Fødselsdag, solnedgang og ferieblus

I går havde jeg fødselsdag og det blev på alle måde alt hvad jeg hvert eneste år håber på, men sjældent får. Det er svært at forklare, men jeg har tendens til aldrig at gøre et stort nummer ud af det, men omvendt altid i mit stille sind at forvente mere. Den startede med at jeg stod op med en morgenfrisk Loulou og lod resten af huset sove videre. Loulou og jeg gik i bageren efter brød, kanelsnegle og træstammer, og da vi kom tilbage, vågnede resten af beboerne og vi gjorde et morgenbord klar og jeg fik min gave fra Michael, der var en blød en i år med smukke sager fra mit yndlings under-, nat- og badetøjs-brand: Underprotection. Heriblandt det gule jumpsuit på øverste billede. Hernæst kom mine forældre og min søster til morgenmad, og vi hang ud et par timer, inden de tilbød at tage børnene med sig hjem. Det sagde vi ikke nej til, og gik selv afsted på en længere gåtur med Hera, inden vi atter hentede 50% af børnene og tog dem med hjem til nogle nye gode venner og tilbragte eftermiddagen i deres have, inden vi atter satte snuden mod mine forældre, der diskede op med hotdogs til børnene og sendte mig og Michael afsted igen. Vi gik ud og spiste, fik et par drinks og gik så mod stranden, hvor nogle venner joinede til dåseøl og solnedgang. Det var helt genialt, og jeg er vågnet i dag glad, ældre og mere end tilfreds med alt <3 Og til blomster fra min veninde, som jeg ikke så da vi kom hjem i mørket sent i går.

I dag bliver det eftersigende op mod 33 grader, så jeg tror vi slår os ned i vandkanten. Jeg håber I har en dejlig weekend. Jeg drosler lidt ned for indlæggene de næste uger, men er selvfølgelig på Instgram, og bestemt også her, bare på helt lavt blus.

 

7 replies
  1. VenterpaavinBlog says:

    Lyder som en skøn dag – stort tillykke ☀️
    Jeg starter den varme dag med Hvid Sjokolade i ørene og frokost på vandet i Aalborg havn og en slutter med en aftenvagt til 23. Og så(!) vanker der også nogle dages fri 💓

    Svar
  2. Trine says:

    Jeg tastede Bloglovin’ ind i browserfeltet og min første tanke var “jeg håber der er et indlæg fra Cecilie”. Tak for altid fine skriv. Om det er som ovenstående, “i øvrigt”, tungere emner eller andet, så fanger dine ord altid en, på en betagende, rolig måde. Tak. Og god søndag.

    Svar
  3. Christina S. says:

    Forsinket tillykke med fødselsdagen. Det lyder som om du havde en ret perfekt en af slagsen 😊

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *