Bag indlægget #1

I år bliver Sneglcille ti år, og i den anledning kommer der til at ske lidt ting og sager i mit univers . Blandt andet har jo i årevis lovet, at fejre mit ti års jubilæum med blandt andet en fest, og det løfte lover jeg at holde. Derudover vil jeg gøre lidt ligesom for et par år siden, hvor jeg hver måned fremhævede et indlæg fra den pågældende måned syv år tilbage i tiden (se et eksempel HER). Det fungerede ret godt, og var en succes både i jeres og min ende #sommansiger – Og jeg har længe tænkt over, om man kunne gøre noget lignende. Det kan man, og jeg havde egentlig oprindeligt tænkt det som et podcast koncept, og måske det bliver en realitet en dag (uh, eller måske en youtube serie!). Dét det går ud på er, at jeg fisker et gammel indlæg frem og laver en slags kommentarspor til det.

I dag, gælder det et indlæg fra 2011, hvor jeg delte en sms-udveksling og beskrev en situation (se det oprindelige indlæg og smsen HER), som der hørte en del mere til, end det jeg kunne tillade mig at dele ud af på en blog på daværende tidspunkt. I øvrigt var det en virkelig vild periode for mig, hvilket en del af mine blogindlæg fra dengang er gennemsyret af, i hvert fald når man ved det, og det gør jeg jo, sjovt nok.
Indlægget får I her. Alt skrevet i fed kursiv er mine kommentarer, otte år senere…

BREAK
I går “slog jeg op” med freelancer. Vi har længe set ret meget til hinanden (ikke på den måde – Jo, også lidt på den måde), og har hængt ud både med og uden Otto. Jeg har i noget tid kunne mærke på Otto, at det har forvirret ham og han har spurgt meget efter sin far, lidt for meget, hele tiden – Helt og aldeles sandt, men O var på ingen måde den mest forvirrede i det setup.
Ærlig talt blev jeg også selv lidt rundt på gulvet (Lidt?), for pludselig var der konstant en påmindelse om, hvordan det kunne have været, hvis omstændighederne var anderledes.
Ja. Virkelig, næsten for meget. Jeg var snotforvirret, og skiftevis drømte jeg om, at vi skulle finde sammen igen med alt hvad det indebar, og omvendt kunne jeg slet ikke finde hoved og hale i mine følelser, for jeg var stadigvæk såret og vred.

Og samtidig en reminder om hvordan det ikke er. Ikke sundt for mit i forvejen skrøbelige sind, skulle jeg lige hilse og sige
– På alle måder en erkendelse jeg er ret glad for, at jeg turde stå ved allerede den gang, selvom jeg hundrede procent ved, at jeg holdte tilbage og langt fra turde mærke ordentligt efter, og da slet ikke dele dem.

Så i går ringede jeg freelancer op og sagde at jeg syntes vi skal stoppe med at ses. Han tog det irriterende pænt og var faktisk helt enig.
Og mit hjerte gik i titusind stykker.

To minutter tog det. Nå.
Men jeg er lettet faktisk, for det bliver sgu for kompliceret, med et tæt venskab til en mand man har været så involveret med og som har revet ens hjerte itu, pisset på det og grinet højt imens – Ja, sådan føltes det altså. Jeg var ikke lettet.
Og så alligevel måske lidt. For nu havde jeg i det mindste noget at gå ud fra og forholde mig til, og kunne måske lægge det helt på hylden. Og det kunne jeg faktisk. Det blev nemmere, og jeg tror på en måde at det var et kæmpe vendepunkt for vores krøllede historie, og måske var det netop det “brud” der gjorde, at M (og jeg) fandt ud af, hvad vi ville … Det tog lige tre år mere. Men stadigvæk.
Og så er der jo også lige den lille detalje, at manden er far til et andet barn og har et skørt job med hele verden som arbejdsplads. Og hov, jeg er jo heller ikke forelsket i ham. Vel.
Jo. Jeg var.
Men for pokker, hvor ville det være praktisk, hvis man ser bort fra førnævnte, med barn 2 og det der. Undskyldninger var der mange af, og grundene til at det hele var en fed situation var svære at finde, men de skulle findes. 
Det er tilgengæld uden tvivl en af de bedste beslutninger, jeg har taget længe.
Ja. Det var det nok. På det tidspunkt, og jeg var ægte stolt af mig selv.
Og er det faktisk stadigvæk.

34 replies
  1. Julie says:

    Er vild med det her koncept med kommentarspor, selvom det på en eller anden måde også er lidt trist. Men pyt med det, vi ved jo, hvordan det ender 😀

    Svar
  2. Camilla Bomund says:

    Elsker det! For det viser også tydeligt grænsen mellem personlig og privat ❤️ Og nu hvor der er sket så meget efterfølgende, kan du åbne mere op for det indlæg, uden at det bliver for privat for dig og M. Ej jeg er totalt fan! Mere af det 🙌🏼

    Svar
  3. Fie says:

    Elsker elsker elsker! Genialt koncept, mere af det! Du er er så mega dygtig og mega sej💪🏻💪🏻

    Svar
  4. A. says:

    Mit hjerte BLØDER når jeg læser de her indlæg omhandlende alt det, dengang. Jeg står rimeligt meget i et lignende scenarie, og jeg tror desværre og heldigvis ikke at det ender på samme måde som det gjorde for jer. Men at læse om nogen, der fandt ud af det – hvad det så end er for een – at komme igennem de der år, det er en lettelse af en anden verden som jeg har svært ved egentligt reelt at udtrykke betydningen af. Tak. Og: you go, girl. Det er så godt, når man er stolt af sig selv.

    Svar
  5. Eva says:

    Jaaa, hvor er det et godt indlæg! Jeg har netop tænkt, at jeg nogle gange kan blive irriteret på et par af dine kolleger over, at de ikke rigtig tillader sig selv at være i tvivl. De er utroligt skråsikre på alt med at få det første barn, leve på en helt bestemt måde osv. Det er helt fint med værdier og principper, men jeg synes, det lidt for ofte bliver uden tilstrækkelig plads til tvivl og “måske var det ikke så klogt i nutidens perspektiv, som jeg syntes dengang” o.l. Så tak for det her indlæg!

    Svar
  6. Mette says:

    Åhh, sikke et dejligt indlæg! Jeg kan virkelig godt lide konceptet og dine kommentarer giver lige den ekstra dimension til gamle dage. Jeg fik en tåre i øjenkrogen, fordi jeg selv er begyndt at erkende, at jeg er den eneste der er ægte forvirret over det alt for tætte venskab, jeg har med min eks. Går bare og tager mig sammen til at knuse mit eget håb.
    Jeg glæder mig til festen, hvis altså man skulle være så heldig at kunne komme med 😅.

    Svar
  7. AnnA says:

    Det er lige netop sådan noget her, der gør din blog helt særlig. Jeg har fulgt med i 7-års tid og har tit tænkt på, at jeg havde lyst til at læse hele moletjavsen fra ende til anden, men det kommer sgu nok til at tage lidt for lang tid. Men jeres historie er bog-materiale ❤️

    Svar
  8. Thea says:

    Aaalt for fedt koncept jo!!
    Synes det er et vildt cool take på din og bloggens historie!❤️
    Ja tak!!

    Svar
  9. Nielsen says:

    Genialt koncept – behøver jeg at sige at du er den eneste blogger, jeg har lyst til at læse. Dine indlæg er altid meget nuancerede og dejligt dybe, så jeg føler, at jeg kan få noget ud af det, selvom jeg ikke har været det samme igennem som dig

    Svar
  10. Lika says:

    Kommenterede du også på det skrevne sidst der var føljeton? jeg mindes det ikke, men jeg er vild med det!

    Svar
  11. Eva says:

    Fremragende idé med sådanne tilbageblik med kommentarspor – jeg er vild med det! Og glæder mig til flere.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *