Tychotorsdag

Klokken er knap 8 og jeg har skøjtet rundt som bambi på glat is i de tre timer jeg har været vågen. Alt er gået skævt, og jeg ved ikke helt, hvad der foregår. Hvor skal jeg starte, altså jeg har brændt mig, to gange. Først på kaffen og så mit glattejern. Så smadrede jeg min ret nyindkøbte yndlings serum udover mit gulv, der nu er helt glat, dobbelt op på irriterende! Jeg kunne ikke finde et par strømper, så jeg har bare fødder i skoene, hvilket jeg virkelig ikke bryder mig om og så har jeg glemt cirka alt derhjemme, også nøgler og dankort. Nu sidder jeg i toget på vej mod København, og satser på, at resten af dagen kommer til at gå smooth, selvom jeg af erfaring med denne slags dage ved, at det nok ikke bliver tilfældet.
Nå. Fuck fuck og alt det der. For heldigvis skal det hele nok gå alligevel og som jeg tidligere har skrevet og stadigvæk mener, er det på en eller anden mærkelig måde, sikkert meget sundt med den her type håbløse dage, fordi de får de modsatte dage, dem hvor det spiller, til at glimte lidt ekstra. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg lige nu sætter ekstra pris på dage som i går, hvor solen var ekstra lun, børnene uhørt medgørlige og hvor der både blev tid til en morgencroissant ved bageren inden børnehave/vuggestue og senere vandkamp og isspisning i haven.

Tycho Brahe torsdag kom bare med det <3 Det er ok. Jeg har masser af dejlighed i hverdagsbanken, heldigvis.

Edit: Og bedst som jeg skulle til at udgive dette indlæg, crashede min blog.
For fanden da. Men nu, NU kører det. Måske.

Ha’ lige en god dag, ikk?!

3 replies
  1. VenterPaaVinBlog says:

    Jeg sidder pt. og overfører penge tilbage til mad-visakortet, da jeg også kom afsted igår, uden mit eget.
    Til gengæld kom jeg afsted med tandpasta på hele højre hånd – åbenbart – hvilket jeg først opdager, lige i det jeg får øje på min søster, og er på vej ind at spise. Og senere, på tur til Løkken, hælder jeg lige en halv danskvand ud lige midt på skræv-regionen på mine shorts, bare for at toppe charmen op :p
    Jeg kender det med andre ord godt.
    Men idag skal der drikkes vin i lange baner og så har jeg forhåbentlig opbrugt mit uheld – det krydser jeg fingre for.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *