Confettis fødselsdag), og istedet for at gå med dem jeg egentlig synes er sejest, vælger jeg dem, der er rarest at have på. Det lyder måske logisk og lige til, men jeg har aldrig prioriteret det med bekvemmelighed, sådan skomæssigt, tidligere. Så nu er jeg vel en rigtig voksen.

– Har jeg haft hovedpine i otte timer i dag og har det endnu. Det får jeg cirka en gang hver tredje måned. Hvorfor??!

-Kan jeg ikke huske om jeg allerede har nævnt det, men vores sverigestur denne weekend bliver ikke til noget, og jeg er SÅ ærgerlig over det. Både fordi at jeg virkelig gerne ville afsted og se vores venner, og havde set frem til kærestetid, men også fordi jeg havde set frem til at støvsuge Sverige for Oatly produkter.

-Kan det godt være at jeg er blevet voksen nok til at vælge sko, der ikke maser mine tæer, men jeg er håbløs til at lægge penge til side, og føler mig derfor flænset og i mild panik de par gange om året, hvor alle de stride regninger rammer med fuld fart.

-Handlede sidste ‘i øvrigt’ en hel del om Chips, hvilket fik mig til at tænke på, at jeg faktisk på et tidspunkt holdte mig helt fra Chips i hvad der endte med at være fem år, fordi min hud reagerede helt tosset, hver gang jeg bare overvejede at spise en enkelt.

-Er jeg oprigtigt nervøs for at der ikke kommer til at være flere sommerdage (+25 grader) i år. Jeg har ikke fået nok, føler jeg.

-Er jeg så småt begyndt at holde af Instagram igen, efter en periode med et lidt blandet forhold til mediet.

-Står jeg igen op 5:30 hver morgen og er kæmpe fan af det! Dog er jeg de sidste par dage kommet til at gå alt for sent i seng, og det har indhentet mig, så nu, klokken 21:30, går jeg i seng.

-Har jeg egentlig tusind ting jeg virkelig gerne vil nå i aften, men hovedpine, træthed og udsigten til en sen dag i morgen tvinger mig under dynen om 3, 2, 1… Godnat!

5 replies
  1. Maria says:

    Det der med hovedpine.. kan sagtens være noget cyklushalløj. Pisse nedern, og slet ikke noget der behøver ramme hver måned. Jeg er virkelig glad for at tracke min cyklus det giver som regel lidt mening ift. feks. hovedpine og når jeg har lyst til at blive skilt fra min mand (som sker ca på dag 27 hver eneste måned). Jeg bruger clueappen.
    Kender godt til det der med at glemme de der penge. Har lige fået elregning, varmeregning og forsikringer. Lort!
    Træls med turen til Sverige. Jeg har selv 3 børn og jeg har aldrig været væk fra dem en overnatning endnu.. ikke fordi jeg ikke vil, det har bare ikke været muligt. Men der er en mening med alt ting 🙂

    Svar
    • Anette says:

      Et lille tip, der i hvert fald har gjort mine hovedbrud lidt nemmere i forhold til pludselig at skulle betale 8-9 forsikringer for alt for mange tusind kroner på én gang, er at få dem til at dele dem ud pr. måned i stedet. De fleste forsikringsselskaber gør det uden ekstra gebyrer, og så føles det ikke nær så overskueligt at skulle betale.

      Svar
    • Berit says:

      Ja, eller blot få fx forsikringerne delt ud over året, så de ikke alle har hovedforfald i samme måned. Alternativt; lægge budget og styre det med en budgetkonto 😉

      Svar
  2. Helle says:

    Glæder mig til at se, hvad du endte med til Confetti-festen 🙂 I øvrigt må du meget gerne smide flere shoppe-indlæg efter os, de er så gode fra din hånd!

    Svar
  3. dorthe says:

    få lagt budget med banken. Det 1. år hvor man betaler alt på én gang er aldrig sjovt. Men så bliver det trukket hvert mrd. et fast beløb også er det ude. Vi har aldrig dumme store regninger ligge og true…selvfølgelig uforudsete udgifter er aldrig sjove. Meeen, det kan lade sig gøre.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *