Lavere varmeregning og bedre indeklima

REKLAME FOR PANASONIC

For bare et år siden havde jeg nul procent viden om indeklima og om varmekilder. Var luften dårlig eller havde vi det varmt, åbnede jeg et vindue. Frøs jeg, tændte jeg for min radiator. Slut færdig.
Så flyttede vi i hus. Uden varme. Hvilket udover at være dødubehageligt i vintermånederne også er virkelig upraktisk, når man renoverer, for tørretider for spartel, puds og maling blev uendelig, så vi fyrede godt på med en masse varmeblæsere, hvilket i den grad kan mærkes i vores budget, for der kom en gigantisk elregning i vores retning. Av. Tiden gik, varmeren blev installeret i form af gulvvarme og radiatorer via fjernvarme og vi kunne holde ud at være her.

Da vi så påbegyndte renoveringen i vores udhus stod vi med op til flere dilemmaer, men særligt det med varmekilde under renoveringen fyldte en del, efter de dyre lærepenge fra første omgang af vores renovering i hovedhuset, OG derudover skulle vi også finde en løsning, der var holdbar efterfølgende, til hvordan vi skulle holde rummet derude varmt (og koldt for den sags skyld) uden at skulle til at trække rør og installere varmeapparater. Løsningen blev en varmepumpe fra Panasonic. Som er den i kan se på øverste billede. Vi har haft den i nogle måneder nu, og den har været uundværlig i de kolde måneder, hvor Michael har skulle pudse væggene op derude, og vi kan allerede nu mærke, hvor genial den også bliver til sommer, da det er et rum, der bliver ekstremt varmt, når solen står på, hvilket den på grund af placeringen af vores hus og udhus gør hele dagen. For den kan både nedkøle og opvarme, alt efter hvad man indstiller den til.

Jeg er på ingen måde blev gjort til ekspert på området endnu, men jeg har lært, at det kan gøres helt utroligt simpelt, og at det ikke behøver at koste det store, faktisk lader det til at vi kommer til at spare en del penge, ved at have valgt varmepumpen. I kan læse meget mere om de forskellige varmepumper lige HER. Vi endte med at gå med den der hedder HZ25UKE .
– Og lige her kan I udregne, hvad I har mulighed for at spare, ved at installere en varmepumpe i jeres hus, sommerhus, kolo eller anneks.

Det er meget meget simpelt at få den installeret, og når den først er oppe, så er det virkelig nemt at finde ud af.
Der hører en fjernbetjening med, som man godt nok lige skal lære at kende – jeg skulle i hvert fald læse manualen for at greje den – og så er der (selvfølgelig) også en app, Panasonic Comfort Cloud, der fungerer som en ekstra fjernbetjening, hvilket er virkelig smart, når man ikke befinder sig i nærheden af hverken pumpe eller fjernbetjening.

En sidste ting, som faktisk er det jeg er allermest begejstret for og i den grad er noget, jeg er begyndt at gå op i, særligt efter jeg har fået børn, er at varmepumpen filtrerer luften med et såkaldt Nanoe X filter, hvilket giver et supergodt indeklima – Og lige præcis dét kan være lidt af en udfordring, når man bor i byggestøv.
Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke helt købte den præmis da jeg blev præsenteret for den, men den er sgu god nok. Vi kan tydeligt mærke en forskel, og havde vi været opmærksomme på den fordel, samt hvor meget vi ville have sparet, havde vi også fået en installeret i første renoveringsryk.
Som ekstra bonus skulle nanoe X filteret også mindske pollen i luften indendørs, hvilket jeg kan fornemme på mine høfeberramte bekendtskaber er en særlig god ting lige for tiden.

Hvis du vil læse en mere teknisk (og korrekt) beskrivelse af luftfiltrerets egenskaber, kan du gøre det lige HER.

13 replies
  1. Camilla says:

    Vi har også varmepumpe i vores sommerhus og det er 👍🏻. Er det så jeres eneste varmekilde i huset?

    Svar
  2. Nana says:

    Vi står og skal til at købe en varmepumpe! Og jeg synes at markedet med modeller og priser er SÅ forvirrende at finde rundt, men nu er det da bare en HZ25UKE vi skal have – tak!🙂

    Svar
  3. Eva Masannek says:

    Vi forhandler varmepumper og har derfor kun dem som opvarmningskilde. Og om sommeren fungere den som aircondition og køler ned. Det er super nice og billigt. Ville aldrig kunne undvære den 😉😀👍

    Svar
  4. Sandra Kristine says:

    Vi bor i et træhus og vores 1. sal bliver hhv. meget kold om vinteren og meget varm om sommeren. Vi skal derfor også finde en bedre løsning end dyre elradiatorer om vinteren og åbne vinduer om sommeren. Larmer jeres varmepumpe?
    Venligst Sandra

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, den er virkelig støjsvag. Det er faktisk kun når man kører hurtig opvarmning på den, at man kan høre den.

      Svar
  5. Kat says:

    Vi knuselsker vores varmepumpe – du bør bare lige være opmærksom på, at det koster en pæn sjat penge at have den kørende på kølig luft om sommeren.. apropos av min pengepung.
    Så længe man bruger den, som man bruger en radiator er det så fin en løsning – den har man jo heller ikke kørende de varme sommerdage.

    Svar
  6. Live fra Lolland says:

    Vi har to varmepumper i vores hus, og jeg elsker dem! Og kølefunktionen er SÅ genial, i sommers blev jeg opereret i maven mange gange og kunne ikke andet end at ligge mussestille det meste af sommeren, og der var jeg SÅ glad for at kunne skrue lidt ned for de der 33-34 grader der var udenfor 😂

    Svar
  7. Henriette says:

    Vi renoverede/ byggede til for 9 år siden. Året efter fik vi en elregning på 30.000kr….😱😂 Håndværkerne havde sat varmeblæsere op under en pressening for at tørre fundament…i sne og frost! Vi fyrede el ud i det blå for gråspurvene! 😱
    Varmepumpe har vi i sommerhuset, fantastisk at kunne sætte varme på aftenen før, så vi ankommer til et lunt hus….
    H.

    Svar
  8. Malene says:

    Vi er ved at købe et gammelt hus med kælder, hvor vi gerne vil have varme og bedre indeklima.. Jeg er helt grøn i det, men kører en varmepumpe bare på strøm/el og er det overhovedet godt at have i en kælder (der måske skal bruges til teen/ træningsrum) Er der nogen der kan oplyse lidt om priser? I linket skal jeg skrive husalder (1941) men den vil kun godtage huse efter 1980 😅

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *