10 år som mor

I dag for ti år siden var jeg lige nu ved at krabbe mig ud i en bil. Jeg havde veer og skulle til Frederiksberg og føde mit første barn (læs min fødselsberetning her)

Han blev født små syv timer senere.

Nu er han 10 år og det har været de bedste ti år i mit liv. Uden sammenligning.

Det er ikke kun ham, der er vokset, det samme er jeg. Ikke så meget i størrelsen, men mentalt og følelsesmæssigt. Jeg er klogere, roligere og mere sikker end for ti år siden, og det skylder jeg i høj grad min rolle som mor. Ottos mor.

I dag er jeg sentimental af helvedes til. Det bliver jeg, når mine børn har fødselsdag. Eller det er jeg sådan set alle dage – Følsom, sentimental og i mine følelsers vold – Men der bliver skruet op for det på de tre mærkedage, hvor mine børn bliver ældre. Således startede min morgen også med blanke øjne og mange tanker og det fortsatte ind i formiddagen og blev til en solid tudetur. Nu har jeg fået nogenlunde styr på det og er klar til at gribe dagen. Jeg har lidt arbejde, der skal afvikles inden weekenden, og så skal jeg forberede Ottos fejring i aften og i morgen.

Jeg håber, I har en dejlig fredag. Vejret kan I takke min førstefødte for.

Stærke, søde, empatiske, kloge Otto. 10 år.

 

 

3 replies
  1. Tina says:

    Stort tillykke med Otto 🙂
    Og som tiden er fløjet.
    Rigtig god fødselsdagsfejring og weekend til jer alle 🙂

    Svar
  2. Signe says:

    Tillykke til Otto 😀🇩🇰 Laver du mon en ønskeseddel fra Otto? Det har du gjort tidligere – til stor glæde for os andre 😀🎉

    Svar
  3. Marie says:

    Årh. Jeg får helt våde øjne af at læse dit skriv. Både fordi du skriver det så fint, og fordi det rammer lige ned i hvordan jeg selv har der. Og med min datters 4-års fødselsdag inden for få uger, er der så småt lagt i ovnen til ekstra følelsesladethed, sentimentalitet og ikke mindst stolthed. Stolthed over det menneske, hun er og bliver – og over den jeg er. Som hendes mor.
    Stort tillykke med Otto! Nyd ham, dagen og din egen følsomhed.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *