I øvrigt

  • Er jeg for nylig blevet introduceret for “Zoomies” (Tak, Miriam) som er når ens hund opfører sig gakket uden grund.
  • Var vi til påskefrokost med vores helt gamle slæng i går. Alle er blevet ældre (sjovt nok), har fået børn, er blevet gift… Og kontrasten mellem nu og dengang er virkelig til at få øje på.
  • Er pizza med sød kartoffel og artiskok blevet min nye hofret, og vi spiser det mindst en gang om ugen. Prøv det lige!
  • Havde jeg glat hår i går, for første gang i flere måneder. Det føltes meget uvant, men jeg tror, at jeg skal til at dyrke det lidt mere.
  • Hørte jeg Karius og baktus med pigerne her til aften. Jeg havde den på bånd som barn, og blev totalt smidt tilbage. Den er jo skide uhyggelig!
  • Har jeg fået Michael med på min afhængighed af madprogrammer. Problemet er bare, at vi snart er løbet tør, og at vi altid bliver absurd sultne klokken alt for sent, imens vi ser det. Jeg kan anbefale The Final table på Netflix.
  • Vil jeg så gerne have et magnoliatræ i haven, men eftersom at jeg dræber planter som ingen anden, er det nok en anelse utopisk at tro, at det kan lade sig gøre.
  • Er Hornbæk proppet med mennesker i de her dage, og det er både totalt lækkert for mit københavnerhjerte, og ret invaderende i mit nye landsby-mindset.
  • Har jeg tilmeldt mig noget (for mig) virkelig grænseoverskridende, men det kræver sit helt eget indlæg. Det er noget med at tage væk hjemmefra for at lære ting.
  • Er jeg fuldstændig forgabt i Irina, Morten og Allessia aka The Olsens. Følg dem på Instagram og Fall in love <3 @theolsenshome
  • Holder vi egentlig skærmfri påske, hvilket jeg lige nu totalt bryder.
  • Er der rosé, rester af førnævnte pizza og gæster i haven. Så jeg er den der er smuttet. God påske <3

15 replies
    • Sneglcille says:

      Seriøst? Nej, jeg har hverken et handicap eller borrelia. Bare et helt almindeligt asymmetrisk ansigt.
      God påske ❤️

      Svar
    • Julie says:

      Sikke dog en åndssvag kommentar. Det er ikke charmerende at nedgøre andre. Sneglcille er smuk, og det er alle vi andre også ❤️

      Svar
    • Malene says:

      Haha, det er sku da den skøreste kommentar længe. Det kan man da kun grine af. God påske til dig og din søde familie Cecilie ❤️

      Svar
      • Lisbet says:

        Ej hvor er det mærkeligt. Jeg falder altid lidt i staver over, hvor usædvanligt smukke øjne, du har ❤️ God påske!

        Svar
    • Malene says:

      Det var dog det mest tåbelige, jeg længe har hørt. Kan på ingen måde se nogen nævneværdig forskel på Sneglcilles smukke øjne – misundelse er en grim ting Sara… 🙈

      Svar
  1. Iben says:

    Jeg elsker de her indlæg🤩 Tak for dem. Og til Sara. Gå hjem, du er dum at høre på. Ja, dum🤦‍♀️

    Svar
  2. Mette says:

    Wow, jeg ville bare spørge om du brugte syltede artiskokker – og nu er jeg i stedet mundlam over “Sara”s kommentar 😐

    Svar
  3. Cecilie says:

    Jeg bliver ofte så flov på andres vegne 🙄😳🤦🏼‍♀️ Tænk at mange situationsfornemmelse og almen dannelse i sådan en grad som Sara gør 😅

    Svar
  4. Merete says:

    Jeg kan ingen forskel se på de i øvrigt smukke øjne. Seriøst! Mit barnebarn kom grædende hjem fra skole for nylig, fordi en klassekammerat havde påpeget en forskel på hendes øjenbryn. Hvad har folk gang i?? Barnet er 8 år og hendes øjenbryn er identiske i vores øjne. Jeg er dybt bekymret over den fokuseren på “det perfekte”.

    Svar
  5. Henriette says:

    Selvfølgelig skal du plante en Magnolia i din have! Træer og buske i ens have skal jo som sådan ikke “passes”! Det skal måske lige ha lidt vand i starten som en kickstarter…
    Go go go…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *