Ferie: Efterårsvejr og bingo

Det er som om at det føles mere som efterårsferie ( eller bare sommeren 2017) end sommerferie i de her dage.
Jeg håber, at det varme vejr vender tilbage, da det på mange måder er sjovere at holde ferie i plus 25 grader, men pyt, hvis det ikke gør, der er heldigvis en masse at tage sig til alligevel. Håber jeg.
Drengene har holdt ferie siden fredag, pigerne joiner dem fra i dag, og Michael og jeg skiftes lidt til at være på arbejde, men forsøger også at holde så meget fri som muligt. Vi kører skærmfri ferie fra i dag, med undtagelse af fællesskærm – Forstået på den måde, at der gives dispensation, hvis flere, helst os allesammen, samles om den samme film. Det gjorde vi også sidste sommer, og har gjort det i rigtig mange andre ferier med stor succes, når altså de værste abstinenser har lagt sig. Vi har med vilje ingen planer lagt, og satser på at tage det en dag af gangen. Men det bliver noget med strand, virkelig mange is, brætspil, tegninger og gåture, og så er jeg i gang med at udfylde et “feriebingo” til drengene, inspireret af det læsebingo Otto har fået med på ferie fra skolen, hvor han skal gennemføre en masse læseopgaver inden ferie er slut (Læs for en voksen, læs en avis, læs på stranden, læs for en ven … Den slags), hvilket fik mig til at mindes, at jeg havde set samme koncept hos Lisbeth, der laver det til sine børn. Jeg synes det er en vildt god idé, så det får de store drenge (8 og 9 år)udleveret senere i dag med en masse opgaver og aktiviteter til de næste dage, og når der er fuld plade, får de en belønning, som nok bliver en biograftur, et spil, eller noget tilsvarende. Jeg laver nok også en light version til pigerne (2 og 4 år), måske som en slags skattejagt med tegninger af ting de skal finde, eller noget lignende.

Det er et forholdsvist simpelt og overskueligt ferietip, som du måske også kan bruge, hvis du har børn, der keeeeeder sig, på ferie.

Jeg har i øvrigt bare fundet en skabelon på nettet, som jeg har printet ud og udfyldt i hånden.

9 replies
  1. Mette says:

    Sikke en god idé! Den tyv-stjæler jeg! Vi tager vores børn på 7 og 9 år med på 3 ugers ø-hop til små ukendte græske øer – og vi lader iPads blive hjemme. Jeg tænker, at denne nye bingo-plade bliver kærkommen, når rastløsheden melder sig. Tak sødeste Sneglcille <3

    Svar
  2. Karen says:

    Mega god idé! Det vil jeg også prøve! Jeg har et enebarn, som også keeeder sig i ferien (Med god grund, da der jo ikke altid er nogle at lege med)

    Svar
  3. Signe says:

    Lyder dejligt! Og som verdens bedste ferie. Skulle du egentlig på et skrivekursus her i sommeren? Eller har du allerede været det? Kunne du evt. tænke dig at skrive et blogindlæg om det? Jeg overvejer selv noget i den stil, til næste sommer.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er en af de der ting som jeg indtil videre gerne vil have lidt for mig selv, men der kommer med garanti noget om det på et tidspunkt. Det er en proces, som jeg lige skal finde hoved og hale i. Det håber jeg er ok.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *