Måske er jeg skruk. igen.

Jeg kom i går til at læse en masse gamle blogindlæg igennem. Det gør jeg ind imellem. Især lige for tiden, for at samle indlæg til “Bag indlægget”-føljetonen. Og så havnede jeg i 2015. I mit tredje trimester med Uma. Fuck mand. Forventningerne, sommerfuglene, alt det ubekendte og skræmmende. Sikke en tid.
Jeg sidder tilbage med en speciel følelse med en snert af melankoli.
Tiden er gået stærkt. Ikke for stærkt, helt tilpas egentlig, men alligevel …
Jeg føler mig nok også en anelse skruk, kan jeg mærke. Eller jeg tror, det er det jeg kan mærke. Eller også er det bare en slags sorg over erkendelsen af, at vi ikke have flere børn. Det skal vi heller ikke.I hvert fald ikke nu,ikke snart, ikke engang om nogle år. Som jeg også skrev her, ville det ikke være fair overfor hverken de børn vi har, et eventuelt nyt barn eller hinanden. Det er jeg helt sikker på. Så det er ikke en skruk-hed, der craver en baby, men nærmere et savn til tiden som gravid, en kæmpe lyst til at føde igen, og et akut behov for et endorfin-skud og et par uger i en babyboble. Alt det, der på ingen måde er nok grund til at skulle have flere børn, og som sagt er tiden, pladsen, overskuddet og økonomien, eller lysten, slet ikke til det lige nu, og måske aldrig igen. Men jeg kan godt mærke, at jeg er gået fra at sige “aldrig” til at sige, at vi (jeg) ikke er afvisende overfor “en dag måske eventuelt “at skulle have en efternøler. Dog tror jeg, eller er ret sikker på, at jeg ændrer mening om et par år, når bleer, sutter, trodsalder, opvågninger og den slags er et overstået kapitel. Men lige i dag. Lige nu. Kunne jeg virkelig godt tage en tur mere…

16 replies
  1. tina/mormormedstiletter says:

    Ved du hvad – den der følelse, ik’, den vil du have resten af dit liv (tag det fa en 56-årig;-)) Du kan lige så godt vænne dig til den, for en viser at du er totalt mor-egnet og kvinde helt ind i knoglerne og det er da ikke så ringe endda, vel? 🙂
    Skøn blog du har og fantastisk lækker familie!

    Svar
    • Hanna says:

      Jeg er en af dem, der slet ikke har lyst til at skulle have børn. Håber, at jeg også bliver betragtet som en “kvinde helt ind i knoglerne” 😉 og Sneglcille, din blog er så nice!

      Svar
      • Sara says:

        Helt enig, Hanna.. Hader den slags “definitioner” på hvad der gør man er en rigtig kvinde, mor og alt muligt andet. Simpelthen noget bullshit.. 😊

        Svar
        • Marie says:

          Ååårgh, Hanna og Sara, I ved jo godt at hun ikke mente det som at alle kvinder der ikke får børn ikke er kvinder helt ind i knoglerne! Vores forældres generation er ikke med på 100% politisk-korrekthed bølgen og for mig er det tydeligt at se på kommentaren at Tina bare ville skrive en glad besked 🙂

          Svar
  2. Mette says:

    Hehe, dejligt at læse når man går højgravid rundt med ti dage til termin og er liiidt angstprovokerende over at skulle have barn nr 2.. det skal sgu nok blive super dejligt ❤️ Tak!

    Svar
  3. Marie says:

    Lige netop den følelse dukker også op hos mig med jævne mellemrum. Samtidig er jeg helt afklaret med at vi – af 100.000 forskellige gode årsager – ikke skal have flere børn. Tror faktisk endnu ikke, jeg har mødt en mor, der 100% kan benægte den følelse. Tror den er så almindelig som noget kan være. Og lige dele skøn, melankolsk og meget andet.

    Svar
  4. M says:

    Damn you, Snegl – jeg blir skruk bare af at LÆSE det her indlæg 😀 Vi har også tre – hvoraf den sidste er en halv-efternøler. Men ja – de andre kvinder i kommentarfeltet har nok ret – mange blir nok ved at have den følelse 🙂

    Svar
  5. Elena says:

    Vi har 2 drenge på 7 mdr. Og 3 år – og er også sikker på, at der kommer en til på et tidspunkt. Men ikke nu. Jeg er 27, og der vil være ALT for mange år tilbage, til at blive skruk efter et evt 4. Barn, som jeg ikke forestiller mig vi skal have. Så for nu må nr. 3 vente, så der ikke er så mange år at være skruk i bagefter.

    Svar
  6. Signe says:

    Jeps. Den evige mor’forbandelse’. Og selvom det er fedt at ha’ store, selvkørende børn, så savner jeg nogle gange mine babyer. Nyder, når de gider kramme, putte, være hjemme sammen med os. Og bliver stadig nogle gange herreskruk i en alder af 46, hvor vi BESTEMT ikke skal ha’ flere børn. Det tvivler jeg aldrig på, men FØLELSEN… åh, den går aldrig helt væk, tror jeg. Blev altid så træt, når folk sagde til mig, da vores børn var små ‘husk nu at nyde det, det går så stærkt’… men de havde ret. NYYYYD det, det går SÅ stærkt! Tror, jeg dør lidt, den dag de flytter hjemmefra :/

    Svar
  7. Katrine says:

    Jeg fik mit første barn, da jeg var i starten af tyverne, det var lidt af en omvæltning, men vi blev enige om, at han ikke skulle være enebarn, så vi fik en mere. Derefter solgte vi alt babyudstyret, for to børn var nok for os (troede jeg 🤦🏻‍♀️) I takt med de blev større kunne jeg bare mærke, at jeg ikke kunne overskue, at jeg aldrig skulle være gravid, føde (ja sgu) og have en baby igen. Så ja, nu sidder jeg her med en baby på lige knap 5 måneder, og selvom det til tider er hårdt med tre børn, så forestiller jeg mig at den følelse du så fint beskriver sikkert rammer mig på et tidspunkt igen ☺️

    Svar
  8. Inger says:

    Muligheden for en efternøler når tiden, overskuddet og økonomien er til det kunne godt komme på som en fordel i dit indlæg om at blive ung mor. Det beroliger i hvert fald mig at vide, at fordi jeg blev mor i starten af 20erne og siden har fået én mere er der ikke noget ur der tikker. Hvis jeg er heldig har jeg potentielt 15 år at løbe på endnu. Det er lige meget med aldersforskellen! En lille rosin i pølseenden om 10 år vil være en kæmpe gave til hele familien. Og kommer lysten aldrig, så har det “problem” jo løst sig selv 🙂

    Svar
  9. Marie says:

    Jeg har det på fuldstændig, præcis, uhyggelig meget på samme måde. Vores mindste er lige blevet tre, den ml er 5 og den ældste er 9 (og har nogke udfordringer). Det er benhårdt. Men når den mindste er 3, så letter det hele. Præcis nok til at jeg har tanken om en mere, men stadig med visheden om, at det ville være at skyde sig selv i foden (og at skyde alle andres fødder). Så jeg mærker skrukheden, som du. Og frygter lidt hvordan den kommer til at arte sig.. 🤪🙉🙈

    Svar
  10. Ida says:

    Hej Snegl, kender følelsen og har faktisk været ret forvirret over det, for med tre meget dejlige børn, er der hverken mentalt eller fysisk plads til en familieudvidelse. Men jeg kan ikke lukke døren til babyland 100%. Jeg tror det er fordi det er så stor en ting, at få et barn og har været så skelsættende på den dejlige måde, at det føles forkert at sige aldrig. Men når jeg tænker efter, vejer hensynet til de børn jeg allerede har, højere, hvorfor det sandsynligvis ikke kommer til at ske. Jeg er landet i at døren er på klem, og det har givet en ro.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *