Skilsmissetanker, irritation og taknemmelighed

Jeg har hele weekenden tænkt virkelig meget over noget, og jeg kan åbenbart ikke få lov til at sove, før jeg får det ud af mit system, kan jeg mærke på det hele.

Jeg modtog en klassisk troll kommentar på indlægget fra i fredags omkring de udfordringer, der ind imellem opstår i mit forhold og vores familieliv. Trollen påstod at hun var psykolog og skrev at vi nok ville blive skilt.

Se, det er egentlig ikke en udmelding, der som sådan gør mig ked af det, for jeg ved for det første godt, at den er skrevet udelukkende for at såre og gøre ondt, og for det andet ved jeg jo om nogen, hvordan det står til herhjemme, og at skilsmisse ikke ligger i kortene. Overhovedet.

Er det en mulighed en dag? Måske. Det er det vel for os allesammen, og det taler vi også om nogle gange herhjemme. Ikke at vi vil skilles eller tror vi bliver det. Nærmere tværtimod, at vi måske har en fordel ved allerede at have været fra hinanden en gang. Vi ved hvad der er ovre på det grønne græs og vi vil alligevel hellere være i byggerod og mudder, bare vi kan være der sammen. Nå, men ikke at jeg tror, at I tror, at der var hold i den kommentar, det var bare lige noget, jeg kom til at tænke på egentlig var et interessant emne til et indlæg en dag. Men det skal måske ikke være klokken kvart i midnat, inden en mandag.

Tilbage til kommentaren. For selv hvis det passede, hvis det havde været en spot on observation, er det stadigvæk både uhøfligt og helt vildt grænseoverskridende at kommentere på den måde.

Men den satte da gang i noget. Hvilket I nok kan fornemme på min manglende aktivitet i kommentarfeltet og på bloggen de her dage , og ikke mindst i dette indlæg. Det satte gang i en irritation og en vrede. For selvom jeg ved alt det med bevæggrunden for afsendelsen af den, og sagtens kan ryste det af mig med et grin, gør den slags kommentarer, at jeg får mindre lyst til at dele, og mindre lyst til at skrive. Og dét pisser mig af. Det er fandme ikke fair. Hverken overfor mig selv, eller jer, der rent faktisk opfører jer mere end ordentligt.

Heldigvis, og tak for det, kunne jeg erfare, at I er mange der har min ryg. For bedst som jeg havde samlet mod til igen at logge ind og se trolden i øjnene, hvilket jeg egentlig havde besluttet måtte være, at den ikke fortjente et svar, men en tur i skraldespanden, mødte jeg den ene opbakning efter den anden, og selvom det på en måde pustede liv i irritationen, fordi det bekræftede at trolls ødelægger det for alle andre, gjorde det også noget andet, for lige så stille gik det op for mig, at flertallet af dem, der følger med her, forstår præmissen, er med på, at jeg er et menneske, og ikke vil tolerere mobning. Og med den følelse kom min manglende skrivelyst så småt tilbage. Og en ting er helt sikkert, jeg skal ikke skilles.

Hverken fra Michael, Sneglcille eller jer.

Tak, og godnat.

 

 

16 replies
  1. Louise says:

    Kære Sneglcille. Jeg er åndssvagt taknemmelig for det, dine ærlige tanker giver mig og rører i mig. Med din blog og dine velskrevne indlæg formår du at skabe et digitalt univers og et pusterum, som jeg til tider kan blive lidt skræmt over, hvor givende er for mig – og jeg kan få helt dårlig samvittighed over, at du deler og giver så meget af dig selv, når jeg intet giver til dig. Det føles lidt unfair – og dette er måske et lidt skørt og skævt forsøg på at give dig en smule igen – og det, jeg kan give dig er visheden om, at du med dine skriverier virkelig gør en positiv forskel for folk!!

    Svar
  2. Rikke says:

    ❤️❤️❤️❤️

    I er lige som i skal være og det er kæmpe fornøjelse at følge med. Både når det regner og når solen skinner.

    God dag 😊

    Svar
  3. Mette says:

    Snegl du er sej og du skal endelig blive ved med at dele og sige 🖕🏼til de dumme 👹, men ved godt det ikke er nemt og jeg ville garanteret have det på helt samme måde. Jeg er blevet VIRKELIG dårlig behandlet af en, som jeg ikke kan undgå at se tit, og jeg prøver virklig at parkere den og ignorere vedkommende. Og det lykkedes endelig nu efter nogle måneder. Det meste af tiden! Men det der med at blive skudt noget i skoene som slet ikke passer – når man er en tænksom type, der tager alt (meget) ind er bare svært. Men som du siger, vi er mange der har din ryg og det skal du læne dig op ad ❤️❤️❤️❤️

    Svar
  4. Caroline says:

    Hej søde snegl. Jeg synes du gør et super arbejde og det er bare dejligt når du åbner op. Kan du ikke se på IP adressen hvem der dog efterlader så træls kommentarer som den fra “psykologen” og så evt få hende blokeret?

    Svar
  5. Karoline says:

    Jeg ser altså ret meget op til dig! Jeg er ikke i tvivl om, at du er en fantastisk mor, kone, veninde, blogger – og sikkert 100-vis af andre ting ❤️

    Svar
  6. Celena says:

    I feel bad for trolls like that. They must not be very happy and have some big issues in life if they enjoy hurting others. Keep up your fine blog and f$%k them! 😉 xox

    Svar
  7. Ida says:

    Øv ! Men jeg er rent faktisk psykolog og noget af det du beskrev i indlægget om jeres forhold, kan jeg godt genkende i mit eget forhold. Det tænker jeg de fleste kan, det var så fedt at du gad sætte ord på! Synes det skinner langt væk ud af jer, at I er så glade for hinanden!

    Svar
  8. Rikke says:

    ❤️ Bliv endelig ved med at skrive! Du er en kæmpe inspiration og sætter så fint ord på de tanker jeg også går med❤️

    Svar
  9. Julie says:

    Ja – bliv ved med at dele! Jeg synes det var så fed en ide at give hinanden frihed og rum til bare at være, så fortalte det som det første til min mand 😄 Man må altså godt tage pauser uden det betyder kærligheden er mindre. Tværtimod er den større ❤️ Alt det bedste 😘

    Svar
  10. Pernille says:

    Ja, bliv endelig ved med at skrive!

    Lidt refleksion over emnet: Jeg var inde for at høre Michelle Obama i går, og midt i alle banaliteterne og de amerikanske moraler fortalte hun en anekdote om sin mor. At moren gennem Obamas liv af og til havde fantaseret om at forlade sin mand. Hun elskede ham højt, men nogle gange så stinker hverdagen, rugbrødsmadderne og trivialiteterne, og så får man tanken, at græsset måske er grønnere på den anden side. Om tankerne varede en dag, en måned eller et par måneder vidste Obama ikke, men det havde lært hende, at det handler om valget “at blive”. Et ægteskab er ikke bare en engangs-ting, men en vedvarende beslutning om at blive. Det gav mig noget – for det er det, der sker i vores forhold herhjemme: Vi vælger at blive, selvom vi nogle gange punkterer. ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *