Og så var der gået et år …

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan. Men der er gået et år. Et helt år siden vi flyttede ind i vores hus. Et hus der på det tidspunkt hverken havde soveværelser, strøm, vand, bad eller toilet. Alt det har vi nu, heldigvis! Men der er stadigvæk lang vej igen. Vores facade ser skrækkelig ud, vi har intet loft i vores køkken, vores trappe lider under de mange materialer, der er blevet slæbt op igennem de sidste 17 måneder, og der er mange løse ender, manglende opbevaringsløsninger og en masse kaos. MEN vi er her endnu, og tilstanden for et år siden føles langt væk – og alligevel meget tæt på.
Jeg kan lige så tydelig huske turen herover for et år siden, fra det tip top lækre sommerhus vi havde boet i et par hundrede meter væk. Jeg kan huske sommerfuglene, mit bankende hjerte, nerverne, følelsen, smagen af champagnen vi drak, tankerne der fløj igennem mit hoved da vi lagde os til at sove på gulvet i stuen, hvor vi allesammen sov den første måneds tid, eller var det to?! Jeg husker det hele.
Et år, mand!
I aften drikker vi sgu endnu en flaske champagne, for et år er gået og vi er tættere på målet end nogensinde før og vi har hverken knækket nakken eller vores ægteskab i vejen hertil.

Skål!

 

3 replies
  1. Pernille says:

    Tillykke med det!
    Og hmmm… det betyder så at der er gået et år siden du skrev om at male trappen lyserød og jeg selv begyndte at overveje hvad jeg skulle gøre ved vores trappe. Der er lige nøjagtig sket ingenting. Måske jeg skulle se at komme igang? Altså når man tænker på hvad I har nået i løbet af det år 😀 så er det jo skræmmende at jeg ikke er kommet videre….

    Svar
  2. AnnA says:

    Hvor er det optur at høre. D. 1/2 flyttede vi selv ind i et crazy projekt-hus/ombygningseventyr, og vi sover pt stadig sammen alle fem. Derfor er det skønt at høre, at det kan lade sig gøre og jeg kan genkende os i mange af dine hus-skriv. Så tak 💪🏻

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *