I øvrigt

  • Kommer jeg lidt for ofte til at tale til børnene som jeg taler til hunden. Dyyygtiiig.
  • Er jeg fuldstændig obsessed med køleskabs organisering. Ikke så meget i praksis, desværre. Men jeg ser mange youtubevideoer, pinterests og instaposts om emnet.
  • Skal jeg holde fest på lørdag (!) og vi har den længste to do liste for at kunne blive klar, som jeg lige nu ikke helt kan se, hvordan vi skal komme igennem, særligt fordi vi begge to har nogle fuldstændigt skæve arbejdsdage hele ugen.
  • Er det i dag der er premiere på Big little Lies sæson 2!!!
  • Har vi netop brugt det sidste plastiksugerør, vi havde. Nu kan jeg så ikke helt gennemskue, hvad der er bedst at konvertere til. Stål? Glas? Bambus? Porcelæn?
  • Slår jeg mine fødder og tæer markant oftere, efter vi er flyttet i hus med have, og det var i forvejen et decideret problem med de stakkels fødder altså. Det betyder blandt andet at åbne sandaler og sko er udelukket den næste lange periode, da mine fødder og negle simpelthen ligner noget, der er løgn.
  • Er sætninger som “Du skal ikke vande hunden, kun blomsterne!” og “Vær lige sød ikke at slikke på møblerne” ret almindelige for tiden. #HejLoulou
  • Har Loulou efterhånden knækket koden til at sige flere og flere ord og sætninger, og det er simpelthen så cute. Børnesnak er virkelig noget af det bedste jeg ved! Og når hun synger Lille Peter edderkop som bliver til “Lilla pop pop edderbob” med sin lillebitte stemme, er jeg ved at boble over af lykke.
  • Bor der tre fugleunger i vores anneks. Eller det gjorde der. Jeg håber virkelig, at de er fløjet fra reden, og ikke er blevet spist. Det var underligt hyggeligt at have dem derude under loftet.
  • Er jeg blevet ret begejstret for at have kjole på over bukser. Det er meget 90er agtigt, men det kan noget sejt, og har samtidigt den bonus, at det skjuler mine ben, som endnu ikke har set en solstråle i år.

18 replies
  1. Katrine says:

    Jeg er super glad for mine tykke stålsugerør, men vil anbefale at købe en tilhørende sugerørs-renser da de ellers godt kan være svære at få rene

    Svar
  2. Tanja says:

    Vi har kleankanteens stålsugerør, med silicone ender. De er mega gode til børn, og i øvrigt også smarte fordi man ikke brænder/fryser læberne af når man drikker af dem. De er købt hos Naturebaby.

    Svar
  3. Karen says:

    Vi har nogle sæt af klean kanteens stålsugerør med silikonetut og nogle i ren stål, både lige og med bøjet ende (16 kr/stk hos gågrøn på jægersborggade, så jeg regner med at de er produceret ordentligt).
    Så har vi altid nogle hjemme og nogle i tasken, de er så gode begge! Bambus prøvede vi også, men man skal virkelig suge godt til, og smoothie kan næsten ikke komme igennem, i hvert fald ikke, når de små drikker – og jeg havde ikke følelsen af at de var helt rene, når jeg havde renset dem, så de er desværre røget videre i systemet … Dem af glas tør jeg ikke rigtigt at have i tasken eller give de små. Det var mit lange besyv!

    Svar
  4. Sarah says:

    Hej Cecilie

    Har du mon overvejet at droppe sugerør? Et af de store problemer i hele omstillingen er jo, at vi tror, vi skal finde bedre alternativer til alt det, vi allerede brugte – men ofte skal vi jo “bare” nedsætte vores forbrug, skære ting fra, leve simplere. Og her er det jo lettest at starte med de helt overflødige ting som sugerør (en drink smager jo heldigvis lækkert uden).
    Blot en tanke, da du virker til at gøre dig andre overvejelser i den retning – om du så vil bruge det til noget eller ej!

    Kh

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg ved ikke om jeg er enig i, at det er et stort problem, at vi søger alternativer til det vi kender, tværtimod ser jeg det som et kæmpestort skridt i den rigtige retning, og tror på at vi i den proces finder ud af at leve uden eller med mindre af rigtig mange ting. Men for at svare på dit spørgsmål; ja, jeg har overvejet det 🙂

      Svar
    • Helene says:

      Hej Sarah,
      Jeg forstår godt din tanke. Det er helt sikkert ofte relevant at stille sig netop dette spørgsmål. Men lige på sugerørsfronten er det dog klogt at erstatte. Brugen af sugerør når man drikker syre- og sukkerholdige drikke er nemlig meget bedre for tænderne og mindsker skader på dem, fordi den skadelige væske ikke kommer lige så meget i berøring med dine tænder. Det betyder på sigt færre tandlægebehandlinger, hvilket jo også er bedre for din sundhed og miljøet. Alternativt skal man helt stoppe med at drikke juice, sodavand, drinks, saft osv. Det er der nok mange, der ikke er helt klar til 😉

      Svar
  5. Cæcilie says:

    Vi har både stålsugerør og papirsugerør. Det ene nok mere bæredygtigt end det andet. Men stålsugerør fungerer ikke for mig, fordi jeg synes, det smager grimt, er ubehageligt at drikke af og så har jeg én gang prøvet at drikke af et sugerør, der ikke var blevet ordentligt rent, og det har sat sig som et klammo traume.
    Papirsugerørene fungerer fint, medmindre de skal stå i noget væske i mere end halvanden-to timer. Og så er de noget tyndere end stålsugerørene, så smoothies må f.eks. ikke være for tykke i konsistensen.

    Svar
  6. Annette says:

    Vi har glassugerør fundet på naturebaby. De er helt enkle og pæne – og gode at drikke af. Og ikke lige så varme- og kuldefølsomme som stålsugerør, som jeg synes kan være lidt ubehagelige at drikke af.

    Svar
  7. Dea says:

    Glassugerør er super skrøbelige – vi har været igennem virkelig mange og de er ret dyre – stål er virkelig holdbart, cheap og fungerer super godt☺️

    Svar
  8. Betina says:

    Jeg har købt glassugerør i Decorate shop til 25 kr. stykket. De findes i mange flotte farver og er rigtig gode! 🙂

    Svar
  9. Lærke says:

    Jeg har lige bestilt bambus sugerør, ved ikke om det er værre eller bedre end noget andet, men vel bedre end plastic og også pænt 🤗

    Svar
  10. Anette says:

    Reusable Silicone Straws for Yeti/Ozark/Rtic-8Pcs Silicone Straws for 30&20OZ Tumblers – Flexible Smoothie Straws Eco Friendly Straws BPA Free +4Pcs Cleaning Brushes+ 1 Linen Pouch
    Google silicone straws på amazon.dk
    Dem vil jeg anbefale
    Hilsen Anette

    Svar
  11. Helene says:

    Jeg arbejder hen imod det samme med sugerørene. Jeg synes dog ikke du skal vælge glas med børn i huset – de kan godt gå i stykker i munden under brug :-/
    Det lader til, at der er mange der har en mening om det, så det kan vel nærmest blive et helt indlæg for sig 😉

    Svar
  12. Julie says:

    Frida Ceramics på instagram har helt geniale sugerør i porcelæn. De er så smukke, meget behagelige at drikke af og så kan jeg godt lide at jeg ved at produktionen er etisk fordi de er håndlavet af hende selv.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Cæcilie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *