Drømme

Jeg gad godt at leve lidt mere “Alt er muligt og The sky is the limit” – agtigt. Det gør jeg allerede på nogle punkter, men jeg er i høj, måske endda stigende grad lidt for forsigtig, og måske for hurtig til at slå ideer, drømme og ønsker ned – Mine egne, that is. Det tror jeg langt fra, at jeg er den eneste, der gør, hvilket også er en af grundene til, at jeg skriver det her indlæg. I mange år troede jeg for eksempel, at jeg ikke var færdig med at udforske verden. At jeg på et eller andet tidspunkt ville tage min familie under armen og bosætte os et sted i en længere periode. Det har jeg gjort gennem en årrække, da det bare var mig, og det var skide fedt. Jeg elsker at tage på ferie fra tid til anden, men jeg kan meget bedre lide at have en hverdag, også når jeg rejser. Den følelse savner jeg, når jeg begiver mig udenlands, og jeg kunne særligt mærke, da vi var i Californien for nu tre år siden, at jeg havde et uforløst ønske om, at opleve nogle ting med min familie. Jeg gik så langt i drømmen på et tidspunkt, at jeg fik Michael til at undersøge, hvilke lande han ville kunne arbejde i – Jeg kan jo arbejde alle steder fra – Og det kan han i princippet også, men det han laver, kræver noget mere netværk end mit gør. Vi kom frem til, at det nok kun ville være Tyskland, der ville give mest mening for hans business, men det var, selvom at Tyskland bestemt også har sine gode spots, ikke lige dét jeg så som et eventyr, og så blev jeg i øvrigt gravid kort tid efter, og der var også en masse logistik omkring Leopold, og Ottos skole og så videre så videre, og så døde den lidt. Vi startede som bekendt et nyt eventyr, for halvandet år siden, der hed Hornbæk, som vi aldrig har fortrudt, og som for mig på mange måder, har føltes som et kulturelt skift også, selvom det selvfølgelig er en overdrivelse.
Den ligger sgu stadigvæk i mig. Drømmen. Og jeg labber den ene Instagramprofil i mig efter den næste fra familier, der har gjort det der, som jeg engang følte var min skæbne. Men jeg er også nået frem til, at vi ikke selv skal den retning. I hvert fald slet ikke nu eller lige om lidt.
Vi plejer at joke med, at når børnene flytter hjemmefra, sælger vi alt og køber et Malibu Beach House. Om det bliver til noget, tvivler jeg også på, men man skal sgu have nogle drømme – også af de urealistiske slags. Og dem mangler jeg i hvert fald ikke. Jeg drømmer både om at bo et par år i Los Angeles, blive radiovært, dubbe tegnefilm, forfatte både en roman og en kogebog, gå til dans (og være god til det), lære at synge, og en masse andre ting, som sikkert ikke bliver til noget, men jeg elsker at dagdrømme, ønske og håbe på det hele, nogle gange på en helt barnlig facon, og engang imellem kan man jo så prøve at dyppe tæerne i nogle af de drømme og se hvordan det føles.

5 replies
  1. Marianne says:

    Jeg har altid været en drømmer, men da jeg var i starten af 20’erne stoppede det lige så stille. Jeg var simpelthen bange for at blive skuffet over livet, hvis nu mine drømme aldrig ville blive til noget. For et par år siden gik det op for mig, hvor trist det egentlig var – at stoppe med at drømme, og lige så stille kom de tilbage, og jeg ved efterhånden at det er okay, at nogle drømmer ‘bare’ får lov til at være drømme.

    Svar
  2. Pernille says:

    Åh, sådan et skønt indlæg! Da min kommende mand friede til mig, skulle vi ud at spise om aftenen, og planen var – som han skrev i det sødeste kort – “at spise lækker mad, drikke lækker vin, blive lidt fulde og drømme på din måde om vores fremtid sammen”. For jeg er virkelig også en drømmer og kan få de vildeste idéer om at flytte ud, sadle om og alt det du også beskriver. Tak for endnu et dejligt skriv 🙂

    Svar
  3. Anne Sinding says:

    Jeg drømmer om et stenhus på Sicilien. Så vil jeg sidde der på en bænk, i skyggen af et citrontræ, og kigge på oliventræer og mine mini æsler (prøv at google dem, de er virkelig søde, og hører ligesom til et stenhus). Til huset skulle være et lille anneks, hvor familie og venner kunne bo, når de ville på besøg. Dagen skulle gå med simple Living, hvor jeg dyrkede mine egne grøntsager og lavede lette pastaretter. Min mand er ikke så vild med idéen, men jeg tænker at han om 10 år overgiver sig, når barnet er flyttet hjemmefra.

    Svar
  4. Gitte K says:

    Nogle gange er det bedste ved en drøm selve drømmen og ikke nødvendigvis realisering af drømmen. Jeg har en livlig fantasi (tak!), og jeg kan sagtens få lidt Berlin, lidt Italien og en bid af Barcelona ind i vores liv på en grå tirsdag.
    For din drøm om LA er meget andet end geografi. Og nærmest alt andet end geografien kan realiseres her og nu!
    (Og jeg anerkender, at Italien føles meget langt væk på en regnfuld St Bededag, men som sagt; livlig fantasi 🥳)
    Kh Gitte K

    Svar
  5. Lis says:

    Jeg gjorde det! I 2001 flyttede jeg til Sicilien. Ikke i et stenhus ( som Anne skriver) og har ingen mini æsler.. Men kan sidde ved mit citrontræ og kigge på de mange oliven plantager. Jeg drømmer stadig, men ikke om at flytte retur til DK 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *