Random facts om snegledamen

Det er vanvittigt længe siden, at jeg har lavet et indlæg som det I skal til at læse. Tror faktisk kun, at jeg har lavet et enkelt eller to af dem, i de snart ti år jeg har blogget. Det er der flere grunde til. Den ene er, at jeg ofte smider et par facts ind i mine ‘I øvrigt’ indlæg,  det andet er, at jeg som med alt muligt andet er bange for, at I synes det er skidekedeligt og alt for navlepillende. MEN eftersom at jeg selv er ret pjattet med samme type indlæg fra mine kollegaer, får I alligevel et …

Ligegyldigheder om mig:

Det sker relativt ofte, at jeg tror, jeg har glemt at låse døren på offentlige toiletter. Det er som om, at min hjerne ikke kan forstå, at når låsen er rød indefra betyder det “låst”. For min (mangel på) logik siger, at hvis der er rødt inde på min side af døren, må der jo være hvidt/grønt på den anden side. Jeg ved godt, at det ikke er sådan, men jeg når altid lige i et splitsekund at tro, at det er tilfældet.

Glæder jeg mig ret ofte til min morgenkaffe allerede aftenen før.

Drømte jeg som barn i mange år om at blive teaterskuespiller, og har faktisk også gået til teater. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde holdt ved, men jeg fandt mig aldrig helt tilrette i det.

Troede jeg i mange år, at jeg var konfliktsky. Det er jeg slet ikke, har jeg fundet ud af, men jeg bliver bare ekstremt påvirket af dårlig stemning og konflikter. Jeg kan faktisk få det fysisk dårligt i flere dage, hvis jeg har været vidne til en konflikt. Til gengæld er jeg en glimrende konfliktmægler. For det meste.

Boede min farmor i Hornbæk da jeg var barn og jeg har været her flere somre igennem 90erne. Det fandt jeg først ud af, efter vi var flyttet herop. Jeg kan faktisk se huset hun boede i, fra hvor vi bor.

Er mine smagsløg på mange måder markant ældre end jeg er. Jeg elsker nemlig tarteletter, syltede ting, portvin, likør, tørkager og alt med mintsmag.

Er jeg vist 180 cm høj, men siger næsten altid at jeg er en centimeter eller to lavere.

Kan/kunne jeg virkelig godt lide at gå catwalk. Og jeg savner det. Det er faktisk måske det eneste jeg savner fra mine gamle modeldage.

Er jeg bange for tal og matematik. Sådan virkelig bange. Hvilket er åndssvagt, for jeg er egentlig slet ikke så dårlig til det. Men det skræmmer mig helt vildt.

 

26 replies
  1. Emilie says:

    Jeg er også pjattet med det her indlæg! Er der egentlig nogle videoer hvor man kan se at du går catwalk? Kunne være så fedt at se! 😍

    Svar
  2. Ida says:

    Er total det samme når det kommer til konflikter. Måske er jeg også konfliktsky. Jeg begynder altid at tude, når jeg bliver sur og vred. Ikke særlig belejligt, når man skal konfrontere folk 😅

    Svar
  3. Sørine says:

    “Matematikangst” er faktisk en ting, jeg er i gang med en bog med den titel på matematikvejlederuddannelsen, så det er du bestemt ikke alene med. Jeg skal faktisk skrive opgave om, hvordan man kan afhjælpe det i indskolingen 🙂

    Svar
  4. VenterpaavinBlog says:

    Jeg lider også af talfrygt. Økonomipapirhad. Og hader at tjekke e-boks. Og tlf-svarer beskeder 😳

    Komplet åndet, men synes det er sådan nogle… ægte voksenting. Altså – giver det mening? Nej, det gør det nok ikke.
    Og det er så dumt, for har endda styr på alt sammen. Men får stadig fniller ved tanken om det. Sæt nu, jeg havde overset noget?

    Svar
      • Sneglcille says:

        Aner det ikke 🙈 Måske både fordi at jeg er oprigtigt i tvivl, men også fordi at folks reaktioner kan være lidt overvældende.

        Svar
        • Charlotte says:

          Der står også 1.80 i mit pas, og jeg gør det samme som dig. Jeg tror det er fordi, at noget i 80’erne lyder vildt. Jeg har det på samme måde med min str. 40 i sko. 39 lyder bedre! Dog lyver jeg ikke fødderne mindre 😁

          Svar
        • Astrid says:

          Kender det godt! Jeg insisterede på, at der på min vandrejournal står at jeg er 183, selv om jeg blev målt til 184 🙈

          Svar
    • M says:

      Jeg kommenterer aldrig på indlæg, og det er i sig selv dumt, men nu bliver jeg simpelthen nødt til at sige noget: Eva, jeg er virkelig ked af, at du føler, at du bliver nødt til at skrive grimme ting til fremmede online. Det må ikke være rart at føle sig så lille i den virkelige verden, at man har trang til, at puste sig sådan op i den virtuelle. Måske hvis du sendte lidt kærlighed ud i cyberspace, så ville du få lidt tiltrængt kærlighed tilbage?

      Du ved jo godt, ligesom os andre som læser med her, at det du skriver ikke er sandt. Og selv hvis det var, hvad er der så galt med, at være en føtex model?

      Snegl, tak for en dejlig blog. Jeg holder virkelig meget af, at læse med her hos dig.

      Svar
      • En anden M says:

        Enig med M – den kommentar var unødvendig, Eva.

        Cecilie, du er hjernedødt smuk, og din blog er så god, at jeg er begyndt at læse den forfra. Jeg læste faktisk et af dine gamle blogindlæg (fra 2012, tror jeg?), hvor du viste nogle af dine modelbilleder – hold nu op, hvor var de flotte!

        Keep going! Hilsen fra Helsingør <3

        Svar
    • Karen says:

      Altså, Det er et job at være model, uanset om billederne havner i Føtex eller Vouge, ligesom man er skuespiller uanset om man spiller egnsteater eller Hollywood film. Det er ikke en beskyttet titel, der er reserveret til supermodeller der tjener millioner.
      Når det så er sagt, er det ingen hemmelighed her på bloggen at Cecilie har brugt sine unge år på at rejse verden rundt som model. Det er virkelig træls for os som lider af misundelse, men den må vi jo bare sluge. Get over it.

      Svar
  5. Sofie says:

    Skønt indlæg, dem tror jeg sagtens du kunne skrive flere af, det er altid hyggeligt at læse.

    Eva, jeg tror at dine sko klemmer lidt. :/

    Svar
  6. Mette says:

    hermed en kærlig opfordring til st stå ved dine 180. Og lære dine børn at stå ved deres højde, når de når deropad. Jeg er også over 180 og svarer altid at det skyldes gode gener – også når folk umotiveret spørger ind til både min og mine ungers højde. Gider jeg altid få kommentarer på min højde? Nej. Men det skal mine unger ikke mærke, for jeg ønsker virkeligt ikke at de skal skamme sig over deres højde. Som de heller ikke skulle skamme sig over deres vægt, hvis det havde været et issue. Stand tall and proud!

    Svar
  7. Kristina says:

    Jeg har altid gjort det lige modsat mht. min højde, har altid sagt at jeg var 1.80, indtil jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden faktisk “kun” er omkring de 1.78-79. Men har så lagt mærke til, at folk der er 1.68, de siger altså heller aldrig, at de er 1.70. Så der er det åbenbart ok at lade være med at runde op, mærkeligt 🤷‍♀️😁

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *