Det store putteshow

Med snart ti års anciennitet som mor og fire børn i hjemmet, føler jeg mig ret hjemme i det meste børne/forælder-relaterede. Altså jeg kan stadigvæk blive usikker på enkelte ting, og der kommer nye udfordringer hele tiden, men den der grund-usikkerhed som jeg følte en hel del on/off i de første par år, er long gone, og alle de gængse hverdagssituationer og udfordringer føler jeg mig ret rolig omkring, ligesom at klassikere som “det er bare en fase” og “man skal vælge sine kampe” rent faktisk har vist sig at være helt rigtig gang på gang, og på den måde giver ekstra ro. Men hvis der er noget som kan drive mig fuldstændig til vanvid, så er det lange putninger og børn der ikke vil sove. Og sådan nogle perioder har alle mine børn været igennem, og for tiden er særligt Loulou inde i sådan en periode og det sluger mine aftener, mit overskud og mit gode humør.

Det starter godt. Vi har nemlig nogle virkelig gode og hyggelige putterutiner som både børn og voksne holder af, og typisk falder hendes storesøster i søvn ret hurtigt efter at der er blevet sagt godnat til bogen vi læser og til hinanden. Nogle gange sætter vi en lydbog eller noget musik på, og så falder de i søvn til det, mens vi holder i hånd. Virkelig dejligt og hyggeligt, og det spiller ret godt. Eller det gjorde det.

For det er sådan at Loulou, Åh Loulou, på to år, slet ikke falder i søvn.

Fra en til to, næsten tre timer kan det tage. Nåhja, og nogle dage tager det ikke engang 30 min. Det sker, det skal hun have.

Men når de lange seancer finder sted glemmer jeg alt om faser, og mine intentioner  om at være den tålmodige anerkendende ifavnske og rolige mor forsvinder ud af vinduet og erstattes af en sammenbidt vrissen type, der taler ud mellem tænderne og tysser en masse. Hende kan jeg ikke lide.

Det ER en fase. Desuden har vi jo selv valgt, at vi gerne vil ligge sammen med børnene, når de falder i søvn, og der er virkelig også dejligt. Men på det vi kalder showaftener, hvor putningen tager mere end en time, gør følelsen af at føle sig taget som gidsel, mens man nærmest kan mærke ens opvask i køkkenet vokse sig større og voksen-alene-tiden rende ud, imens de små øjne stirrer stædigt op i loftet og nægter at falde i.

I aften var en af de slemme, som I måske kan fornemme. Det var det sene show. Med ekstranumre. Og jeg blev sur. Hvilket nu føles åndssvagt. For de sover jo nu. Og jeg ved jo om nogen, at det snart er overstået, og så glemmer man det igen. Det prøver jeg også at påminde den sammenbidte sure mor, der kravler ud af hovedet på mig, når jeg har brugt halvanden time på at putte stædigt barn, men hun er ikke så lydhør.

Så jeg må finde på noget andet. Jeg tror, eller jeg ved, at vi er flere med børn der ikke vil sove, og med sure dumme mødre i maven. Næste gang puttelunten bliver kort, så lad os lige sende hinanden en kærlig tanke og trække vejret og starte forfra, inden vi hviskeråber “Sssssov nuuuu for fffff!!!” af de små søvnterrorister. Det kan umuligt være en fed måde at falde i søvn på.

Aftale?!

PS. Der findes ikke de tips, metoder, tricks, bøger, sange og lydmeditationer jeg ikke har prøvet. Råd søges virkelig ikke.

Det. Er. Bare. En. Fase.

 

34 replies
  1. Signe says:

    Ingen råd her – men fuld forståelse. Den der rolige aftentid har man bare så meget brug for, at man kan ende med at høre sig selv hvisle ud mellem tænderne: “Læg dig ned og SOV. Godnat!”

    Svar
  2. Maria says:

    Jeg er der selv med min datter på to år. Fuck, det kan være hårdt! Især når man bliver en mor, man ikke har lyst til at være.
    Det er rigtigt, ingen råd virker, og det virker slet ikke når jeg bliver skide sur og skælder ud. I aften tog det faktisk kun 30 min, så jeg vil nyde at jeg havde lidt voksen-tid at gøre godt med i dag.
    Håber du får det samme i morgen.
    Knus

    Svar
  3. Sisse says:

    Tak!!!
    Jeg smadrede min telefon i går aftes, forbi jeg kastede den ind i væggen, efter 2 timers putning 😣😥 Føler mig som verdenshistoriens dårligste mor, når hun ikke vil sove, og ekstra meget når jeg mister tålmodigheden 😣

    Svar
  4. Trine says:

    Åh, det faldt på et tørt sted. Vi var igennem så meget med min ældste, og vi sad hos ham til han sov, indtil han blev 3,5 år. Nu falder han fint i søvn selv, men lillesøster, åh, lillesøster! På ti måneder er en anden sag. Ej, så slemt er det selvfølgelig ikke, men her til aften kom jeg ned og kastede med min trøje i arrigskab, bankede knytnæverne ned i mine knæ og rasede og hadede mig selv, fordi jeg ikke forlængst havde overgivet putningen til faderen i stedet for at bruge over en time med mine bedste mortricks og meget sur baby, som selvfølgelig faldt i søvn efter ti minutter med far. Argh! Jeg bliver så tosset efter sådan en aften 😑 Især fordi nætterne også roder… Åh, det søvn altså 😴

    Svar
  5. K says:

    Jeg forstår alt. Min fantastiske 2 årige dreng har fået ødelagt alt pga sommertid. Det har i halvanden uge nu taget 1-3 timer før han er faldet i søvn, og sådan var det også sidst vi skulle stille uret. Hader det. Man har fandme brug for et par timer om aftenen uden børn. Nogle gange, siger jeg til ham, at jeg skal på toilettet, men sætter mig ind i sofaen, så længde der er ro, går jeg ikke ind på værelset igen for mor er jo ude og skide 😉🙈

    Svar
    • Sarah says:

      Den er jeg begyndt at bruge på vores ældste på 4,5 år, når han for 20. gang skal fortælle mig noget og samtidig har brug for, jeg sidder der. Det gør jeg også gerne, han skal ikke være ked af det, men han forstår ikke helt at det ikke er snakke-tid. Og af og til er jeg heldig, at han selv er faldet i søvn, når jeg kigger op til ham igen 😉

      Svar
  6. Anne Mette says:

    ÅH, den fase husker jeg også alt for tydelige. Kæft jeg hadede det. Det der med at sidde og hvisle ud mellem fortænderne, er bare ikke fedt. For nogle. Jeg endte også tit med at blive urimelig et kort øjeblik på min mand, fordi det ofte gik hurtigere og nemmere, når han puttede. Og hvis jeg meldte falit og han skulle tage over, så tog det tit en Tidende del af tiden. Så frustrerende. Når det så er sagt, så findes der ikke noget smukkere end at se sit barn lukke ned for dagen og observerer deres små øjne lukke i, i deres smukke ansigter. Både på de gode dage og de knap så gode. Åh! <3

    Svar
  7. Lotte says:

    Jeg er så meget med dig! Jeg har også en på 2, som er en mega lort at putte. Det tager mellem 2 og 3 timer. Jeg kan blive så frustreret, gal osv. og samtidigt spørge mig selv, hvordan fanden jeg har fucked hende sådan op… #lortemor

    Svar
  8. Alexandra says:

    Jeg har ikke børn, så kan ikke udtale mit om dén side. Det lyder træls og frustrerende.
    Men for helvede, det kan altså også være frustrerende at være barnet på den anden side. Jeg er over 30 nu, men det sidder stadig dybt i mig at ligge og aldrig kunne falde i søvn, til trods for flere godnathistorier, godnatsange og hovednussen. Så skægt er det sgu heller ikke at ligge og tælle stjerner i loftet. Så også mange tanker til Loulou, for det må godt nok være frustrerende at være to år og blive lagt i seng men slet ikke kunne finde ro. Vi voksne kan trods alt vælge at vente oppe, til vi gider gå i seng/føler os trætte nok til at gøre forsøget. Også selvom det heller ikke altid virker i de tilfælde 🙂
    Rigtig mange tanker til jer begge, jeg håber fasen er overstået snart.

    Svar
  9. Anja says:

    I feel you!
    Min datter er faldet i søvn efter 2,5 times putning og hun har været syg hele ugen. Nu ved jeg bare hun vil være træt i morgen og gider ikke i vuggestuen, slet ikke når hun lige har gået op og ned af mig, og jeg vil gerne snart på arbejde igen. Hader det her hverdagspres, hvor intet går efter planen. Nu tripper hunden for at komme ud, jeg kommer sent i seng og ingen voksentid til mig, piv piv. Godt det snart er påske med et par fridage 🙂

    Svar
  10. Julie says:

    Åh, hvor jeg kender det! Og når de så endelig sover og man endelig får den alenetid/fjernet den opvask/set den film osv. man sådan ønskede og stressede over mens man sad i det, så tænker jeg altid – var dét her virkelig det værd, at blive så vrissen over!? Hver gang, unden undtagelse, sidder jeg tilbage med dårlig samvittighed og føler mig som en dårlig mor ..

    Svar
  11. Ann says:

    Ingen gode råd eller løftede pegefingre – bare fuld forståelse og solidaritet herfra.

    Vil du dele de playlister o.l., du bruger til børnene? Min datter er 2 år, og så har jeg en ny på vej.

    Svar
  12. Camilla says:

    Når nu du skriver ingen gode råd og at du har prøvet det hele – vil du så ikke dele dine erfaringer med os? Tænker at du med 4 børn og snart 10 år som mor på bagen måske har nogle gode fif 🙂 vi bøvler også meget med søvnen herhjemme og selvom det sikkert bare er en fase, så føles det nogle gange rart at prøve at gøre noget aktivt synes jeg.

    Svar
    • Simone says:

      Helt enig med Camilla. Jeg kunne godt bruge nogle råd!
      Hilsen en mor, der også tit bliver en dårlig udgave af sig selv under putningen.

      Svar
  13. Gitte says:

    Åh, den mor der taler ud af sammenbitte tænder, tysser og vrisser, kommer desværre også forbi her en gang imellem, heldigvis oftere, efter pigerne bliver ældre. (De er 4-7)

    Men ja, det er bare en periode, men det er mange gange nemmere sagt end gjort.

    Respekt for du deler og håber snart for jer alle at der kommer en nemmere periode. 😊

    Svar
  14. Mie says:

    Vi gik over til strygebræt-metode. Børnene kunne se os og høre os, mens vi stod ved strygebræt i gangen mellem deres værelser til de sov. Så følelsen som gidsel er der mindre. Kunne lægge tøj sammen eller læse bog/kigge på mobil. Vi startede med den metode da vores yngste var 2,5 år. Hun er 9 år nu og vi bruger stadig metoden. Vi er sammen med børnene. De kan se os og er trygge.

    Svar
  15. Jessica hansen says:

    Ingen råd herfra, men masser af sympati og forståelse fra en mor med en søn, hvor putningen også kan tage 2-2,5 timer (bevares den kan også tage 45 minutter, men det er som om min hjerne glemmer det, når jeg er fanget på børneværelset). Min søn er selv super god til at ligge helt stille i 20 minutters tid, så man når at tro, at vi snart er i mål, men så sætter han sig pludselig op og snakker og leger og danser og hopper, og dér forsvinder min tålmodighed altså også, og hvis det er rigtig slemt snerrer og vrisser jeg af min mand bagefter. Det er (forhåbentlig) bare en fase🤞
    Tak for at åbne op for sådan nogle tanker, så vi andre ikke føler os alene med diverse problemer ❤

    Svar
  16. Kristina says:

    Åh hvor jeg kender det! Min kæreste og jeg er pt fanget på hver vores børneværelse HELE aftenen. Jeg hos lillesøster på 10 mdr., som nægter at sove i sin tremmeseng, og ham hos storebror på 2,5 år, som tror han skal stå på hovedet og slå kolbøtter i 2 timer hver aften, inden han overgiver sig.
    Kæft jeg glæder mig til at få noget alenetid igen!
    PS vil du måske overveje at lave et indlæg om hvordan I putter børnene, når I er alene?
    Vi er begge fanget hjemme hver aften, og putter hver sit barn. Kunne godt bruge at vi kunne skiftes lidt, så man netop ikke ender med at blive sur 🙈

    Svar
  17. Katrine says:

    Kæmpe forståelse herfra! Og det er tydeligt fra tråden, at du ikke er den eneste der kæmper med den slags 😉
    Måske du kunne lave et katalog, over ting man kan prøve? Hos os virker børnemediation (fundet på youtube) for tiden..

    Svar
  18. Pernille says:

    Jeg har en på 3, der også køre shows ugentligt. Det er hårdt. Vi er ikke alene – tak for at minde mig om det!

    Svar
  19. Am says:

    Jeg forsøgte i 1,5 år at putte datteren i sin egen seng på eget værelse. Det kunne også tage timer. Og hun vågnede alligevel kl 1 hver nat.
    Jeg opgav og i 2,5 år sov hun i vores seng. Bedste.beslutning.ever. Vi fik alle 100 gange bedre søvn.
    Nu er hun fire og bliver puttet, skiftevis, af farmand og jeg. Og vågner hun kommer hun selv ind til os. Nogle nætter sover hun igennem.

    Svar
  20. Mette says:

    Åh Gud hvor jeg kender det! Min ældste på nu 6 år kan stadig have det sådan i perioder. Det kan nogle gange holde min indre sure mor fra døren hvis jeg selv sidder med høretelefoner og hører lydbøger eller podcasts. Men puiuuh hvor det trækker tænder ud nogle gange. Og den smule voksentid der er tilbage når børnene endelig sover er helt ødelagt af suuuuurt humør 🤬😂

    Svar
  21. C says:

    Jeg er begyndt at sige at jeg skal læse noget på min telefon mens min 3-årige ligger og prøver at falde i søvn. Dårlig mor tænker nogen måske, men når man ligger og putter samtidig tænker jeg det er bedre end at jeg bliver sindsyg og eksploderer 😅

    Svar
  22. Julie says:

    Tak for det skriv. For øv mand, hvor jeg kender det. Det værste er, når de rotter sig sammen (vores tre deler værelse) og gejler hinanden helt op – dér bliver jeg simpelthen skør!

    Svar
  23. Anne says:

    Jeg er kun 15 uger inde i moderskabet, men kan levende forestille mig frustrationen. Jeg traver pt rundt med en lille dame, der ikke rigtig vil sove i sin barnevogn, og vågner efter 30 min, når det endelig lykkes. Når hun så rammer et bryst, så kan hun tage flere timer. Alenetid, voksentid, praktisk tid ud af vinduet. Det er en meget lang fase, og den går vel over før eller siden. Om ikke andet, når hun bliver teenager…der er hun forhåbentlig også ude af barnevognen og væk fra brystet 😊

    Svar
  24. Amalie says:

    Oh my Lord, I feel you! Min dreng er kun 7 mdr, men vi er inde i en “fase” hvor han simpelthen ikke kan give efter for sin træthed om aftenen. Ved ikke om det er den skide sommertid, men hold nu kæft nogle aftener vi har haft på det seneste. I går fik jeg et mindre sammenbrud. Jeg græd og græd – vel at mærke efter min kæreste havde taget over. For man har bare SÅ meget brug for det pusterum om aftenen, så man kan nulstille.

    Svar
  25. Kirstine says:

    Det kender jeg dælme godt! Det er virkelig svært at bevare roen nogen gange under en evigheds-putteseance.
    Vores næsten treårige kan også ligge og ævle og kævle LÆNGE førend hun falder i søvn. Jeg håber, at det bliver lettere nu her, hvor hendes middagslur er blevet kortet ned.

    Men hun er nu sød hende jeres skønne Loulou! Er bare så vild med navnet <3

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *