UNICEF X SNEGLCILLE

REKLAME: JEG HAR INDGÅET ET LÆNGEREVARENDE SAMARBEJDE MED UNICEF

Jeg har simpelthen glædet mig helt vildt til at skyde denne her kampagne i gang. Året ud, forhåbentlig længere, har jeg nemlig teamet op med UNICEF, som jeg jo har støttet og plapret om i årevis, og tidligere har haft mindre samarbejder med. Dette er et større af slagsen, og det betyder virkelig meget for mig. Jeg er meget imponeret over UNICEFs arbejde på rigtig mange områder, og jeg sætter en stor ære i, at skulle videreformidle det til jer.
Da vi begyndte at tale om, tilbage i efteråret, at vi skulle lave noget sammen, var jeg slet ikke i tvivl om, at der hvor jeg ønskede at sætte mine (og jeres) spor, skulle være hos børnene. Som mor, kan jeg slet ikke holde ud, hvad alt for mange børn rundt omkring i verdenen lider under. Krig og naturkatastrofer er desværre en realitet mange steder, ligesom at sygdomme, tørke, forældreløshed, barnebrude og børnesoldater er det. Og det knuser mit hjerte.
Så den del, var ret hurtigt på plads. Heldigvis var UNICEF enige i, at det var en god ide, og da de er på en mission for at samle en masse nye verdensforældre (hvad det er, kommer jeg ind på lige om lidt) stod det hurtigt klar, at det var den retning vi skulle gå. Dog med et lille twist. Jeg vil nemlig rigtig gerne have, at I der vælger at skrive jer op, fordi I følger mig, får mere ud af det, end “bare” at være blevet verdensforældre. SÅ UNICEF har været så rare, at skræddersy et “medlemskab” kun til jer, hvor I, i forbindelse med det samarbejde jeg og UNICEF har indgået, kan opskrive jer via sms som verdensforældre eller sneglelivreddere, som de hos UNICEF kalder jer, ved at skrive SNEGL til 1900 og derfra følger linket til Mobile Pay, i den sms I får retur. I betaler på den måde 50,- om måneden via Mobile Pay (den dato du tilmelder dig. Så tilmelder du dig i dag, d. 9. maj, trækkes der 50,- i dag og så igen d. 9. juni, og så videre) …
Jeg håber virkelig, at I har lyst til at spytte i kassen, og at I vil gøre det på denne her måde.

Sidste år blev jeg selv verdensforælder, hvilket betyder, at jeg også hver måned betaler et fast beløb, der går til børn i kriseramte områder rundt omkring i verden. Pengene fra verdensforældre havner i en stor fælles pulje, som UNICEF kan tage af og bruge de steder i verden (til børn), hvor der er brug for det, når katastrofen rammer.
Året ud kommer jeg i forbindelse med det samarbejde vi har indgået, udover at minde jer om dette her sign up via sms (Og det var SNEGL til 1900), til at oplyse om forskellige UNICEF kampagner, jeg kommer med stor sandsynlighed til at arrangere et event hos UNICEF, hvor I kan deltage, og så har vi et par andre spændende ting i støbeskeen, som jeg endnu ikke ved om går i opfyldelse, så dem holder jeg tæt ind til kroppen lidt endnu.
Læs mere om UNICEF X SNEGLCILLE samarbejdet lige her

Og tilmeld dig gerne allerede i dag. Jeg sender dig, sammen med UNICEF, en sms hver måned, hvori vi fortæller, hvad pengene er blevet brugt til, og hvor. Hjælpen vil altid gå til børn, der enten har modtaget medicin, undervisning, ernæring, rent vand, traumehjælp eller lignende.

Jeg er så mega spændt og stolt og glad over det her! Tak fordi du læste med <3 <3 <3

12 replies
  1. Caroline says:

    Helt fantastisk <3 Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor meget i som bloggere får for at lave sådan nogle kampagner? Er det frivilligt så endnu flere penge går til børnene? <3

    Kram

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tak 🙂
      Det er forskelligt. Meget af den omtale jeg har lavet for UNICEF og lignende organisationer gennem årerne har bare været spontant og uden aftale, og dermed helt frivilligt. Men med kampagner som denne, hvor jeg bruger en del mere tid på at skrive, engagere mig og udvikle content og begivenheder, der modtager jeg løn i form af et engangsbeløb. Men det er klart, at priserne er lidt lavere, og det er altså ikke sådan, at jeg får penge pr. Sign up eller noget i den dur.

      Svar
      • Camilla says:

        Al fundraising koster penge. Vi skal bare være glade for at unicef vil lønne dygtige medarbejdere og eksterne konsulenter. Hvis ikke de gjorde, ville der ikke komme lige så mange penge til de gode formål.
        Så alt godt herfra🙂

        Svar
  2. Gitte says:

    Hej Sneglcille.
    Du skriver, at du gerne vil have, at vi får mere ud af det end “bare” at være verdensforældre, og at der derfor er lavet et særligt medlemskab. Men jeg kan ikke helt gennemskue af teksten, hvad det ekstra er, vi får ud af det? Altså hvis jeg tilmelder mig via dig og dit link og betaler de 50 om måneden, så er jeg verdensforældre, men hvad er det ekstra, du hentyder til? 🙂 Beklager, hvis det bare er mig, der er tungnem.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er nok nærmere mig, der har formuleret mig klodset 🙈 Jeg mener bare, at i stedet for at henvise til et almindeligt verdensforældre-sign up som så mange gange før, har jeg fået min egen indsamling. Hvor I der tilmelder jer på den måde blandt andet modtager en SMS hver måned, og derudover kan komme med til nogle af de arrangementer jeg kommer til at afholde.
      Og så er jeg som sagt ved at prøve at få nogle andre ting til at ske også. Men lad os nu se 🙂

      Svar
  3. Lis says:

    Hvad med alle de danske børn?!! Jeg gider sgu ikke bruge mine hårdtoptjente penge på børn i andre lande!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Hej Lis
      Hvor er det dejligt, at du tænker på de danske børn. Der er heldigvis masser af dygtige og gode danske organisationer, der fokuserer på netop dem. Jeg kan blandt andet anbefale Mødrehjælpen og Børns vilkår. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet, og hvad du bruger dine penge til, bestemmer du jo helt selv. Dette er bare en mulighed. Rigtig god dag.

      Svar
  4. Charlotte says:

    Hvis man er med som Sneglelivredder og får sms fra dig, er det så kun så længe du samarbejder med dem, altså året ud man støtter?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, man støtter indtil man selv afslutter betalingsaftalen via Mobile Pay, hvilket man kan gøre når som helst.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *