Anbefalinger

Det er endnu engang tid til en omgang anbefalinger…. Se tidligere HER.

I dag gælder det både en app, der får mine børn til at koble af, et sted lige her i Hornbæk, en omgang fødselsberetninger og noget smuk hårpynt.

– Mine fødselsberetninger er blevet samlet, sammen med fire andre seje damers i en online artikel hos Børn i byen. I kan læse dem allesammen her. Og selvom jeg er færdig med at føde – Elsker jeg at høre og læse om fødsler. Hvis du har det på samme måde, vil jeg anbefale dig, at se med lige her.

– Noxi stories. Den fineste søvnmeditationsapp med små historier til børn – indtalt af børn. Så cute og fin. Men det allerbedste er, de sidste ti minutter af hver historie, der er musik med den smukkeste nynnen af Emilie Schiøtt som i måske kender som damen bag instaprofilen Friggshow. Hun har den dejligste stemme, der luller mine døtre i søvn på ingen tid. Appen er stadigvæk ny, så der er plads til forbedringer. Men indholdet fejler nul og niks.

– Streetfood i Hornbæk: Det fedtede hjørne, som er et lille bitte, men drøn hyggeligt Streetfood marked her i Hornbæk. Det er placeret lige ved stranden og har både langborde med bænke, hængekøje, en båd af træ, små borde og sofaer, man kan hænge ud i og spise sin mad eller drikke en drink. Der er både mexikansk mad, burgers, fish & chips og nepalesisk mad at vælge imellem (og jeg tror der kommer flere udvalg henover sommeren – Det gjorde der sidste år) og det er et helt genialt sted, at indtage sin aftensmad, både med og uden børn.

aunchie hårpynt. De fiiineste håndlavede hårbøjler. Jeg skal uden tvivl have købt en af de her hårbøjler til min fødselsdagsfest. Jeg hælder pt mest til denne her, eller måske denne. Men jeg skal måske lige beslutte mig for et outfit først…
Hvilket passende giver mig en anledning til en lille ekstra anbefaling, nemlig butikken Jerome Vintage på Frrederiksberg. Det er nemlig der jeg håber at kunne finde noget til min fest. De har en Instagram profil, hvor man også kan købe fra, men man skal være hurtig!

Det var det for nu.

Men. Jeg samler jo de her anbefalinger sådan lidt løst og løbende. Men hvis der er noget specifikt I gerne vil have anbefalet, skal I altid bare spørge. Jeg synes det er død hyggeligt at lave.

 

 

 

4 replies
  1. Ninett says:

    Ved du hvad den månedlige pris er for godnathistorierne hos noxi? Jeg syntes ikke det fremgår nogen stedet og det ville være rart at vide hvor meget de trækker 👌🏻❤️

    Svar
  2. Mai says:

    Elsker de her indlæg!
    Jeg kunne godt tænke mig anbefalinger på gode vegetarkogebøger/blogs/hjemmesider med gode opskrifter på vegetarmad 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Mai Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *